Biografi af Isadora Duncan: Grundlægger af moderne dans
Isadora Duncan var en af de kvinder, som kom til verden for at bryde normerne. Hun er grundlæggeren af moderne dans og en af de mest fascinerende og revolutionerende personligheder i kunstens verden. Derudover foldede hendes liv og død sig ud under ualmindelige omstændigheder.
Isadora Duncans liv var også plettet af smerte og tragedie. De personer, som mødte hende, beskrev hende som en gavmild og kærlig kvinde. For hendes tilskuere var hun en kunstner, som udtrykte sine følelser gennem sin krop. Og vigtigst af alt var hun en kvinde, som altid ytrede sin mening.
Hendes dansestil var fuld af følelser, hun turde kæmpe mod stivheden i klassisk dans og hun tilbød mere oprigtige bevægelser.
I hendes autobiografi sagde hun, at hun blev forelsket i at danse, mens hun så bølgerne på havet. Det er derfor, hendes bevægelser var frie og flydende, begavet med store følelsesmæssige udtryk, som hvis hun lod sine bølger svinge hendes krop.
Tidlige år
Hendes rigtige navn var Angela Isadora Duncan, og hun er født i San Francisco, Californien, den 27. maj 1877. Hendes far, Joseph Charles, var en låneansvarlig og hendes mor, Mary Isadora Gray, var musiklærer. Hun var den sidste ud af fire børn og trist nok forlod hendes far familien, da hun var meget lille.
Familien gik igennem en hård økonomisk situation, så Isadoras mor begyndte at undervise i klaver for at kunne dække udgifterne og senere åbnede hun en danseskole. De to ældre søskende arbejdede som danseinstruktører på deres mors skole.
Da Isadora var kun 10 år gammel, besluttede hun dermed at forlade sin skole for at kunne arbejde på skolen med sine brødre, hvor hun lærte små børn at danse.
Senere flyttede familien til Chicago, hvor Isadora studerede klassisk dans. Men en brand brød ud i deres hus, hvilket efterlod dem hjemløse, så de blev nødt til at flytte igen, og denne gang besluttede de sig for at tage til New York City.
I the big apple formåede unge Isadora Duncan at finde et job hos et teaterselskab. Hendes far, som aldrig havde vendt tilbage til familien, døde tragisk i et skibbrud i 1898.
Isadora Duncan i Europa
Måske var det hendes beundring af europæisk klassisk musik, der opmuntrede Isadora Duncan til at rejse til Europa. Hun overbeviste sin familie om at tage med hende, selvom migrationen dengang fandt sted den anden vej: Folk fra Europa migrerede til USA. Familien Duncan slog sig dermed ned i London og senere i Paris.
Isadora dedikerede meget tid til at besøge store europæiske muséer og beundrede især græsk kunst. Hun tog nogle af stillingerne til sig, som hun så i skulpturer, og brugte dem i sine danserutiner. Hendes tidligere erfaring og disse observationer formede hendes stil, som ændrede dansens historie for altid.
Duncan begyndte derefter at gå barfodet på scenen og med en kjole efter græsk stil. Hun lod også sit hår hænge løs og dansede til rytmen fra stykker, som ikke var tiltænkt til dans. Hun improviserede og fandt på bevægelser under hver forestilling. Tutu, slør og stive bevægelser fra klassisk dans blev lagt på hylden.
Isadora Duncin symboliserede en revolution
Som du måske havde forventet, kritiserede folk hende ofte i de tidlige år af hendes karriere. På ingen tid vækkede hun dog beundring i eksperter og kritikere. Hun var ikke blot respektløs i danseverdenen, men hendes personlige liv var også fuld af skandaler, i hvert fald i forhold til standarderne for hendes tid.
Det er derfor, Isadora besluttede at ignorere forhindringerne, hun stod overfor, og endte med at blive alenemor til to sønner.
Hun havde mange elskere, nogle af dem ret kendte. Der var også rygter om hendes påståede homoseksualitet, men der var ingen beviser omkring det. Hendes personlighed var ekstremt skandaløs for hendes tid. På et tidspunkt tog hun sin kjole af for at vise sine bryster, hvilket trodsede hendes tilskuere.
I Argentina dansede hun landets nationalsang på en bar. Hun var helt sikkert en rastløs kvinde, som slet ikke var forsigtig nok med sin økonomi. For eksempel blev hun engang nødt til at betale en regning på et hotel med en pelsjakke og nogle smykker.
For dette og mange andre skandaler begyndte folk i USA at kalde hende “kommunist bitch“, for en tale, hun holdt, for offentligheden.
En tragisk slutning for Isadora Duncin
Det sværeste øjeblik i hendes liv fandt sted i 1913. Hendes to sønner, stadig meget unge, døde i en bilulykke ved Seinen i Paris. Det tog hende flere år at komme sig over denne tragedie… hvis hun nogensinde gjorde det.
Isadora Duncin beundrede den russiske revolution meget. Faktisk inviterede Lenin hende til at bo og lave kunst i Rusland. Der mødte hun poeten, Sergei Yesenin, der var 17 år yngre end hende. De giftede sig. Ægteskabet varede dog meget kort tid, på grund af Yesenins alkoholisme, som sendte ham på psykiatrisk hospital, hvor han begik selvmord.
To år senere, den 14. september 1927, gik Isadora Duncan bort. Hun havde et langt, sort halstørklæde på, der dækkede hendes hals. Desværre hoppede hun op på en bil, hvor tørklædet blev viklet ind i et af hjulene.
De sagde, at hendes sidste ord var “Je vais à l’amour” (“Jeg skal hen for at elske”), hvilket refererede til en privat aftale, hun havde senere den dag.
Respektløs, fascinerende og atypisk uden tvivl: Isadora Duncin er en af de uforglemmelige personer, som blev en del af historien på grund af sit talent som en danser, men også for at bryde standarder, som samfundet forventede, at kvinder og kunstnere mødte, især i danseverdenen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Duncan, I. (2003). El arte de la danza y otros escritos (Vol. 19). Ediciones Akal.