Carol Gilligan og hendes teori om kvinders selvfølelse

En af de mest almindelige kritikpunkter af Carol Gilligans teori har meget at gøre med dens fokus på idéen om, at kvinder har brug for opmærksomhed og omsorg.

Carol Gilligan foreslår et andet perspektiv end Lawrence Kohlberg på menneskets moralske udvikling. Denne psykolog, filosof og feminist fra Harvard University mener nemlig, at Kohlbergs problem er, at han markerer klare forskelle mellem drenge og pigers udvikling på dette område.

Ifølge Kohlberg udviser kvinder en vis “moralsk svaghed”. Han hævdede, at de ikke blot er langsommere til at konsolidere de forskellige niveauer af moralsk kompetence, men at de heller ikke når det højeste stadium, nemlig retfærdighedsetikken.

Det skal bemærkes, at Carol Gilligan var yderst bekendt med Kohlbergs arbejde, fordi hun var hans forskningsassistent mellem 1964 og 1967. Faktisk var en ting, som hun ofte udtalte i sine artikler og værker, at hendes mentor brugte hypotetiske moralske dilemmaer, der klart var forudindtaget i retning af det mandlige køn.

Et stort antal af deltagerne i deres forskning var børn. Det var takket være dette arbejde, at Gilligan senere udgav sit velkendte værk In a Different Voice.

Carol Gilligan: Et feministisk perspektiv

For at forstå betydningen af Carol Gilligans teori må vi først forstå sammenhængen. Den blev skrevet i 70-80’erne. På dette tidspunkt søgte feministiske bevægelser at få fodfæste i samfundet. Frem for alt ønskede de at omformulere teorier, der viste kønsfordomme.

På samme måde må vi også tage hensyn til, at Lawrence Kohlberg fremlagde sin doktorafhandling om moralsk udvikling i 1958 i en sexistisk kontekst, som han ikke helt kunne isolere sig fra. Hans teori bestod af tre niveauer, det prækonventionelle, det konventionelle og det postkonventionelle. I hvert af disse var der to stadier.

Kohlberg hævdede, at ikke alle mennesker når de højeste niveauer i den moralske udvikling. Desuden påpegede han, at piger scorede højere i at søge anerkendelse fra andre. Drengene nåede imidlertid et højere niveau af moralsk samvittighed og var mere optaget af samfundets love.

Carol Gilligans teori kom frem i lyset flere år senere og blev hurtigt en klassiker inden for feministisk litteratur. Faktisk anerkendte Time Magazine hende som en af de 25 mest indflydelsesrige personer. Hendes tilgang er dog ikke uden kritik. Lad os tage et kig på den.

De moralske udviklingsfaser ifølge Gilligan

Carol Gilligans teori fik betydning efter offentliggørelsen af hendes berømte artikel In a Different Voice i 1977. I dette forskningsarbejde hævdede hun, at Kohlberg lod kvinders bekymringer og erfaringer ude af betragtning.

Desuden hævdede hun, at den stikprøve, som han foretog sin forskning med, var klart forudindtaget. Flertallet var nemlig hvide børn eller unge fra middel- eller overklassen. Gillian foreslog en alternativ model, hvormed man kan afsløre kvindens selv i denne moralske udviklingsproces. Vi tager et kig på den her.

Præ-konventionel moral

På dette første niveau er der ikke mange forskelle fra dem, der er defineret af Kohlberg. Gilligan hævdede faktisk, at en piges moralske vurdering udelukkende fokuserer på sig selv og hendes behov for at overleve. Faktisk prioriterer de altid deres egne behov.

Senere kommer der dog et andet trin inden for denne periode. Det er her, at den unge kvinde begynder at værdsætte sine bånd til andre. Faktisk forstår hun, at det er en egoistisk handling at fokusere på sig selv.

Konventionel moral

Denne fase er den mest illustrative af Gilligans teori. Faktisk er et af de begreber, der bedst definerer denne psykolog, hendes perspektiv på omsorgsaspektet, en dimension, der traditionelt er forbundet med kvinder.

Kvinder defineres til dels af deres omsorg for andre. Denne prioritering fører dem nogle gange til selvopofrelse, og de har en tendens til ikke at være tilstrækkeligt opmærksomme på sig selv. Faktisk er det en form for moral, der er centreret om selvopofrelse.

Vi skal dog huske på, at denne teori blev foreslået i 70-80’erne. Af denne grund formidlede uddannelse og kønsmodeller dette perspektiv. Dette var noget, som Kohlberg ikke tog højde for.

Inden for det konventionelle stadium er der også et andet niveau. Det er, når kvinder begynder at blive opmærksomme på, at de må opnå en bedre balance mellem deres egne og andres behov.

Postkonventionel moral

På dette stadium hævder Gilligan, at kvinden når frem til en moralsk vurdering dikteret af princippet om ikke-vold, både over for sig selv og andre. Desuden er ens egne behov lige så vigtige som andres behov. Lighed er nøglen.

I denne fase når kvindens selvfølelse sit højeste niveau, da hun forstår, at hun ikke skal udnyttes.

Dette indebærer, at kvinderne skal finde deres plads i samfundet og i deres relationer. På denne måde er de i stand til at opnå en passende balance. En balance, hvor de kan udvikle sig og nå deres fulde potentiale uden udelukkende at være underordnet andres velfærd.

Kritik af modellen af Carol Gilligan

En af de mest almindelige kritikpunkter af Carol Gilligans teori har meget at gøre med dens fokus på idéen om, at kvinder har brug for opmærksomhed og omsorg.

På en måde fastholder hendes vision endnu en gang den rolle som omsorgsgiver, der forbindes med det kvindelige køn. Hendes idé om, at mænd ikke bekymrer sig lige så meget som kvinder om samhørighed og relationer, er også blevet kritiseret.

Desuden er der et andet aspekt, der tyder på, at hun falder i samme fælde som Kohlberg. Gilligan tager nemlig ligesom sin mentor for givet, at drenge og piger udviser forskellig moralsk og etisk udvikling. Derfor fastholder hun endnu en gang idéen om en forskel mellem kønnene.