Cannabinoid hyperemesis syndrom: Hvad er det?

Cannabinoid hyperemesis er et sundhedsproblem, der kan påvirke kroniske cannabisbrugere. I denne artikel forklarer vi, hvad det er, og hvordan man behandler det.
Cannabinoid hyperemesis syndrom: Hvad er det?

Sidste ændring: 28 november, 2021

Cannabinoid hyperemesis er et sjældent syndrom, der forekommer blandt regelmæssige cannabisbrugere. Allen et al var de første til at beskrive det i 2004. Det er karakteriseret ved tilbagevendende episoder af kvalme, opkastninger og mavesmerter.

Opkastningerne varer normalt mellem to og fire dage og reagerer ikke på den sædvanlige behandling med antiemetika. Til gengæld lindrer varme bade symptomerne hos de fleste patienter. Disse forsvinder dog først helt ved ophør af cannabisbrug.

Da cannabinoid hyperemesis syndrom er en yderst sjælden tilstand, tager det ofte tid, før folk får stillet den rette diagnose. Faktisk anslås det, at der i gennemsnit går lidt over seks år fra symptomdebut til korrekt diagnose.

Hvad forårsager cannabinoid hyperemesis syndrom?

Cannabis indeholder forskellige stoffer. Et af de mest kendte er tetrahydrocannabinol, også kendt som THC. Det er faktisk det stof, der er mest ansvarlig for stoffets psykoaktive virkninger.

THC virker ved at ændre neurale receptorer i hjernen. Derudover påvirker det også andre kropslige systemer som blodomløb og vejrtrækning. Det er dog ikke de eneste områder, der påvirkes.

På kort sigt virker forbruget af THC på fordøjelsessystemet og kan forårsage mundtørhed eller øget appetit. Desuden hjælper forbruget til at forebygge kvalme og opkastninger, som f.eks. forekommer hos mange patienter, der gennemgår kemoterapi.

Fortsat brug af cannabis kan dog medføre, at visse receptorer i hjernen ikke længere reagerer på stoffet på samme måde. Derfor kan det være, at et overdrevet forbrug forårsager netop den modsatte effekt. Dette er dog kun en hypotese.

Fordi cannabinoid hyperemesis er et så sjældent syndrom, er den nøjagtige ætiologi og patofysiologi i øjeblikket ukendt for forskerne. Derfor er der stadig ikke noget endegyldigt svar på, hvorfor det opstår hos nogle brugere og ikke hos andre.

Mand, der ligger ned, oplever cannabinoid hyperemesis syndrom

Vigtigste symptomer på cannabinoid hyperemesis

Cannabinoid hyperemesis manifesterer sig forskelligt afhængigt af dens specifikke fase. For eksempel kaldes den første fase prodromal. I denne fase oplever personen morgenkvalme og mavesmerter. Denne periode kan dog vare i måneder og endda år.

Den anden fase er den mest akutte og kræver ofte indlæggelse på hospital. Dette er den hyperemetiske fase. Den er karakteriseret ved følgende symptomer:

  • Konstant kvalme.
  • Gentagne opkastninger.
  • Uro i maven og mavesmerter.
  • Reduktion af fødeindtagelse.
  • Vægttab.
  • Dehydrering.

Den tredje fase kaldes genopretningsfasen. I denne fase forsvinder de akutte symptomer, og personen vender gradvist tilbage til sin normalvægt. Hvis brugen af cannabis genoptages, vil symptomerne fra den hyperemetiske fase dog sandsynligvis vende tilbage.

De vigtigste behandlinger

Den mest effektive behandling for at reducere symptomerne på cannabinoid hyperemesis er at stoppe med at bruge cannabis. Alligevel kan det stadig være muligt, at personen skal indlægges på hospitalet.

Det afhænger af sværhedsgraden i hvert enkelt tilfælde. Indlæggelse på hospital er mere sandsynlig i den hyperemetiske fase. Dette er de mest almindeligt administrerede behandlinger:

Piller i bunke på bord

Hvad kan man gøre for at forebygge cannabinoid hyperemesis?

Den bedste forebyggelse af dette syndrom er som tidligere nævnt, at man ikke indtager nogen form for stoffer, der indeholder cannabis. Faktisk er det i de fleste tilfælde kun ved helt at undgå forbruget, at det er muligt at forebygge eller genoprette symptomerne optimalt.

Problemet er, at fortsat brug af cannabis svækker den korrekte beslutningstagning. Desuden har personer på grund af deres afhængighed en tendens til at fortsætte med at bruge stoffet. Derfor bliver tilstanden i mange tilfælde kronisk.

Forskere har i årtier studeret de skadelige virkninger af cannabisbrug. Besvær med beslutningstagning er en af disse virkninger. Men kognitiv svækkelse, nedsat ydeevne, impulsivitet og en tilbøjelighed til at manifestere en psykotisk lidelse er nogle af de andre mange bivirkninger af cannabisbrug.

For at undgå komplikationer er det naturligvis bedst at undgå forbruget. På denne måde vil ikke blot de fleste af symptomerne ophøre, men personen vil også forbedre sig i andre afgørende aspekter af sit helbred.

Hvis en person imidlertid oplever vanskeligheder ved brugen af cannabis, bør vedkommende overveje at konsultere en ekspert i afhængighed. Vedkommende vil være i stand til at foreslå det mest hensigtsmæssige rehabiliteringsprogram.

Det kan interessere dig ...
Amotivationssyndromet og cannabisforbrug
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Amotivationssyndromet og cannabisforbrug

I denne artikel skal vi se nærmere på forholdet mellem marihuana og amotivationssyndromet, som kan opstå i forbindelse med et cannabisforbrug.



  • Alameda, J.R., Salguero, M.P., Merchán, A. y Paíno, S. (2014). Mecanismos cognitivos en la toma de decisiones arriesgadas en consumidores de cannabis. Adicciones, Vol.26 (2), 146-158. [fecha de consulta 18 de octubre de 2021]. Recuperado de https://www.adicciones.es/index.php/adicciones/article/view/16/17
  • Allen, J.H., De Moore, G.M. y Heddle, R. (2004). Cannabinoid hyperemesis: cyclical hyperemesis in association with chronic cannabis abuse. Gut Vol. 53, 1566-1570. [fecha de consulta 18 de octubre de 2021]. doi: 10.1136/gut.2003.036350
  • Contreras, C., Mola, M., Batlle de Santiago, E., et al. (2016). Síndrome de hiperemesis cannabinoide. Reporte de seis nuevos casos clínicos y resumen de casos previos publicados. Adicciones, Vol. 28, (2)90-98. [fecha de consulta 18 de octubre de 2021]. Recuperado de https://www.adicciones.es/index.php/adicciones/article/view/776/731
  • Murillo G. y Llorens, P. (2017). Perspectivas en el tratamiento en el síndrome de hiperemesis por cannabis. Adicciones, Vol.29 (2), 134-135. [fecha de consulta 18 de octubre de 2021]. Recuperado de https://adicciones.es/index.php/adicciones/article/view/875/850