Unge med mange problemer: Et voksende problem

I dagens samfund er der stadig flere unge med mange problemer. De er en del af befolkningen, der er særligt sårbare.
Unge med mange problemer: Et voksende problem
Gorka Jiménez Pajares

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 19 marts, 2023

Det kan være svært at være teenager. Og der findes flere unge med mange problemer. I denne periode af livet sker der nemlig væsentlige ændringer, som er afgørende for, hvordan de vil udvikle sig i voksenlivet. At være teenager indebærer faktisk, at man skal kappe nogle af de bånd, der binder dem til barndommen, og opbygge nye.

Teenagere kan dog ofte opfatte livet som stormfuldt, dramatisk og ustabilt. Dette sker, fordi der i den vestlige kultur i modsætning til andre kulturer ikke findes nogen ritualer eller handlinger, der indikerer for den unge, at han/hun er ophørt med at være barn og er blevet en fuldgyldig voksen (Madruga, 2019).

“Ungdommen er en tid, hvor man oplever alting mere intenst.”

-Edward Zwick-

Ung mand med hættetrøje på

En farlig cocktail

Teenagere oplever mange vanskeligheder. Der sker f.eks. store forandringer, både i deres krop og i deres sociale relationer. Desuden er deres hjerner langt fra fuldt udviklede, og de har en tendens til at opleve følelser mere intenst. En procentdel af dem finder stoffer som en måde at klare sig på og mindske deres kortvarige ubehag på. Men det betyder, at de risikerer at falde i ekstremt smertefulde fælder.

Udtrykket unge med mange problemer bruges, når teenageren i denne vitale periode har problemer som f.eks. stofmisbrug samt andre problemer som psykisk sygdom og juridiske spørgsmål. Faktisk oplever mere end to millioner unge i Europa i øjeblikket disse problemer.

Tallene for psykiske lidelser i udviklede lande som Spanien og USA viser, at næsten 15 % af alle mellem 4 og 17 år har en diagnosticeret psykisk lidelse (Ribas-Siñol, 2015). Desuden er der stadig flere tilfælde af unge, der indtager flere stoffer og udvikler andre komorbide sygdomsbilleder. Med andre ord præsenterer de flere kliniske tilstande på samme tid.

“Op til 88 % af de unge, der starter behandling for stofbrug, har andre tilknyttede lidelser.”

-María Ribas-Siñol-

Stoffer: Et springbræt til andre psykiske lidelser

I dag er stofmisbrug stigende blandt unge. Faktisk erkender 25 procent at have brugt stoffer det inden for de seneste uger. Blandt de mest forbrugte stoffer i denne befolkningsgruppe er alkoholholdige drikkevarer og cannabis. Derudover vokser kokainforbruget eksponentielt, hvilket er alarmerende for eksperterne.

Denne dramatiske stigning i stofforbruget har alvorlige konsekvenser. For eksempel har unge med mange problemer en tendens til at være mere voldelige og oftere deltage i kriminel adfærd. Ofte er deres mål at skaffe penge til at betale for stoffer. Som følge heraf har de svært ved at integrere sig i samfundet og oplever alvorlige juridiske problemer.

Når en ung, ud over narkotikamisbrug, har en anden klinisk tilstand, f.eks. depression eller traumer, er det kendt som en dobbelt patologi. Denne type tilstand gør enhver intervention mere kompleks, fordi sundhedsproblemer kombineres med problemer på det juridiske plan.

“Dobbelt patologi og psykiske sygdomme hos unge bliver mere og mere udbredt, og mange forbrydelser er forbundet med forbruget af giftstoffer.”

-María Ribas-Siñol-

Hyppige lidelser hos unge med mange problemer

Det er bemærkelsesværdigt, at sundhedsproblemerne i ungdomsårene i dag begynder tidligere og er mere talrige. Det er faktisk blevet konstateret, at næsten halvdelen af de unge, der lider af dobbelte lidelser, oplever mere end tre lidelser på samme tid.

Dataene varierer afhængigt af typen af undersøgelse, og der er nogle kliniske enheder, som forekommer hyppigere hos unge med mange problemer.

Alle disse kan være indbyrdes forbundne. Det er dog vanskeligt at vide, hvilken af dem der er blevet udviklet først og har styrket de andre. Derfor kræves der stor klinisk ekspertise, når man skal behandle de problemer, som disse unge har.

“Ungdommen er hurtig i følelser, men svag i dømmekraft.”

-Homer-

Adfærdsproblemer hos unge med mange problemer

De hyppigste forstyrrelser i denne befolkningsgruppe er adfærdsforstyrrelser. De manifesterer sig ofte i fjendtlig adfærd. F.eks. tyveri, løgne eller ulydighed over for socialt etablerede normer.

Den amerikanske psykiatriske forening (2014) hævder, at et karakteristisk træk ved disse unge er deres lave evne til at tolerere frustrationer. Konsekvenserne varierer, afhængigt af den unges køn:

  • Piger har en tendens til at lyve mere. De pjækker også oftere fra skole og bruger flere stoffer sammenlignet med drenge. De aggressioner, de begår, sker i relationel sammenhæng og er mere af psykologisk end fysisk karakter. For eksempel verbal chikane.
  • Drenge begår derimod mere fysisk aggression. De har således en tendens til at begå hærværk og slås. Adfærd i forbindelse med tyveri af genstande er også mere karakteristisk for drenge. De udviser således en mere intens modstand mod sociale normer.

Ifølge den ontogenetiske model foreslået af McDonough (Fonseca, 2021) er stofbrug en kontekstuel prædisponerende faktor for udviklingen af adfærdsforstyrrelser. Desuden er andre elementer som f.eks. opdragelse baseret på straf og eksponering for voldelige miljøer relevante faktorer i dobbelt patologi.

Depressionens skygge

Depression er den næsthyppigste kliniske tilstand, som unge med mange problemer lider under. Faktisk ved man i øjeblikket, at næsten fem procent af alle unge lider af depression. Det er en af de mest udbredte lidelser i denne del af befolkningen.

Blandt mænd er den især forbundet med adfærdsforstyrrelser og stofmisbrug. Denne blanding gør dem mere tilbøjelige til at begå selvmord, som er den tredje mest almindelige dødsårsag i denne befolkningsgruppe (Ribas-Siñol, 2015).

En teori er kendt som selvmedicineringhypotesen. Den kunne forklare, hvorfor unge bruger stoffer som kokain, der er et stimulerende stof, med det formål at reducere deres depressive symptomer. Det kunne også være årsagen til, at antallet af tilfælde af unge, der bruger netop dette stof, er stigende.

“Narkotika er spild af tid. De ødelægger din hukommelse og din selvrespekt og alt, hvad der følger med dit selvværd.”

-Kurt Cobain-

Sind såret af trauma

Traumer er en anden lidelse, der ofte beskrives i forbindelse med unge med flere problemer. I ungdomsårene opstår det af kontinuerlige situationer med misbrug. Faktisk kan stofmisbrug udføres af unge for at imødegå fjendtlige og misbrugende miljøer.

Faktisk nævner APA (2014), at stofmisbrug og adfærdsforstyrrelser er stærkt forbundet med traumer i barndommen. Mere specifikt oppositionel adfærdsforstyrrelse. Desuden påpeges det, at stoffer kan være en måde til at undgå at håndtere ekstraordinært intense erindringer fra et følelsesmæssigt synspunkt.

“Vi lever uden at vide, at vores traumer styrer vores liv.”

-Sandra Barneda-

Trist ung kvinde med mor i baggrunden repræsenterer unge med mange problemer

Overlappende tilstande hos unge med mange problemer

Som du kan se, overlapper de kliniske tilstande, der opstår i forbindelse med stofmisbrug, ofte hinanden. I betragtning af, at vi gennemgår et årti præget af økonomisk ustabilitet, en pandemi og krig, er det forståeligt, at de følelser af usikkerhed og tomhed, som unge kan opleve, intensiveres.

Derfor er det stadig mere almindeligt at finde unge på sundhedsklinikker, der har en omfattende historie med stofmisbrug, depression, adfærdsproblemer og traumer. Denne stigning er yderst foruroligende og alarmerende for sundhedssystemerne.

De bestræber sig nemlig konstant på at fortsætte forskningen og udvikle forebyggelsesprogrammer, der hjælper den unge befolkning med at føre et sundt liv.

“I Europa rapporterede hver sjette skoleelev (17 procent), at han/hun havde brugt et ulovligt stof mindst én gang i sit liv.”

-ESPAD-


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Madruga, J. A. G., & Delval, J. (2019). Psicología del desarrollo I. UNED.
  • American Psychiatric Association. (2014). DSM-5. Guía de consulta de los criterios diagnósticos del DSM-5: DSM-5®. Spanish Edition of the Desk Reference to the Diagnostic Criteria From DSM-5® (1.a ed.). Editorial Médica Panamericana.
  • Santo Lema, C. L. (2017). Características de la personalidad y patología dual en adolescentes de la sala de primera acogida del Hospital Provincial General de Latacunga (Bachelor’s thesis, Quito: UCE).
  • Peña-Olvera, F. D. L., & Palacios-Cruz, L. (2011). Trastornos de la conducta disruptiva en la infancia y la adolescencia: diagnóstico y tratamiento. Salud mental, 34(5), 421-427.
  • Pedrero, F. E. (2021). Manual de tratamientos psicológicos: Infancia y adolescencia (Psicología) (1.a ed.). Ediciones Pirámide.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.