Bevægelse skaber bevægelse

Der er mange grunde til, at vi forholder os “statiske”. Uheldigvis er der visse omstændigheder eller øjeblikke i vores liv, der kræver, at vi forbliver på den måde.

“Men det menneskelige væsen er ikke selvstændigt, for bevægelse starter med ham, men fordi han kan hindre bevægelse. Derved ødelægge hans egen spontanitet og naturlighed.”

-Hegel-

Det er de øjeblikke hvor livet synder som at være på pause, eller dem hvori vores drømme syner så meget mere fjerne og umulige end da vi så dem gennem vinduet.

Vi kæmper alle for nogen eller noget (eller for begge på samme tid), men hvordan kan vi genkende at vi er kommet til det punkt hvor vi gerne vil være?

Der er et par få tegn der bliver kommunikeret til os. Faktisk, virker det som om at glæde er en flygtig og kortvarig følelse der bliver optyndet i momentet hvor vores hjerne celler fortæller os: “ja, men…” Den sorg, i den rette mængde, er også nødvendig for at sætte pris på de gode øjeblikke.

Hvert skridt er nødvendigt

Hver beslutning involverer at opgive noget. Og måske vil vi altid være efterladt med tvivlen om, hvad der kunne være sket, hvis vi var fortsat ned ad den vej, vi forlod.

Men hvad hvis den vej, vi forlod, virkelig ikke var nytteløst, men i stedet var nødvendig for at ankomme til det sted, hvor vi er i dag?

Det virker, som om vi er vant til at arbejde mod mål, så når vi afslutter et til tilfredsstillelse, føler vi os glade og fuldkomne.

Men hurtigt efter saboterer vores hjerner os med nye tvivl og bekymringer, der får os til at sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig var en vigtig opnåelse, eller om det bare var et mislykket forsøg.

Vil vi aldrig have det godt med os selv?

Bevægelse er vigtig. Men en overflødig bevægelse mod et abstrakt mål bliver en besættelse og skader vores selv illid. Det kan også påvirke vores syn på verden og vores forhold.

Hvert lille skridt, vi tager, er vigtigt. Der er mange grunde til at tænke, at kausalitet er resultatet af små handlinger, vi har foretaget os, og at i de fleste tilfælde vidste vi ikke, hvor vi var på vej hen. De var simpelthen små brødkrummer, vi efterlod, uden at lægge mærke til det.

Men tro mig, hvert skridt har været en afgørende faktor i vores liv.

Vi har en tendens til at bruge sætningen “livet tager mange drejninger,” men i virkeligheden gør det kun, hvis vi drejer hjulet.

Fra sofaen i vores hjem er det umuligt at ændre verden, men det er også umuligt at nå vores skæbne med overdrevede og unødvendige krav til os selv. H emmeligheden er åbenbart at finde en god mellemvej.

Tænk nu på alle de ting, du engang troede, at du aldrig ville gøre eller have. Hvordan opnåede du dem? Gennem lysten til at opnå dem, ja, men også uden at opdage det. Det er allerede ting, vi har opnået, som vi ikke skal glemme, men sætte pris på.

Bevægelse er skridtet fra potentiale til handling

Der er mange ting, vi gerne ville gøre, men de bliver i vores tanker på grund af frygt. Vi ser en katastrofal fremtid foran os. Den er plaget af usikkerhed, skader, der ikke kan heles, og forventede fejl.

Dette sker, når vi ser små skridt som store og vitale udfordringer.

I det første tilfælde er der en løsning: gør det. I det andet tilfælde er der en anden løsning: vær tålmodig og hold dine fødder på jorden. For når man står overfor urimeligt svære udfordringer, er det ret sandsynligt, at vi fejler på kort sigt. Og måske består livet af små tilnærmelser.

Du vil have tusind og en undskylninger for ikke at gøre det. Og din frygt vil lede efter grunde til at støtte op om din hypotese. Men har du virkelig prøvet den af?