Kronisk selvopofrelse: Lær at sætte pris på dig selv
Hvis du giver efter for andre og altid sætter deres behov før din egne, kan det være, at du lider af kronisk selvopofrelse.
Kronisk selvopofrelse kan få dig til at miste grebet om dig selv. Du er kun et menneske, og det er helt normalt, at du gerne vil investere tid og energi i andre folk og ting. Men du er nødt til at forstå, at selvom du mener det nok så godt, så vil kronisk selvopofrelse til sidst æde dig op.
Hvis du tænker, at du bestemt ikke går på kompromis med dine værdier og personlig overbevisning takket være, hvad andre siger, så tænk dig lige om en ekstra gang. Tag ikke så let på det faktum, at du opgiver egne idéer og fornægter dig selv på bekostning af andre.
“Det er fejltagelser, der giver dig det rette perspektiv på en succes.”
-Ellen DeGeneres-
Hvad er kronisk selvopofrelse?
At ofre sig selv for andre og hengive sig til en bestemt sag kan betyde to ting:
- Behovet for at komme sig over en konflikt af værdier. Det kan være mellem dig selv og den eller de personer, du ofrer dig selv for.
- Accept af at fornægte sig selv. Du vil fornægte dine egne idéer, behov eller krav.
Opofrelse opstår, når du har behov for at give afkald på dit velbefindende eller holder op med at pleje egne interesser for andre eller noget andet. Selvopofrelse går ud over dette. Der giver du en del af dig selv.
I psykologiske termer består selvopofrelse af at forlade sine egne personlige interesser for en andens velvære.
Da selvopofrelse består i at fornægte sig selv i forhold til visse personlige behov, betyder det i sin substans, at du vælger at give en del af dig selv væk. Det består af at opgive din værdighed og endda nogle gange også din identitet.
På den anden side betyder selvopofrelse, at du sætter pris på noget andet eller en anden meget mere end dig selv, hvilket fortæller en hel del om din solidaritet og altruisme.
Selvom folk har en tendens til at værdsætte altruisme, kan det trække ud til det ekstreme, når folk er selvopofrende. Den person, der ofrer sig selv, vil også miste en del af sit velvære.
Derfor kan selvopofrelse nogle gange være nedbrydende eller dysfunktionelt for den, der opgiver alt.
Når selvopofrelse bliver til patologisk altruisme
Listen over eksempler på selvopofrelse er uendelig. Nogle eksempler er de folk, som ofrer sig selv uden tøven i en given situation, forældrene, der lever for deres børn, og de folk, der retter sig fuldstændig ind efter deres partner, hvor de opgiver deres egen glæde og velvære.
På den korte bane er mange af disse måder at agere på ikke problematiske. De kan endda anses for at være normalt og almindeligt.
Problemet opstår, når en person ofrer sig selv på et patologisk niveau. Disse folk er i fare for at miste deres essens.
Selvopofrelse er synonymt med at undervurdere sig selv. Hvis dette medfører en forandring af værdier, og hvis personen føler sig værdiløs, kan det blive en patologisk tilstand.
Kronisk selvopofrelse kan blive til patologisk altruisme, hvor personen tror, at de ikke har værdi og holder op med at lægge mærke til sig selv.
Tabet af essens kan betyde, at de aldrig får tilfredsstillet deres egne behov. I stedet for sætter de andre folks tanker og holdninger over deres egne. De kan i sidste ende medføre negative tanker.
Praktisk talt så kan dette føre dem til en tilstand af fuldstændig mangel på hensyn til sig selv. De kan desuden miste deres værdier, holde op med at tænke rationelt og få et dårligt selvværd. Kort sagt så kan kronisk selvopofrelse fjerne de træk hos folk, som gør dem til det, de er.
“Folk ser sjældent de afbrydelser og smertefyldte trin, hvormed selv de mindste succeser opnås.”
-Anne Sullivan-
Hvordan kan du se, at du giver for meget af dig selv i form af kronisk selvopofrelse?
Nogle tegn kan hjælpe dig med at finde ud af, om du giver for meget af dig selv:
- Hvis du har sagt ja til at hjælpe en anden og opdager, at du ikke har tid nok, energi eller resurser til dig selv.
- Hvis du sætter andre folks behov før dine egne, og du begynder at få skyldfølelse.
- Nogle gange føler du en tomhed indvendigt. Det antyder, at du ikke er helt tilfreds med dine egne behov for kærlighed, opmærksomhed og hensyn.
- Du føler konstant et behov for at gøre en eller anden form for ofrelse for at gøre andre lykkelige.
- Din selvopofrelse er blevet dit kald. Før brugte du det kun helt frivilligt.
- Tit står du og siger ja, når du i virkeligheden mener nej.
Forfattere som Ayn Rand foreslår en strategi til at imødegå denne tendens til selvopofrelse: Du skal fremme din egen personlige og moralske ambition. Grundlæggende betyder det, at du er nødt til at overbevise dig selv om, at du har fortjent at føle dig værdsat. Tænk noget højere om dig selv, og sig til dig selv, at ingen er vigtigere end dig selv.
Kort fortalt skal du tænke mere på dig selv, så du ikke mister dig selv til kronisk selvopofrelse. Udøv den såkaldte kontrollerede selviskhed for at undgå at miste dig selv!