Kropspsykoterapi: Kropscentrerede teknikker
Der er en lang tradition for kropscentrerede teknikker i det kliniske miljø. Den letter foreningen mellem krop og sind og giver mulighed for kontakt med følelser og opfattelser. Faktisk er den “fysiske konvolut” mere end en vidunderlig struktur, der indeholder mennesket. Det er en kanal for udtryk og endda et lærred, som lidelsen tegnes på.
Terapier som EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) og den somatiske oplevelsestilgang, udviklet af psykiateren Peter A. Levine, er to kropscentrerede interventioner. De anses for at være effektive til behandling af angstlidelser.
Kropscentrerede interventioner eller kropspsykoterapi skal udføres af en professionel, ellers ville det ikke være nyttigt.
Kropspsykoterapi
Den østrigske læge og psykoanalytiker Wilhelm Reich (1897-1957) anses for at være kropspsykoterapiens fader. Han var klar over, at mennesker internaliserer følelsesmæssig lidelse i form af somatisering. Han brugte denne idé som grundlag for sine terapeutiske tilgange. Somatisering manifesterer sig gennem hovedpine, smerter i bevægeapparatet og fordøjelsesproblemer.
Fra 1930 og frem til i dag er der blevet gjort en indsats for at forbedre denne tilgang. Kropspsykoterapi har til formål at behandle følelser, der er svære at acceptere, og de oplevelser, der ledsager dem. Den søger også at fremme selvbevidsthed. For eksempel ses kropsbevægelse og endda øjenbevægelse som gyldige interventionsmetoder.
Antonio Damasio fremhævede disse ressourcers rolle i håndteringen af traumer. Men en undersøgelse, der blev offentliggjort i Frontiers in Psychology i 2019, understreger behovet for bedre organisering og analyse af disse teknikker. Selvom deres fordele er kendte, er de ikke alle bakket op af videnskabelige beviser.
Typer af kropscentrerede teknikker
I de seneste årtier har der været en større bevidsthed om at tage hånd om vores helbred på en mere holistisk måde. Faktisk er det nu accepteret, at vi ikke kan tage os af vores kroppe og samtidig forsømme vores sind. Og vice versa. Det har betydet, at der nu findes flere kropscentrerede teknikker inden for psykologien.
De terapeutiske sind-krop-modeller, der er baseret på neurovidenskab, er nogle af de mest betydningsfulde. University of Virginia (USA) påpeger, at der er en direkte forbindelse mellem visse neurale regioner og de muskler, der regulerer følelsen af stress.
Kendskabet til disse data gør det lettere at have en bredere vision, når man udvikler terapier. Vi vil udforske alternativerne på dette område nedenstående og undersøge deres anvendelighed.
Personer, der er tilbøjelige til at tænke overdrevent eller udmattende, har ofte større psykosomatiske problemer. I disse tilfælde kan kropscentrerede terapier være til gavn.
1. Jacobsons progressive muskelafspænding
En af de mest anvendte kropscentrerede teknikker er Jacobsons progressive muskelafspænding. Den blev skabt i 1920. I dag er der evidens for, at den er effektiv mod angst. Det er en afslapningspraksis med det formål at øge bevidstheden om kropslige fornemmelser. Faktisk åbner den døren for, at klienten kan lave en bevidst fortolkning af dem.
For at gøre dette anvender klienten en teknik, der involverer hænder, nakke, mave, ryg og fødder. Han/hun skaber først spændinger og slipper dem derefter. Denne kropslige spænding og den efterfølgende afspænding forbinder klienten med udviklingen af hans/hendes psykofysiske oplevelser.
2. Den somatiske oplevelsesmetode af Peter A. Levine
Den somatiske oplevelsesteknik er en ressource til behandling af posttraumatisk stress. Psykiateren Peter A. Levine peger på, at stressende og negative oplevelser ændrer nervesystemet. Fra det øjeblik holder individet op med at bearbejde sine oplevelser på en afbalanceret og sund måde.
Formålet med denne ressource er, at klienten skal integrere det, han/hun har oplevet, og genskabe forbindelsen til sig selv og åbne op for omgivelserne på en mere funktionel og lykkeligere måde. Det er en psykosomatisk metode, hvor terapeuten guider klienten til at genkende, hvad der sker i hans/hebdes krop, og hvordan hans/hendes følelser normalt manifesterer sig.
3. Neurofeedback: En af de gængse kropscentrerede teknikker
Blandt de kropscentrerede teknikker i psykologien er de, der involverer hjernens elektrofysiologiske aktivitet, ekstremt betydningsfulde. For eksempel bruges neurofeedback til behandling af angst, søvnløshed, depression, skizofreni og opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet (ADHD). Denne behandling udføres som følger:
- Elektroder placeres på klienten for at identificere hans/hendes neurale funktion i realtid.
- Specialiseret software identificerer, hvilket hjernemønster der forårsager problemer.
- Klienten interagerer med spil eller animationer for at regulere sine hjernebølger.
- Målet er at opnå en mere optimal hjernefunktion og bedre koncentration gennem træning.
- Det er en ikke-invasiv teknik. Den virker på centralnervesystemet, så hjernen gradvist kan regulere sig selv.
4. EMDR
EMDR-terapi eller eye movement desensitization and reprocessing therapy er en af de mest fremragende kropscentrerede teknikker inden for psykologien. Det er en tilgang, der understøttes af videnskabelige beviser og godkendes af Verdenssundhedsorganisationen. Den blev udviklet i 1980’erne til behandling af traumer.
Denne terapi har gennemgået adskillige kliniske forsøg, som har vist, at den giver hurtigere resultater end andre terapier. EMDR består i, at klienten udfører en øjenbevægelse guidet af terapeuten, mens han/hun bearbejder den traumatiske begivenhed.
5. Autogen træning
Denne metode, der blev udviklet af psykiateren Johannes Schulz i 1930’erne, er både enkel og praktisk til at håndtere ekstrem angst. Autogen træning er en autosuggestionsøvelse, der fremmer koncentrationen på kropslige fornemmelser som et middel til at føre klienten til følelser af ro og velvære.
Klienten guides gennem fremkaldelsen af en fornemmelse af tyngde og senere af varme i forskellige kropsområder. Målet er, at han/hun skal lindre sine spændinger og opnå en tilstand af ro, som er uforenelig med enhver form for stress.
6. Bevægelsesteknikker
Blandt de kropscentrerede teknikker, der bruges mest i psykologien, er bevægelsesteknikkerne. Gennem en række stillinger, udtryk, holdninger og endda dans udtrykker kroppen, hvad den føler indeni på forskellige måder.
Bevægelsesterapi er en ressource, der supplerer traditionel terapi. Den giver friere, mere dynamiske og forløsende kommunikationskanaler.
7. Teknikken med grounding: Kropscentrerede teknikker i terapi
Med grounding forankrer personen sig i eller fokuserer på nuet for at reducere byrden af smertefulde tanker. Klienterne udfører følgende sansestimulerende øvelser.
- Lugte. De dufter til afslappende dufte.
- Syn. De ser på noget behageligt. De kan f.eks. gå en tur eller læse.
- Hørelse. De lytter til musik eller taler med nogen.
- Berøring. De kærtegner behagelige teksturer eller laver en form for håndarbejde. De kan også kramme andre.
- Smag. De skaber kontakt med nuet gennem smag og ved at nyde mad, som de kan lide.
8. Åndedrætsteknikker
Åndedrætsteknikker er kropslige værktøjer par excellence og gode allierede i den terapeutiske proces. De gør det muligt at slippe af med stress og angst, regulere hjerterytmen og reducere kortisolniveauet.
Der findes forskellige former for vejrtrækningsøvelser. En af de mest interessante er abdominal eller diafragmatisk vejrtrækning. Personen placerer den ene hånd på brystet og den anden på maven, mens han/hun trækker vejret dybt ind gennem næsen. Han/hun bemærker, hvordan hans/hendes mellemgulv udvider sig. Hvis man gentager det flere gange, får man en følelse af velvære.
Grounding-teknikken er et kropscentreret psykologisk værktøj, der bruger de fem sanser. Personen fokuserer på nuet for at lindre sin følelsesmæssige smerte.
Kropscentrerede teknikker er uvurderlige
Der findes flere kropscentrerede terapier, end vi har nævnt i denne artikel. For eksempel yoga og biofeedback. Men vi har nævnt dem, der er understøttet af en stor mængde forskning. Du bør ikke tøve med at anvende dem ved at få hjælp fra de relevante specialister.
Afslutningsvis udgør dit sind og din krop en helhed. Som regel kan de ikke adskilles. Medmindre du gennemgår følsomme tilstande som traumer eller angst.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ancoli, S., Peper, E., Quinn, M. (2011). Mind/body integration: Essential readings in biofeedback. Berlin, Germany: Springer Science & Business Media. https://books.google.fm/books?id=K_YxBwAAQBAJ&printsec=frontcover&source=gbs_vpt_reviews#v=onepage&q&f=false
- Nummenmaa, L., Glerean, E., Hari, R., & Hietanen, J. K. (2014). Bodily maps of emotions. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 111(2), 646–651. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24379370/
- Tarsha, M. S., Park, S., & Tortora, S. (2020). Body-Centered Interventions for Psychopathological Conditions: A Review. Frontiers in psychology, 10, 2907. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6993757/
- Taylor, A. G., Goehler, L. E., Galper, D. I., Innes, K. E., & Bourguignon, C. (2010). Top-down and bottom-up mechanisms in mind-body medicine: development of an integrative framework for psychophysiological research. Explore (New York, N.Y.), 6(1), 29–41. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2818254/