Virkningerne af angst og depression ved OCD

OCD er ofte ledsaget af andre meget betydningsfulde kliniske enheder som f.eks. angst- eller humørsygdomme. Når dette sker, oplever den ramte en dybere forværring, hvilket komplicerer den terapeutiske tilgang.
Virkningerne af angst og depression ved OCD

Sidste ændring: 25 november, 2022

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er en tilstand kendetegnet ved tilstedeværelsen af tvangstanker. Den tid, som personen bruger på disse ritualer, er et reelt problem. Man mener, at de i milde tilfælde bruger mellem en og tre timer på at udføre disse adfærdsmønstre, mens de i mere invaliderende tilfælde kan være næsten konstante. Desuden har angst og depression ved OCD stor indflydelse.

Besættelserne varierer fra person til person hos de ramte. De kan dreje sig om renlighed, symmetri, gentagelse, orden eller forbudte tanker. Som eksempel kan du forestille dig, at hver gang du tror, at noget er beskidt, bliver du oversvømmet af en uimodståelig trang til at gøre det rent. Selv om det allerede er rigtig rent, kan du ikke lade være med at gøre det rent gentagne gange. Dette er OCD.

Angst og depression ved OCD: Hvad er Obsessive Compulsive Disorder (OCD)

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) karakteriserer OCD ved tilstedeværelsen af vedvarende tvangstanker eller tvangshandlinger eller begge dele:

  • Tilbagevendende tvangstanker og vedholdende tanker. De kan tage form af billeder eller impulser (trang) og er ofte irriterende og uønskede. Desuden kan de opleves med angst, fordi den ramte forsøger at ignorere, undertrykke eller neutralisere dem ved at udføre visse tvangshandlinger.
  • Tvangshandlinger er gentagende adfærd i henhold til strenge regler. De kan være adfærdsritualer som f.eks. at rengøre den samme genstand mange gange. Eller de kan være mentale, som at tælle op til 100.

For at diagnosen OCD kan stilles, skal tvangstankerne og tvangshandlingerne medføre en betydelig forringelse af den ramte persons personlige, familiemæssige, sociale, arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige eller andre relevante områder.

En bekymret kvinde

Mennesker med OCD kan have ringe bevidsthed om de handlinger, de udfører. Derfor har WHO udviklet en ny klassifikation baseret på, om de syge er bevidste om, at deres overbevisninger måske er uvirkelige, eller om de er fast overbevist om, at det hjælper dem at udføre deres ritualer:

  • Patienter med rimelig til god selvindsigt. I disse tilfælde er patienten i det meste af tiden i stand til at forstå muligheden for, at deres overbevisninger i forbindelse med tvangstankerne og tvangshandlingerne måske ikke er sande. Derfor er de villige til at acceptere en eller anden alternativ forklaring på deres symptomer.
  • Patienter med mangelfuld eller fraværende indsigt. Det meste af tiden eller hele tiden er den syge overbevist om, at de overbevisninger og tanker, der er relateret til lidelsen, er sande. Følgelig nægter de at acceptere en alternativ forklaring på deres oplevelse.

Angst og depression ved OCD

Mennesker med OCD oplever en lang række følelsesmæssige reaktioner, herunder angst, depression, væmmelse eller behov for at undgå steder, personer eller genstande.

I psykologi kaldes det at to eller flere lidelser forekommer samtidigt og hos samme person for komorbiditet. I forbindelse med OCD forekommer den højeste komorbiditet med angstlidelser og depressive lidelser efterfulgt af andre angstlidelser, f.eks. social fobi, eller afhængighedssygdomme (hovedsagelig alkoholafhængighed).

Depression og OCD

I omkring halvdelen af tilfældene forekommer begge kliniske enheder hos samme person. Depression opstår ofte, efter at OCD er opstået. I øjeblikket er der en hypotese om, at OCD kan være en depressionsfremkaldende lidelse. Med andre ord er den i stand til at frembringe depression hos den ramte. Denne proces med samtidig forekomst af OCD og depression er ofte forbundet med rumination.

Lad os først undersøge, hvad rumination består af. Forestil dig en cirkel. Placér nu din pegefinger på denne cirkel og følg dens omkreds. Personer, der er tilbøjelige til at ruminere, finder det ekstremt svært at komme ud af cirklen, fordi de befinder sig i en tankeløkke, der resulterer i, at deres opmærksomhed er for fokuseret på deres egne problemer og symptomer.

Rumination er en transdiagnostisk proces. Det betyder, at den optræder i et væld af kliniske enheder som f.eks. traumer, depression, angst og OCD. Til andre tider kan depression maskere OCD.

“Når OCD-depressionskomorbiditet forekommer, er lidelsens sværhedsgrad større, livskvaliteten forværres, og den funktionelle svækkelse er betydeligt større. Desuden har depression en større indvirkning på tvangstanker end på tvangshandlinger.”

-McNally-

Nogle patienter kommer til en konsultation og rapporterer depressive symptomer, idet de mener, at de er “mere egnede” til at modtage professionel hjælp end OCD-symptomer. Eller fordi depressive symptomer er mere genkendelige.

Deprimeret kvinde i sofa oplever angst og depression ved OCD

Angst og OCD

Den mest almindelige angstlidelse blandt OCD-patienter er social fobi. Generaliseret angstlidelse og specifikke fobier følger tæt efter. Mellem 30 og 40 procent af patienter med OCD lider også af en angstlidelse. Desuden udviser disse patienter en høj procentdel af panikanfald. Faktisk lider op til 34 procent af personer med OCD af dem.

Mennesker med OCD har ofte ekstra vanskeligheder med at gennemføre opgaver hurtigt og effektivt. Ligeledes kan OCD indirekte påvirke den selvtillid, de er i stand til at nære hos deres børn.

Angst og depression er to relevante kliniske enheder, som skal tages i betragtning, når man planlægger en intervention for OCD. På nuværende tidspunkt anses den behandling, der har den mest betydelige videnskabelige dokumentation, for at være eksponering med responsforebyggelse.

Denne består i at udsætte den lidende for tvangsmæssigt indhold og dermed forhindre, at den tvangsmæssige reaktion opstår.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Belloch, A. (2022). Manual de psicopatología, vol II.
  • Lozano-Vargas, A. (2017). Aspectos clínicos del trastorno obsesivocompulsivo y trastornos relacionados. Revista de neuro-psiquiatría, 80(1), 35-35.
  • Martínez, S. B. (2002). Subtipos de trastorno obsesivo-compulsivo, características diferenciales de los obsesivos puros y asociación con síntomas de ansiedad, depresión y preocupaciones. Clínica y Salud, 13(2), 207-231.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.