Bend It Like Beckham: Kampen for integration

februar 17, 2019
Bend It Like Beckham er en god, publikumsvenlig film. Den viser os muligheden for harmonisk sameksistens mellem forskellige kulturer.

Bend It Like Beckham er et eksempel på kulturel integration, og hvordan samfundet udvikler sig på. Vi lever i et mere og mere globalt samfund, hvor de kulturelle forskelle er ved at blive udvisket.

Som konsekvens heraf kræver det mere arbejde at forene de små forskelligheder, der kan opstå, for at skabe balance og gensidig forståelse mellem kulturerne.

Bend It Like Beckham er en britisk film, der udkom i 2002. Den blev instrueret af Gurinder Chadha, en britisk instruktør med indiske rødder. Gennem hendes karriere har Gurinder Chadha prøvet at fange den kulturelle forskellighed i Europa i hendes film og dokumentarer.

Det meste af hendes arbejde er inspireret af egne erfaringer, og hun prøver at forene, hvad det vil sige at være både britisk og indisk, som det ses i Bend It Like Beckham.

Indtil for nyligt så det ud til, at filmindustrien kun var tilegnet hvide mænd. Selv i dag ser vi ikke mange kvindelige instruktører.

Gurinder Chadha er en britisk-indisk kvinde. Hendes film, Bend It Like Beckham, fortæller ikke kun historien om forsoningen mellem kulturer, men også om en verden, hvor kvinder står i baggrunden: Fodbold.

Bend It Like Beckham indeholder ikke en kompliceret historie. Den er simpel og underholdende. Den har de typiske ingredienser i en romantisk komedie, gør grin med stereotyper og maler et billede af en ny generation, der er en sammensmeltning af mange kulturer.

“Hvis hun i øjeblikket bedre kan lide at spille fodbold end at jagte drenge, er jeg glad på hendes vegne.”

– Jules’ far

Bend It Like Beckham: To verdener

Bend It Like Beckham foregår i London i starten af 2000’erne – en tid, hvor fodboldspilleren David Beckham var et ikon. London er hjem for et sandt kulturmix. Byen deles af et utal af mennesker fra meget forskellige baggrunde og liv.

Filmen fokuserer på to unge fodboldfans af forskellig oprindelse. Jesminder, kendt som Jess, er en pige med Sikh-oprindelse, og Jules er en britisk pige.

  • Jess’ familie: En traditionel Sikh-familie, der består af Jess, hendes forældre og ældre søster. Familien er meget tro mod sin kultur og værdier, og de vil gerne have, at deres datter følger samme vej, selvom det ikke er, hvad hun selv vil.
  • Jules’ familie: En typisk vestlig familie med en meget mere individualistisk tilgang, der består af Jules og hendes forældre. Dog ser vi, at forældrenes værdier, specielt hendes mors, ikke går hånd i hånd med Jules’ værdier.
Bend It Like Beckham har fokus på kulturelle forskelligheder

Disse kulturelle forskelle lægger grund til nogle sjove situationer, specielt med Jules’ mor, der ser sig selv som en moderne og åben kvinde, men som er meget stereotypisk.

Både Jess og Jules må konfrontere deres miljø og familier for at opnå deres drøm om at blive professionelle fodboldspillere. Fodbold bringer disse to unge kvinder sammen og samler deres kulturer.

“Hvornår indser du, at du har en datter med bryster og ikke en søn? Ingen dreng gider gå ud med en pige, der har større muskler end ham.”

– Jules’ mor

Kontroverser i familien

Jess har det svært med at kommunikere med sin familie og fortælle dem sandheden. Alle forventer, at hun skal på universitetet og blive en god advokat. Hendes familie har arbejdet hårdt for at kunne give deres døtre en uddannelse.

Du tænker dog ikke på, at det måske ikke er det vigtigste for Jess. Hendes forældre har mange forventninger og har det med at afvise enhver forandring, de ser som en trussel.

“Mor, bare fordi jeg går i træningsbukser og dyrker sport, betyder det ikke, jeg er lesbisk!”

– Jules

Filmen Bend It Like Beckham sætter fokus på kvindefodboldens kamp for anerkendelse

Ægteskab og seksualitet er vigtige emner i begge familier. Jules’ mor gør alt for at få hendes datter til at føle sig feminin fremfor en drengepige.

På trods af hendes image som en “moderne og tolerant” kvinde, er hun bekymret for Jules’ seksuelle præferencer. Hun siger, at hun accepterer homoseksualitet og ikke synes, det er forkert, men hun vil ikke have det i sin egen familie.

Jess’ familie vil gerne have hende til at følge traditionen og gifte sig med en ung, indisk mand ligesom hendes søster. Vi ser, at idéen om kvinder og arrangeret ægteskab har forskellige betydninger i deres kultur. Alligevel har begge piger en anderledes mentalitet end deres forældre. De har skulle leve med forskellige kulturer og tænke anderledes.

“Da jeg havde din alder, var jeg allerede gift. Du gider ikke engang lære at lave mad.”

– Jess’ mor

Fodbold som link

Sport skulle få os til at lægge vores forskelligheder til side og samle folk, men det er ikke altid tilfældet. Bend It Like Beckham ser vi, at fodbold kæder Jules og Jess sammen. Men vi ser dog også en mindre positiv version.

Fodbold er en sport, der kan lamme et helt land og samtidig mobilisere et helt land. Det sker dog kun, når vi taler om herrefodbold. Kvindefodbold er dog desværre næsten ukendt for størstedelen af befolkningen. Vi ser det næsten ikke engang i medierne.

Det er en verden, vi næsten ikke kender til, og lønforskellen er utrolig. Vi ved mere om 2. division i herrefodbold, end vi gør om kvindernes Superliga.

Filmens hovedpersoner må kæmpe for respekt i en mandsdomineret sport og konfrontationer med familien. Mange af scenerne inviterer os til at tænke over kvinders rolle i sport, da det virker til, at kvinder kun kan udmærke sig i synkronsvømning og gymnastik.

“Jess: Indiske piger spiller ikke fodbold.

Spiller: Det er meget gammeldags, er det ikke?

Jules: Jo, men det er ikke kun indisk. Hvor mange mennesker støtter os?”

Scene fra Bend It Like Beckham

Vi er ikke så forskellige

På et tidspunkt ser vi nogle børn fantasere om, hvordan pigerne ser ud i omklædningsrummet, og filmen viser det på en helt naturlig måde. Ligesom drengene, klæder pigerne roligt om og snakker om alt muligt, lige fra fodbold til menstruation. I omklædningsrummet er der ingen tabuer. Pigerne er bare sig selv.

Til at starte med er Jess lidt usikker, fordi hun føler sig anderledes. Sådan har hun det, selvom hun er vokset op med at spille fodbold i parken og beundrer Beckham ligesom alle andre.

Hun mener, at alle pigerne forstår og støtter hendes beslutning om at spille fodbold. Og når pigerne lærer Jules’ verden at kende, indser de, at de ikke er så forskellige.

Bend It Like Beckham er en god, publikumsvenlig film. Den viser os muligheden for harmonisk sameksistens mellem forskellige kulturer. Derudover gør den os opmærksomme på kvindefodboldens kamp, som er helt ukendt for det meste af befolkningen.

Kort sagt er det en film, der inviterer os til at værdsætte andre kulturer og forstå, at vores virkelighed ikke er den samme, som den var for bare få år siden.

“Jeg vil have hende til at kæmpe, og jeg vil have hende til at vinde. Jeg mener ikke, nogen har ret til at forhindre det.”

– Jess’ far