Aristoteles' råd om, hvordan man bliver lykkelig
Aristoteles er en af de mest anerkendte græske tænkere fra sin tid. Hans refleksioner over livet og verden vækker stadig nysgerrighed. I denne forbindelse var et af de emner, som denne filosof behandlede, lykke og mere specifikt, hvordan man bliver lykkelig. Det er en livsstil, der foreslår en måde at leve på, som gør det muligt for folk at føle sig tilfredse. Men uden at skade andre eller sig selv.
Hvis du har sat dig det mål at blive lykkelig, er du måske interesseret i at kende Aristoteles’ vision. Måske kan du lære en ting eller to, som kan hjælpe dig videre på vejen mod selvrealisering.
Aristoteles’ ti tips til, hvordan man bliver lykkelig
I det antikke Grækenland var lærere og filosoffer optaget af at forme deres elevers karakter. Det vil sige, at de ikke kun underviste i videnskab eller religion, men også i, hvordan man bliver en god borger. På den måde havde hver tænker sin egen måde til at opfatte emner relateret til vilje, kærlighed, had, lykke osv.
Typisk var disse lærere splittet mellem to yderpunkter, når det kom til lykke. Nogle hævdede, at for at være lykkelig skal man give frit løb for alle mulige fornøjelser. Andre sagde, at denne tilstand blev opnået ved kun at leve med det nødvendige og glemme alt om udskejelser.
I modsætning til denne holdning havde Aristoteles en anden vision om, hvordan man bliver lykkelig og opnår “eudaimonia” eller fylde. I sit værk Nikomacheisk etik forklarer filosoffen, at lykke opnås ved at udvikle en række dyder. Med andre ord kommer fylde gennem holdning.
Ifølge forfatteren er nøglen balance, at vide, hvordan man finder et midtpunkt mellem ekstremer. Man må ikke forfalde til hedonisme eller uhæmmet nydelse, men man skal heller ikke undertrykke begæret. Nedenfor vil vi tale om de ti dyder, som Aristoteles anbefalede, at folk skulle dyrke for at blive lykkelige.
1. Beskedenhed
For Aristoteles var beskedenhed balancen mellem at have et oppustet ego og selvhad. En beskeden person erkender sine svagheder, men er også i stand til at se sine styrker og drage fordel af dem. Med andre ord er det vigtigt at have et godt selvværd for at være lykkelig.
Wani og Dar (2017) har udgivet en artikel om forholdet mellem selvværd, optimisme og lykke hos universitetsstuderende. Resultaterne afslører en stærk sammenhæng mellem graden af selvværd, lykke og optimisme. Derfor kan vi sige, at det at udvikle en realistisk og venlig opfattelse af ens eget væsen er afgørende for trivsel.
2. Ærlighed: Hvordan man bliver lykkelig
En anden vigtig del af, hvordan man bliver lykkelig, er autenticitet. Et komplet individ skal altid udtrykke sig med sandheden, uden at tilsidesætte venlighed, når det udtrykker sig selv. Igen definerer Aristoteles et midtpunkt: Hverken løgn eller aggression.
3. Omgængelighed
For mennesker er socialt samvær lige så naturligt og nødvendigt som at spise eller sove. Fra det øjeblik vi bliver født, har vi brug for en solid cirkel af social støtte omkring os.
I en undersøgelse evaluerede Tacca, Cuarez og Quispe (2020) forholdet mellem selvværd, selvopfattelse og sociale færdigheder hos peruvianske gymnasieelever. Resultaterne afslører, at der er en positiv sammenhæng mellem graden af omgængelighed og selvværd. Kort sagt er evnen til at skabe sociale bånd forbundet med større velvære.
Men det betyder ikke, at alle de relationer, man har, er gavnlige. Vi ved, at bånd også kan være skadelige. I dette tilfælde findes balancen i at vide, hvordan man vælger, hvem man vil knytte bånd til, og dyrke dem med empati og venlighed.
4. Decorum
På den ene side er der mennesker, der lader generthed dominere dem og afholder sig fra at gøre noget af frygt. I den anden ende er der personer, som ikke tager hensyn til andre og opfører sig uforskammet.
I midten er der så decorum, hvor personen forfølger sine mål uden at træde nogen over tæerne. Denne evne besiddes af mennesker, der kræver respekt og til gengæld giver den til andre.
5. Retfærdighed
En person, der ønsker at vide, hvordan man bliver lykkelig, er nødt til at udvikle en afbalanceret retfærdighedssans. På samme måde kan man ikke helt miste interessen for andre, men man kan heller ikke glemme sig selv.
Hvis personen for eksempel er involveret i en forbrydelse sammen med en anden, er det ikke retfærdigt at tage hele skylden, når der var en tredje part.
6. Selvkontrol: En vigtig del af, hvordan man bliver lykkelig
Følelser er en væsentlig del af menneskeheden, og at lære at bearbejde dem er en måde at opnå tilfredsstillelse på. Så det er ikke positivt at undertrykke følelser, selvom det er lige så negativt, hvis de tager kontrol over personen.
For at illustrere dette kan du forestille dig, at nogen sårer dig på et følelsesmæssigt plan. I den situation er det normalt, at du bliver vred. Lad følelserne komme frem. Det vigtige er, hvad du gør med dem.
På samme måde har Cheung et al. (2014) forsket i selvkontrol og lykke. De fandt frem til, at et højt niveau af selvkontrol er forbundet med større lykke. Forfatterne foreslår, at der skulle være en modulerende variabel i midten: Fokus på præstation.
7. Tolerance
Der er en middelvej mellem at være overbærende og kompromisløs: Tolerance. Ifølge Aristoteles hjælper det at finde ud af, hvordan man tilgiver. Men det betyder ikke, at vi skal lade andre såre os. Kort sagt kan man tolerere andres fejl uden at glemme selvrespekten.
8. Generøsitet
Hvis du vil lære at være lykkelig, skal du prøve at finde balancen mellem egoisme og uselviskhed. For Aristoteles var denne dyd generøsitet og bestod i at hjælpe andre, samtidig med at man tog hensyn til sig selv. Enkelt sagt handler det om at være velgørende, men ikke så meget, at man giver alt uden at få noget igen.
9. Nåde
En glad personlighed forstår at have det sjovt og ved, hvordan man bruger humoristisk sans til at møde tragedier. Samtidig forstår de, at der er omstændigheder, hvor der ikke er plads til latter, og hvor det er vigtigt at handle seriøst. På den måde har nåde at gøre med at være en behagelig kilde til selskab for andre.
10. Styrke i forbindelse med, hvordan man bliver lykkelig
At lade frygten lamme dig kan blive en hindring for at komme videre på din vej til helhed. Men at handle impulsivt uden at måle konsekvenserne af dine handlinger fører normalt ikke til behagelige konsekvenser.
Hvis man følger denne tråd, vil en person med stærke ressourcer være i stand til at tage flere risici, hvilket ikke betyder, at der er visse situationer, der kan gøre dem sårbare.
Afslutningsvis er Aristoteles’ lære om, hvordan man bliver lykkelig, et vigtigt bidrag til den menneskelige filosofi. Denne tænker ændrede perspektivet om, at lykke var noget, man kunne stræbe efter, og ikke en holdning. Ligeledes fremhævede han vigtigheden af balance for at finde tilfredsstillelse.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cheung, T. T., Gillebaart, M., Kroese, F., & De Ridder, D. (2014). Why are people with high self-control happier? The effect of trait self-control on happiness as mediated by regulatory focus. Frontiers in psychology, 5, 722.
- Tacca Huamán, D.R., Cuarez Cordero, R, & Quispe Huaycho, R. (2020). Habilidades Sociales, Autoconcepto y Autoestima en Adolescentes Peruanos de Educación Secundaria, International Journal of Sociology of Education, 9(3), 293-324.
- Villalobos, H. P. (2019). Autoestima, teorías y su relación con el éxito personal.
- Wani, M., & Dar, A. A. (2017). Optimism, happiness, and self-esteem among university students. Indian Journal of Positive Psychology, 8(3), 275-279.