Berusningsdepression: Hvad er det?

Berusningsdepression er begrænsning af kalorier i mad for at gøre plads til kalorier i alkoholholdige drikkevarer. Det er en spiseforstyrrelse, der især er udbredt blandt unge mennesker.

Berusningsdepression er en spiseforstyrrelse. Den ramte person begrænser kalorierne i sin mad for at gøre plads til kalorier i alkoholholdige drikkevarer. Med andre ord forsøger vedkommende at kontrollere sin vægt for at kompensere for det planlagte alkoholforbrug.

I de seneste år er udtrykket berusningsdepression blevet brugt til at beskrive et nyt fænomen med en høj forekomst hos personer i alderen 18-26 år. Faktisk viser undersøgelser, at 39-46% af universitetsstuderende rapporterer, at de bevidst begrænser og ændrer deres spiseadfærd, inden de drikker alkohol (Giles et al. 2009; Roosen og Mills, 2015).

Generelt kender de, der udviser denne type adfærd, energiindholdet i alkoholholdige drikkevarer og forsøger at afbalancere deres fødeindtag for at forhindre en stigning i kropsvægt. Desværre fører opretholdelsen af denne balance til, at de drastisk stopper med at spise for at kunne indtage alkohol i overdreven grad (Martínez et al. 2014).

Under alkoholindtagelsen spiser den ramte person for at undgå de skader, som alkohol forårsager på tom mave. Et andet problem er imidlertid, at disse fødevarer normalt er usunde. F.eks. chips eller pommes frites. Derfor oplever de syge personer problemer på grund af en usund kost (Villarino, 2012).

Berusningsdepression: Komponenter og hovedaspekter

Berusningsdepression har tre hovedaspekter. Disse er alkoholforbrug eller -misbrug, begrænsning af fødeindtagelse og overdrevet fysisk aktivitet. En person, der lider af denne tilstand, vil:

• Tælle det daglige kalorieindtag for at sikre, at de ikke tager på i vægt, mens de indtager alkohol.
• Springe måltider over for at spare på kalorierne, så de kan indtage alkoholholdige drikkevarer.
• Motionere overdrevet for at opveje de kalorier, de indtager fra alkoholholdige drikkevarer.
• Indtage en ekstrem mængde alkohol for at kaste tidligere spist mad op.

Hvilke problemer kan berusningsdepression medføre?

Det er yderst risikabelt at reducere kalorierne i maden til fordel for de kalorier, som alkoholiske drikkevarer giver. Desuden kan disse risici forværres af kombinationen af spiseforstyrrelser og et stort alkoholforbrug. De problemer, der er afledt af disse adfærdsmønstre, er følgende:

• At drikke på tom mave kan føre til en uventet grad af beruselse. Dette hæmmer dømmekraften og øger risikoen for fysiske skader.
• Alkohols stofskifte øger behovet for visse næringsstoffer. Begrænsning af fødeindtaget reducerer imidlertid deres tilgængelighed. Denne kombination øger risikoen for næringsstofmangel.
• Alkoholindtagelse efter træning hæmmer proteinsyntesen og muskelreparation. Dette forsinker restitutionsprocessen og minimerer potentielle forbedringer af konditionen.
• Alkoholindtagelse kan føre til en tendens til usund spiseadfærd.
• Kvinder, der begrænsede deres kalorier på denne måde, var mere tilbøjelige til at rapportere hukommelsestab, skader, misbrug og ubeskyttet sex, når de drak. Mænd var mere tilbøjelige til at komme ind i et fysisk slagsmål (Giles et al. 2009).

Risikopopulation

I en undersøgelse, der undersøgte kaloriebegrænsning blandt førsteårsstuderende før planlagt alkoholforbrug, blev det konstateret, at 99 ud af 695 (14 procent) af førsteårsstuderende rapporterede, at de begrænsede kalorieindtaget, før de drak.

Seks procent hævdede, at denne adfærd var for at undgå vægtøgning, og ti procent sagde, at det var for at fremskynde virkningen af alkohol (Burke et al. 2010).

I en undersøgelse af 107 universitetsstuderende blev det konstateret, at 59,8 procent, der rapporterede at drikke alkohol, også rapporterede selvfremkaldt opkastning efter at have drukket.

Deltagere, der rapporterede selvinduceret opkastning, sagde også, at de oplevede flere symptomer på bulimia nervosa samt depression (Blackmore & Gleaves, 2013).

I en anden undersøgelse af 1000 universitetsstuderende blev det opdaget, at 14 procent af de studerende begrænsede kalorier før alkoholindtagelse (25 procent af kvinderne og 11 procent af mændene). Ni procent gjorde det for at undgå at tage på i vægt og fire procent for at blive hurtigere beruset.

Ud af disse 14 procent, der begrænsede deres kalorier, gjorde 64 procent det for at undgå vægtøgning, 25 procent for at blive hurtigere fulde og to procent på grund af gruppepres (Osborne, Sher og Winograd, 2011).

Yderligere forskning

I Australien blev der i forlængelse af samme forskning gennemført en anden undersøgelse med 139 universitetsstuderende på grundniveau i alderen 18-29 år. De udfyldte selvrapporteringen Compensatory Eating and Behaviors in Response to Alcohol Consumption Scale (CEBRACS) for at afdække symptomer på berusningsdepression.

Resultaterne viste, at mere end 79,1 procent af deltagerne rapporterede, at de deltog i adfærd relateret til berusningsdepression. Analysen viste, at overdrevet alkoholforbrug, den sociale norm om tyndhed og den sociale norm om at drikke var positivt relateret til denne adfærd (Knight & Simpson, 2013).

Tidligere forskning tyder på, at universitetsstuderende er en befolkningsgruppe, der er i risiko for berusningsdepression. Dette kan skyldes socialt pres til at drikke, sociale skønhedsstandarder, en copingmekanisme mod angst og depression eller en som reaktion på studierelateret-stress.