7 tricks til at forbedre personlige forhold

7 tricks til at forbedre personlige forhold

Sidste ændring: 17 februar, 2018

Personlige forhold er ikke nemme. De er heller ikke så svære, som de lader til at være, når vi er i midten af en konflikt. Nogle mennesker kan ikke interagere med andre, fordi de er for generte. Andre slæber til gengæld rundt på konflikter fra deres fortid. Måske kommer de fra en familie uden gode forhold. Den slags fortid får tit mennesker til konstant at være i konflikt. De udkæmper kampe, der ikke fører nogen vegne. Og de ser på andre med forbehold og mistro.

Vi er hverken født med eller uden evnen til at skabe gode personlige forhold. Det er sandt, at nogle af os er genetisk disponerede til at være mere eller mindre udadvendte eller sociale. Men dette er ikke afgørende faktorer. Basalt set, så er det at lære, hvordan vi interagerer med andre mennesker, noget vi skal lære. Og det kræver, at vi udvikler nogle evner, som vi alle har mulighed for at tilegne os.

Der findes også nogle tricks, der kan gøre det lidt nemmere. Det er bare små tips, der er nemme at bruge og ret effektive til at forbedre vores personlige forhold. Lad os kigge nærmere på dem…

“Den vigtigste ingrediens i succes er at vide, hvordan man kommer overens med mennesker”

Theodore Roosevelt

Træn dine evner til at lytte for at forbedre personlige forhold

At lytte er ikke begrænset til at være stille, mens den anden taler. Det bør det i hvert fald ikke være. Det er mere end det. Det betyder, at man er opmærksom på indholdet og formen af beskeden, den anden person forsøger at kommunikere. Det handler ikke om at være tavs. At lytte betyder, at man forsøger at møde den anden person halvvejs for at høre, hvad han siger, foreslår eller insinuerer. Det handler ikke om at gøre vores egen indre dialog tavs. Men i stedet om, at vi skal omdirigere den til at passe sammen med det, den anden person fortæller os.

Der er intet bedre til at udvikle vores lytteevner end at lytte. Men hvordan? Du skal bare forsøge at være stille og bare forstå, hvad de siger til dig. I begyndelsen skal du gøre en bevidst indsats for at holde koncentrationen, men med øvelse bliver dette nemmere.

Træn din empati

Aktiv lytning og empati går hånd i hånd. At koncentere os om beskeden, nogen forsøger at kommunikere til os, giver os en mulighed: at forstå det i forhold til den anden person, ikke vores egen. Dette er præcis, hvad empati er: evnen til at sætte sig selv i andres sted og forstå den proces, der får dem til at handle og tænke, som de gør. 

Empati kræver, at man har et åbent sind og ikke en kritisk attitude. Alle er, hvem de er, og gør, hvad de gør, af grunde, vi ikke forstår. Hvilken ret har vi til at kritisere dem? Derfor har vi meget at miste, når vi ikke kan udvise empati. Vi kan gå glip af muligheder, oplevelser og chancen for at forbedre vores personlige forhold.

Stol på det, du siger og gør

At have en selvsikker attitude får andre til at stole på dig. Det modsatte gælder også. Når nogen udviser tvivl eller usikkerhed, så reagerer dem omkring personen defensivt. Det er ikke så svært at udvise selvsikkerhed. Du skal bare give den person, du er, en chance uden at glemme, at inde i dig findes den person, du ønsker at være.

Pige med lilla hår

Frygt er en af de følelser, der kan gøre kommunikation anspændt. Derfor kan det være en forhindring i personlige forhold. At distancere os selv fra dens indflydelse kræver kun lidt øvelse. Så forsøg ikke at holde for mange pauser, når du taler, og engager dig i samtalen i stedet for at udøve en monolog eller enetale.

Du behøver ikke blive en snakkesagelig, sjov eller vittig person. Du behøver blot spontanitet for at kunne kommunikere godt. Lytteren kunne måske tolke en afmålt og indøvet tale som et forsøg på at skjule noget… Når det eneste, du forsøgte at skjule, var, at du er bange for at vise, hvem du er. Hvorfor?

Smil altid

At sige, at et smil åbner døre, er en gammel og almindelig talemåde. Men bare fordi alle kender til det, betyder det ikke, at det ikke er sandt. Smil nedbryder barrierer og hjælper med at skabe et venligt miljø. De reducerer spændinger, og de er gratis!

For at motivere dig, så tænk på et smil som et tegn på fred og accept. Det er en venlig gestus, der er essentiel i god kommunikation. Det er en gestus, der bryder isen og skaber tillid. Der findes intet bedre til at forbedre personlige forhold, end at starte hver interaktion med et smil. Mange undersøgelser viser også, at mennesker er mere tilbøjelige til at gå hen til nogen, der smiler, end nogen, der ikke gør.

Gode manerer

Gode manerer går aldrig af mode. De holder heller aldrig op med at være hovednøglen, der åbner alle døre. Med øvelse begynder de at føles mere naturlige. Når man mestrer dem, føler man ikke længere, at man er falsk. Nogle mennesker kan dog tolke gode manerer som uoprigtige i stedet for at være respektfulde og hensyntagende.

To kvinders ansigter

Selvfølgelig findes der mange normer indenfor høflighed, der ikke er andet end dekoration. Andre er dog grundlæggende og bør ikke glemmes. For eksempel, den gode vane med at hilse på folk og sige farvel og tak, ikke at forstyrre nogen mens de snakker, lade nogen andre gå foran dig… Dette er små handlinger, der viser din vilje til at komme overens med andre mennesker.

Det er vigtigt at fremhæve betydningen af et bestemt aspekt af gode manerer, vi har mistet. Det handler om mobiltelefoner. Medmindre man forventer et vigtigt opkald, så er det bedst at holde telefon langt væk, hvor den ikke kan distrahere. Man går ikke glip af noget ekstraordinært, hvis man lægger telefonen til side i et stykke tid. Tværtimod, har man meget at vinde.

Lær at håndtere vrede

Håndtering af vrede, ligesom håndtering af andre følelser, kan også læres. Der findes en gylden regel i vrede øjeblikke, der kan hjælpe os. Hvis du er vred, skal du gøre tre ting: sig ikke noget, gør ikke noget og vær stille. Så simpelt er det. Vrede hjælper næsten aldrig med at løse en konflikt.

Dette er ligesom i andre tilfælde kun et spørgsmål om øvelse. Dette er noget, du kan lære gennem gentagelser. Vent indtil den energi, følelsen har, er faldet ned igen,  indtil du kommunikerer. Når energien er faldet, vil du være i stand til at kommunikere på den måde, der er bedst for dig og forholdet. Samtidig vil du udvise selvkontrol og respekt for dig selv og den anden person.

Personlige relationer forværres tit på grund af dårlig håndtering af vrede. Når vreden tager over, ender vi ud med at vise vores værste side. Vi kan endda være grusomme. Dette er især tilfældet med de mennesker, vi elsker, fordi vi ved præcis, hvordan man rammer dem, hvor det gør ondt.

Venner er på camping i skov for at styrke personlige forhold

Alt (eller næsten alt) ligger i detaljerne

Der findes visse attituder eller små detaljer, som virkelig øger kvaliteten af ​​vores personlige forhold. Vi taler om enkle handlinger, der viser venlighed og hensyn overfor andre. Det er en god ide at indarbejde disse i din adfærd. Her er et par eksempler:

  • Giv oprigtig ros til andre mennesker. Få af os deler de venlige ting, vi tænker om andre. At sige disse ting højt giver altid indre tilfredshed.
  • Tiltal folk ved deres navn
  • Det er kun den person, som har et problem, der afgør, hvor vigtigt det er.
  • I en konflikt skal du fortælle den anden person, at du sætter pris på deres synspunkt, og du ønsker at forstå det.
  • Vis interesse for, hvad den anden person mener og føler.
  • Forsøg ikke på at ændre andres mening.

Gode forhold kommer af en god indsats. Selv om nogle mennesker kommer ind i denne verden bedre rustet til nemt at interagere med andre, så kan vi alle lære noget. Dette gælder især, når vi har en fortid med kommunikationsvanskeligheder, eller har en lang liste med uløste konflikter.

Hvis du er i stand til at forbedre kvaliteten af ​​dine forhold, vil hele dit liv blive beriget. Dette vil igen gøre dig mere selvsikker og forbedre din generelle trivsel. Når vi har konstruktiv interaktion med andre, føler vi os mere motiverede og lykkelige.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.