5 interessante måder at forbedre din hukommelse på

juni 24, 2017

Hukommelse er meget interessant. De mekanismer, der styrer minder eller får os til at huske på ting, er uforudsigelige og kan sommetider ikke forklares. Glemsomhed kan skabe problemer for os. Nogle af os tager stærke midler i brug for at forsøge at huske bedre.

Har du nogensinde sat en alarm for at minde dig om at gøre noget eller lagt noter, så du ikke glemmer noget? Der er mange mekanismer, vi anvender, for at huske ting, selvom de måske ikke virker relaterede til det, vi gerne vil huske på.

Men sjovt nok kan små handlinger være meget brugbare til at stimulere og øge hukommelsen.

At tage en kort lur

Forskning viser, at det at tage en kort lur kan være meget effektivt til at stimulere hukommelsen. En undersøgelse viste, at deltagere, der tog en lur i 45-60 minutter, inden de udførte en hukommelsesmæssigt krævende opgave, havde en synlig forbedring i deres ydeevne.

Mange undersøgelser viser, at søvn spiller en vigtig rolle for hukommelsen. Under søvn konsolideres minder, og hjernen ”renses”. Forskere har også opdaget, at det at sove lige efter, man har lært noget, påvirker hukommelsen.

At bevæge dine øjne fra side til side

At bevæge dine øjne fra side til side, når du gerne vil huske noget, vil hjælpe med at stimulere hukommelsen. Årsagerne til dette er ikke helt klare. Men forskere mener, at horisontale øjenbevægelser hjælper med at aktivere og forbinde de to hemisfærer i hjernen.

I en undersøgelse opdagede forskere, at deltagere, der bevægede deres øjne fra side til side i 30 sekunder hver morgen, udførte deres opgaver op til 10% bedre. De opdagede også, at disse bevægelser reducerede kunstige minder i hukommelsen med 15%.

At knytte næverne sammen

At knytte næverne sammen kan hjælpe dig med at få bedre kontrol over din hukommelseEn undersøgelse fandt ud af, at knytte næven på ens dominerende side, inden man lærer noget nyt, og derefter at spænde i den anden side, når man tænker på mindet, kan være effektivt til at huske på det.

Forklaringerne bag dette er ikke særlig klare. Men forskerne foreslog, at handlingen med at knytte næverne aktiverer områder i hjernen, der har at gøre med hukommelse og minder.

At tygge tyggegummi

At tygge tyggegummi er et lille trick, der kan give din hukommelse et vigtigt boost. I en undersøgelse opdagede forskere, at deltagere, der tyggede tyggegummi under en test, scorede næsten 25% højere end dem, der ikke tyggede på tyggegummi.

Selvom årsagen til dette fænomen er uklart, spekulerer nogle forskere på, at det at tygge tyggegummi kan øge iltniveauerne i hippocampus. Det er et område i hjernen forbundet med hukommelse og opmærksomhed.

Derudover viste en anden undersøgelse, at det at tygge tyggegummi lige inden en test hjalp deltagere med at huske 25 til 50% mere end dem, der ikke tyggede på tyggegummi.

Selvom forskere ikke kan forklare de præcise årsager til dette, mener de, at det at tygge tyggegummi øger blodtilførslen til hjernen. Det forbedrer den mentale ydeevne.

At lytte til musik

Forskning viser, at specifikke typer musik er enormt nyttige til at huske på minder. Informationen, du lærer, imens du lytter til en sang, kan du ofte mindes ved at tænke på sangen eller ”spille” den i dit hoved.

Antonio Matas Terron er professor og forsker på University of Malaga. Han mener, at det at lytte til musik hjælper på, hvor godt man klarer sig i skolen. Men dette afhænger at hastigheden, stilen og musikkens volume. Ifølge Matas Terron arbejder den musiske rytme på at ændre tidsfornemmelsen.

Derudover er det vigtigt ikke at anvende musik med lyrik. Dette kan modvirke træningen af opmærksomheden. Det bør også kun gøres i intervaller af 20 minutter af gangen. For ens opmærksomhed daler efter denne periode.