Afspejlingen af vores liv

26 september, 2017

Beslutninger bliver taget af hjernen eller hjertet. Det er, hvad end de er løgne eller sandhed. Det er en evig dualitet, der præger vores liv og vores tankegang. Det stammer fra græsk filosofi og fra nogle af dets store figurer, som Aristoteles. Denne filosofs bidrag til den græske tankegang gjorde ham fortjent til titlen som “Filosoffen”.

Men han var også kendt som “Videnskabsmanden,” fordi Aristoteles skabte et af de første solide fundamenter for videnskaben: at komme frem til sandheden gennem observering og eksperimentering, ikke baseret på abstrakt begrundelse.

Aristoteles så hjertet som det vigtigste organ i mennesket, i modsætning til hjernen. For den græske filosof er det hjertet, ikke hjernen, der dikterer sensationer og bevægelser. Det er stedet, der sammensmelter den information. vi modtager fra vores miljø. Det er der, svaret på det univers, der ligger på den anden side af vores hud, bliver født.

“Jeg synes, den modigste person er den, der overvinder sine lyster i stedet for den, der overvinder sine fjender, eftersom den sværeste sejr er mod sig selv.”

-Aristoteles-

Aristoteles’ grunde til at se hjertet som det principielle centrum for vores opførsel er mange. Baseret på hans tekster kan vi citere den følgende grund: hjertet besidder en central position i kroppen og er følsom overfor følelser.

Tegning af hjerte og hjerne

På den anden side argumenterede Aristoteles for, at hjertet banker hurtigere som svar på nogle sensationer, men hjernen gør ikke noget. Han forstod, at hvis vi åbner kraniet ind til hjernen, kan vi skære dele af, uden det levende væsen ville vise tegn på at lide, mens hjertet forstyrres dybt af bare en lille forandring.

Dem, der snyder sig selv, er gode til at snyde andre

Selvbedrag er et normalt træk blandt mennesker. Vores hjerne ved, hvad der sker, men aktiverer et utal af mekanismer, der skaber en parallel virkelighed fuld af så mange løgne, at vi ender med at tro på det, og derfor gentager vi det og arbejder med det.

En mand og en kvinde tager hinandens masker af, da mange bærer masker i dette liv

I en undersøgelse udgivet af avisen, Plos One, konkluderedes det, at mennesker, der fører sig selv bag lyset, er de bedste til at snyde andre. Denne undersøgelse blev lavet af forskellige britiske universiteter (University of Newcastle, Queen Mary London, Exeter og University College London).

“Kroppen er intet mere end blot en afspejlning af hjernen, og hjernen er intet andet end en dårlig afspejlning af det glødende hjerte.”

-Ramana Maharshi-

Gruppen af studerende mødtes og blev bedt om at evaluere andre og dem selv med en karakter. Forskerne fandt ud af, at mennesker, der fik højere karakterer, blev evalueret bedre af andre, ligegyldig deres egentlige præstation. Seks uger efter blev forsøget gentaget, og de samme resultater kom frem.

Kan selvbedrag være fordelagtigt i ens liv?

Ifølge Robert Kurzban, en revolutionerende psykolog ved Pennsylvania universitet og forfatter af bogen, Why Everyone (Else) Is A Hypocrite, er det at snyde os selv måske ikke så slemt, som det synes, specielt ikke for sociale væsner som menneskerne. Måske har de løgne, vi siger, nogle gange en funktion.

Robert Kurzban har to basale idéer. På den ene side, hvis vi ser på, at hjernen består af forskellige dele eller forskellige moduler, er det nemt at forstå, at vi tror på mange modsigende ting, lige fra vores plan til vores opfattelse af morale. På den anden side er der en verden derude, men vores hjerne er dedikeret til at fortolke vores oplevelse. Vi har ingen adgang til virkeligheden, kun det vores hjerne opfatter som virkelighed.

Ifølge Kurzban er mennesker udviklede skabninger, og evolution er en konkurrerende process. Vi er udviklet til at kæmpe med det, der omgiver os, og har lært at snyde og skabe løgne. Den kampgejst er til dels baseret på, at vi prøver at overbevise andre om ting, der ikke er sande.

Der er forskellige måder, hvorpå en person kan snyde sig selv ved at fortælle løgne, men spørgsmålet, vi skal stille, er “er jeg den, der snyder mig selv?” eller “reagerer jeg bare på fejl på en interessant måde?” At have falske overbevisninger kan være brugbart til at overbevise andre om at tro på noget, der interesserer os og giver os en fordel.

“Intet er nemmere end selvbedrag. Eftersom enhver person vil have det første, de tror på.”

-Demosthenes-