"Blue Whale": spillet, som fik unge til at begå selvmord

Ingen ønsker at begå selvmord. Faktisk er størstedelen, som tager det skridt, overbeviste om, at de ikke har andre muligheder. Dette er deres sidste udvej; det eneste, de kan gøre for at komme væk fra dette smertefulde liv. Det skræmmende “Blue Whale” spil forbløffer fuldstændig os alle, men der er en afgørende pointe her: i vores verden i dag er der tusindvis af børn og unge, som flyder rundt i mørke vande af sorg, ensomhed og sårbarhed. De har brug for hjælp.

Maylen er 13 år gammel og bor i en lille by i Colombia. Hendes liv virker normalt, ikke så meget anderledes end andre børn på hendes alder. Et par dage før hun begik selvmord ved at hænge sig selv med et bælte, spurgte hun sin mor, om blåhvaler findes. “Ja det gør de, men der er sikkert ikke mange af dem tilbage,” svarede Fru. Villamizar, som aldrig ville have forestillet sig, hvad hendes datters tænkte på.

“En af de største opgaver for en teenager er at finde sin identitet. Ikke nødvendigvis en forståelse af, hvem vi er, men i det mindste en klarhed omkring, hvem vi kommer til at blive.”

-Anonym-

Maylen er ikke den eneste, som tog det skridt. Der har været næsten 130 unge mennesker verden over, som har gennemført 50 forfærdelige trin i dette “spil”.

I dette spil vinder du ved at færdiggøre den “sidste mission.” Denne mission går ud på at tage sit eget liv. Og for at tilføje skræk til rædsel, så hvis ikke du gør det, advarer spillet om, at når den finder ud af brugeren til IP-adressen, vil andre mennesker dræbe deres venner og familie.

Mange mennesker vil sige, at verden af sociale medier og virtuelle fællesskab er ondskabsfuld. Men bagved alt det, er der en bestemt tanke, som skiller sig ud: verden, om man tror det eller ej, er fuld af blåhvaler. De er dyrebare, værdifulde væsner, der repræsenterer det, som vi ubevidst eller bevidst forsømmer: ensomhed, frygt, usikkerhed…

Det er på tide at bestemme sig. Det modsatte af “Blue Whale” er “Pink Whale.” “Pink Whale” er et vidunderligt initiativ, som kom ud som modreaktion til “Blue Whale” spillet, som desværre har taget livet af mange unge mennesker.

Blue Whale: blåhvaler, som forsøger at flygte fra et smertefuldt liv

Sært nok har spillets navn ikke meget at gøre med det dyrebare dyr, som det er navngivet efter. Blåhvalerne er de største dyr på vores planet. De er yndefulde svømmere og krydser oceaner ekstremt hurtigt.

De er også de mest højlydte dyr på vores planet. De kan afgive impulser, grynt og støn, som kan høres mere end 1400 km væk. De er muligvis en af de mest fascinerende væsner i naturen.

Men vores “blåhvaler,” som svømmer på et asfaltgrundlag og i en verden af sociale medier, er tavse væsner. De er mennesker, som går ubemærkede hen. De er også kendetegnet af en vis mental sårbarhed og mangel på pålidelige rollemodeller.

Når man spørger sig selv, hvorfor en 12, 13, eller 18-årig person kunne finde på at spille dette spil, hvor de bliver bedt om at gøre ydmygende, pinefulde ting, bør vi huske på et par ting.

Hvorfor kan unge finde på at deltage i spillet?

“Blue Whale” spillet gav børn og teenagere en mulighed for at være unikke i en verden, hvor de følte sig usynlige. Det er en verden, hvor mange af dem ikke kan finde deres plads eller noget, som gør dem specielle.

Enhver form for selvskade, alle de forfærdelige udfordringer de skal igennem, bliver en præstation. De ser dem som modige handlinger, fordi de har overvundet smerten, frygten, ubeslutsomheden… Det er “sejre,” som giver dem en form for psykisk styrke og motivation. Motivation til at blive ved.

Bare selve det at starte på sådan et spil, får dem til at føle sig, som en del af noget. Det er et projekt, som kommer med forpligtigelser. Vi må ikke glemme, at i den periode, man er teenager, er man opsøgende, og hvis man som ung ikke har en fast gruppe af venner eller familie, som giver stabilitet og tryghed, vil man lede alle steder for at beskytte sig selv mod ensomheden. Og nogle gange leder man efter det på de værste steder.

I sidste ende tilbyder “Blue Whale” spillet disse børn og teenagere en lang rejse fuld af forfærdelige udfordringer. Disse udfordringer vil tilsyneladende hjælpe dem med at få et bedre selvværd. Men det, som barnet ikke ved, er, at en sadistisk, ondskabsfuld gruppe af mennesker står bag dette spil.

Blåhvaler kan skifte farve til pink

Vi bliver nødt til at vågne op: der er mere en bare én blåhval, som svømmer omkring os. Men du bør være forsigtig, og ikke skræmme dem eller kritisere dem for at føle, som de føler, eller at være nysgerrig omkring dette spil.

For når du straffer, dømmer eller laver sjov med dem, vil blåhvalenerne svømme væk fra dig. Du bliver nødt til at guide dem roligt, med varme og intelligens, så de med din hjælp kan udvikle sig til en pink hval.

“Ungdomstiden er som en ny fødsel, hvor de mere ophøjet og komplette menneskelige karaktertræk bliver født.” 

–G. Stanlet Hall–

Som verdenssundhedsorganisationen forklarer, lider næsten 4% af befolkningen af depression. Og hvert år er der mere end 800.000 mennesker, som vælger at tage sit eget liv. De føler, det er eneste måde, de kan gøre en ende på lidelsen. Et stort antal af det tal består af unge mennesker mellem 13 til 25 år. Oven i det er der næsten 16 millioner, som udøver selvskade, især teenagere.

Det er derfor, vi bliver nødt til at fokusere på at ændre den måde, vi opdrager og uddanner vores børn på. Vi har behov for flere redskaber i skolerne, og helt sikkert flere projekter som “Pink Whale” udfordringen. “Pink Whale” udfordringen har i sinde at støtte op omkring en positiv indstilling ved hjælp af 50 sjove prøver. Hvert skridt på vejen involverer en ny start på livet – ikke en ulykkelig afslutning.

Forebyggelse og opsyn

Familien spiller en stor rolle i disse situationer. Så lad os tage disse retningslinjer med på vejen:

• Forældre skal være fuldstændigt følelsesmæssigt tilgængelige, når det drejer sig om deres børn.
• Den aktuelle økonomiske recession gør det i mange lande svært for familier at bruge tid sammen. Men den smule tid, de har sammen, bør være kvalitetstid. På denne måde kan vi opbygge en god tillid og fortrolighed med børnene.
• Vi bliver nødt til at give børn mulighederne og redskaberne til at skabe betydningsfulde forhold med deres jævnaldrende og altid holde opsyn med, om de isolerer sig.
• Vi skal huske på nødvendigheden i at sætte pris på vores børn og give dem positiv opbakning, så de får et solidt selvværd.

Sidst men ikke mindst bliver vi nødt til at være opmærksomme på deres humør og adfærdsændringer. Vi bliver også nødt til regelmæssigt at holde opsyn med, hvad de laver, og hvad de deler på de sociale medier. Denne del er særdeles vigtig for at undgå situationer som de forfærdelige, der sker omkring os – tættere på os end vi tror.