13 teknikker til kognitiv adfærdsterapi

7 minutter

Kognitiv adfærdsterapi er en veletableret behandling af psykologiske problemer. Vi undersøger nogle teknikker til kognitiv adfærdsterapi.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 24 juli, 2023

De vigtigste teknikker til kognitiv adfærdsterapi (CBT) består af et sæt strategier, der er både effektive og praktiske i enhver psykologs daglige rutine. Takket være denne veletablerede tilgang er det faktisk muligt at håndtere alt fra depressive lidelser, afhængighed, relationsproblemer og de mest alvorlige psykiske lidelser. Det er faktisk en fantastisk ressource.

En undersøgelse offentliggjort i Frontiers in Psychiatry definerer CBT som “guldstandarden inden for psykoterapi”. Det skyldes i høj grad det store antal undersøgelser, der støtter den. At kende dens mekanismer og den måde, den fungerer på, vil give os en klarere vision af denne særlige terapi. Lad os se nærmere på det.

Videnskaben hævder, at kognitiv adfærdsterapi var den første model med de strengeste kriterier for godkendelse af dens effektivitet og anvendelighed.

Kognitiv adfærdsterapi

I 1960’erne udviklede psykoterapeuten Aaron Beck CBT. Fra da af blev teknikken ustoppelig. Faktisk tjente den som grundlag for behandling af mange forskellige psykiatriske lidelser.

Denne metode, der er baseret på samtale og fokuseret på klientens “problem”, var et fremskridt i forhold til mere klassiske modeller som psykoanalyse. CBT er baseret på følgende principper:

Psykologiske problemer stammer fra dysfunktionelle og uhensigtsmæssige måder at tænke på.
Vi kan alle lære nye strategier til at udvikle sundere mentale og adfærdsmæssige tilgange.
Lidelse udløses af automatiske mentale mønstre, som vi har lært og forstærket på daglig basis.

Den fokuserer på følgende mål:

Forståelse af klientens adfærd og motivation.
At udvikle en gyldig følelse af selvtillid hos klienten.
At give nye værktøjer og nyttige mestringsstrategier.
At opdage tankeforvrængninger og irrationelle tankemønstre.
At gøre det muligt for klienten at blive sin egen terapeut.
I modsætning til psykoanalysen er fortiden ikke særlig relevant for CBT. Det anses for vigtigere at tilbyde klienten redskaber til at håndtere sine lidelser og problemer her og nu.

Primære teknikker til kognitiv adfærdsterapi

CBT tager udgangspunkt i, at individets måde at tænke på påvirker hans/hendes følelser og adfærd. Derfor fokuseres der på at gribe ind i de kognitive mekanismer, der ifølge CBT danner grundlaget for psykologiske lidelser. Ud fra denne præmis udvikles og anvendes en hel række teknikker. De er som følger:

1. Kognitiv omstrukturering

Kognitiv omstrukturering er en psykologisk proces, der gør det muligt for klienten at identificere og ændre sine negative eller dysfunktionelle tankemønstre. På den måde udfordres hans/hendes negative eller forvrængede automatiske ræsonnementer (som han/hun ikke er bevidst om). Det er den slags adfærd, der fører til følelsesmæssig lidelse og utilpasset adfærd.

Dette er en af de mest anvendte og effektive CBT-teknikker. En analyse foretaget på Stanford University (USA) fremhæver dens anvendelighed i behandlingen af frygt.

2. Eksponeringsterapi

Målet med eksponeringsterapi er at hjælpe klienter med at se deres frygt og angst i øjnene og overvinde den ved gradvist at udsætte dem for situationer eller stimuli, der forårsager ubehag.

I de senere år har eksponeringsterapi draget fordel af virtual reality.
Den starter med en analyse for at forstå de mekanismer og tanker, der forstærker frygten eller fobien.
Målet er at bryde cyklussen af undgåelse og gøre det muligt for klienten at håndtere sin angst mere effektivt.
I hver session guider psykologen gradvist klienten, så han/hun gradvist kan se sine bekymringer og frygt i øjnene.

3. Systematisk desensibilisering

Systematisk desensibilisering er en af de vigtige teknikker til kognitiv adfærdsterapi. Denne strategi blev udviklet af psykologen Joseph Wolpe. Den ligner eksponeringsmetoden, men den tager udgangspunkt i en bestemt præmis.

I systematisk desensibilisering kan angst og afslapning faktisk ikke eksistere på samme tid. Derfor skal man fremkalde en afslapningsreaktion hos klienterne, før man udsætter dem for deres frygt. Fra dette udgangspunkt følger psykologen de næste terapeutiske trin:

Oprettelse af et hierarki over klientens frygt.
Træning i afslapningsteknikker.
Imaginær eksponering.
Eksponering i virkeligheden.

En undersøgelse offentliggjort i American Journal of Pharmaceutical Education fremhæver dens effektivitet i behandlingen af eksamensangst hos studerende.

4. Dagbog med optegnelser og tanker: Teknikker til kognitiv adfærdsterapi

I CBT har klienterne altid “lektier for”. At skrive ned i en dagbog, hvad de tænker, og hvad de føler, letter den terapeutiske proces. Desuden hjælper det dem med at blive bevidste om deres mentale fortællinger, og hvordan disse påvirker deres humør og adfærd.

5. Aktivitetsprogrammering og adfærdsaktivering

En anden af de brugte teknikker til kognitiv adfærdsterapi er adfærdsaktivering og programmering af aktiviteter. Disse strategier er vigtige for klienter, der kæmper med depression. De er også nyttige for personer, der er afhængige, eller som har selvdestruktive adfærdsmønstre.

Hovedformålet med denne teknik er at fremme en sundere adfærd hos klienten. Der planlægges nye aktiviteter, som skaber ændringer i hans/hendes velbefindende og mentale fokus.

6. Modelleringsteknikker

Modelleringsteknikker bruges til at hjælpe personer med at udvikle nye færdigheder og adfærd gennem observation. Det er altid stærkt for et menneske at se nogen udføre en sund og gavnlig handling. Det giver klienten mulighed for at lære virkelig nyttige værktøjer til forandring og velvære. Modelleringsteknikker er som følger:

Verbal. Gennem instruktioner.
Symbolsk. Gennem videoer og film.
Levende. At se nogen i virkeligheden for at efterligne.
Selvforstærkning. Den person, der udfører modelleringen, forstærker observatørens korrekte adfærd.

7. Stressinokulation: Teknikker til kognitiv adfærdsterapi

Stressinokulationsteknikken blev grundlagt af Donald Meichenbaum i 1970’erne. Formålet er at hjælpe folk med at håndtere stressede situationer. En undersøgelse foretaget af Isfahan University of Medical Sciences (Iran) understreger, at den er effektiv til at reducere stress hos kræftpatienter. Denne teknik er baseret på tre principper:

Psykoedukation om stress.
Tilegnelse af mestringsfærdigheder.
Øvelse og generalisering i hverdagen.

8. Træning i problemløsning

I dag er vores sociale og personlige scenarier blevet mere og mere komplekse. Derfor er det en kernekompetence at kunne løse problemer. Kognitiv adfærdsterapi lægger særlig vægt på dette område. Psykoterapeuten vejleder klienten i følgende trin:

Opdagelse af hverdagens udfordringer og problemer.
Forståelse af årsagerne.
Tænke på forskellige strategier til at løse disse problemer.
Vurdere de mest hensigtsmæssige handlinger og beslutningsstrategier.
Regulering af stress og frygt.
Kontrol af resultaterne.

9. Mestring af selvkontrol: Teknikker til kognitiv adfærdsterapi

Selvkontrol giver os mulighed for at handle mere velovervejet og føle, at vi har kontrol over vores liv. Få ressourcer er så nødvendige inden for mental sundhed som at give klienterne god selvkontrol. Takket være denne psykologiske kompetence opnår klienten følgende:

Reduceret impulsivitet.
Bedre regulerede følelser.
Mere konsekvente beslutninger.
Fremme af interrelationelle forbindelser.

10. Operante teknikker til ændring af adfærd

Operante strategier til ændring af adfærd er vigtige teknikker til kognitiv adfærdsterapi. I psykoterapeutiske sammenhænge er det faktisk vigtigt at etablere sundere adfærd og begrænse den, der er dysfunktionel eller skadelig.

Til dette formål udføres strategier, der har deres oprindelse i adfærdspsykologi. De er som følger:

Afstraffelse.
Udryddelse.
Mætning.
Time out.
Overkorrektion.
Differentiel forstærkning.
Positive eller negative forstærkninger.

11. Afslapnings- og vejrtrækningsteknikker

I de senere år har kognitiv adfærdsterapi integreret mindfulness-teknikker i sin metodologi. Denne ældgamle praksis inkluderer nogle gavnlige værktøjer. Faktisk er vejrtrækning, afslapning og mindfulness tilstrækkelige ressourcer til at lindre mange typer af symptomer.

En undersøgelse offentliggjort i Indian Journal of Psychological Medicine fastslår, at CBT, der anvender mindfulness, er effektiv hos klienter, der har angstlidelser.

12. Teknikken med den opadgående pil

Med den opadgående pil finder den kognitive adfærdspsykolog roden til klientens dysfunktionelle tanker. Terapeuten stiller en række spørgsmål, hvormed han/hun udleder den udløsende årsag. Til gengæld bliver klienten bevidst om de mekanismer, der opbygger hans/hendes ubehag og irrationelle kognitive tilgang.

13. Målsætningsteknik

CBT sigter mod at træne klienten i afklaring og etablering af mål. Når alt kommer til alt, har mennesker brug for motivatorer i deres daglige rutine for at gøre fremskridt, føle sig nyttige og forblive aktiverede. For at træne en person i denne type værktøj følges følgende række retningslinjer:

Afklar hans/hendes drømme og passioner.
Definer målsætninger.
Sæt SMART-mål (specifikke, målbare, opnåelige, relevante og med en tidsbegrænsning).
Bryd disse mål ned i mindre trin.
Tænk over trinene og handlingsmekanismerne.
Forbliv motiveret.
Følg op og evaluér resultaterne.

Fordele og begrænsninger ved teknikker til kognitiv adfærdsterapi

En artikel med titlen The key principles of cognitive behavioural therapy hentyder til den største fordel ved teknikker til kognitiv adfærdsterapi. Det er strategier, der har en varig og positiv effekt på klienterne. Men når det kommer til deres begrænsninger, skal det bemærkes, at disse ressourcer kun søger at løse aktuelle problemer.

Det betyder, at CBT ikke tager fat på klientens fortid, og roden til problemet bliver ikke altid løst. Men klienten bliver styrket, så han eller hun selv kan tage større kontrol over sit liv ved at tage hånd om sin mentale tilstand. Det er et fantastisk udgangspunkt for at sikre klientens psykiske velbefindende.