Spejleksponering: Hvad handler terapien om?

· april 15, 2019
Terapien om spejleksponering er især brugbar i forebyggelse af spiseforstyrrelser. Det hjælper folk med at acceptere deres kroppe og udvikle et sundere følelsesmæssigt fokus.

Spejleksponering er en psykologisk teknik for kroppen og sjælen. Den hjælper med at behandle et negativt kropsbillede, reducere angst og løsne knuder, der øger depression. Kort sagt, så er det en højeffektiv strategi til at hjælpe dig med at elske og forene dig med person i spejlet. Den refleksion kan måske skræmme dig.

Mange kvinder og mænd hader, hvad de ser i spejlet. Det gør dem utilpas, anspændte og bange. Nogle mennesker ser fedt, hvor der ikke er noget. Andre ser rynker, grimhed, ar… en krop fuld af fejl. Det er en underbevidst proces, hvor spejlet bliver et torturinstrument, hvor dets mål er at nedgøre personens selvtillid og identitet.

Disse forstyrrelser manifesterer sig selv i patologier, såsom spiseforstyrrelser og dysmorfofobi (at se sin krop grimmere og værre, end den er). Lad os forklare en væsentlig kontrast. På den ene side vil en sund person under spejleksponering se på sin krop med accept og stolthed.

På den anden side vil folk, der lider af disse forstyrrelser, se dem selv som klamme. De vil ligeledes se fejl, der ikke er der. Det fører til ekstrem ubehag og lidelse.

Adskillige studier afslører, at spejleksponering kan være ganske hjælpsomt i situationer, hvor utilfredshed med kroppen er så ekstrem, at patienten ender med at hade sig selv.

Ydermere er det vigtigt at tage hensyn til, at denne terapiform virker bedst, når patienten også arbejder med fordelingen af deres følelser og negative tanker. Det er sikkert at sige, at disse to processer går hånd i hånd. Lad os uddybe det lidt mere.

Mand kigger i spejl

Hvad er spejleksponering?

Terapiformen spejleksponering er meget effektiv. Dog forstår eksperter ikke helt de mekanismer, med hvilke patienten ender med at acceptere sit kropsbillede. Da ingen sager er ens, vil de terapeutiske værktøjer variere afhængigt af patientens behov.

I 2016 studerede universitetet i Maastricht mekanismerne, der lod bulimi, eller patienter med lav fysisk accept, forberede sig henover en måned. En vigtig observation var, at arbejde gennem patientens kognitive forstyrrelser og følelser spillede en stor rolle i deres bedring.

“Journal of Behavior Therapy and Experimental Psychiatry” udgav også et interessant studie fra universitetet i Granada. Forskerne demonstrerede videnskabeligt, hvordan kvindelige bulimipatienter havde lavere kortisolniveau efter spejleksponering.

De tre teknikker i spejleksponering

To meget specifikke teknikker er ofte brugt i denne terapi:

  • Guidet udstilling: I dette tilfælde vil psykologen guide patienten til at beskrive deres krop, mens de kigger på dem selv i spejlet. De skal gøre det neutralt og objektivt, som var de igang med at beskrive et lærred.
  •  Ren udstilling: Patienten skal frit og autentisk udtrykke alt, de føler og oplever, når de ser deres krop. Selvfølgelig er denne teknik ganske hård, da patienten ikke vil kunne lide, hvad de ser. Ganske ofte vil de beskrive dem selv som grimme, afskyelige og endda misdannede. Dog er det meget nødvendigt for den terapeutiske proces.

Ligeledes påpegede Griffen, TC, Naumann, E., og Hildebrandt (2018), at disse to teknikker ikke altid er effektive hos hver eneste patient. I tilfælde, hvor ingen af dem virker, benytter spejleksponering sig af en tredje teknik, som gør tingene en del nemmere:

  • Spejleksponering med en positiv tilgang: Dette værktøj reducerer personens plager (som er meget alvorlige i nogle tilfælde). Terapeuten guider patienten til at påpege de områder på deres krop, som de bedst kan lide. Hovedreglen, de skal følge, er, at de skal bruge et positivt sprog, og ikke sige negative ting om deres udseende. I tilfælde af, at personen ikke kan se noget attraktivt ved deres krop, vil terapeuten hjælpe og opmuntre med sætninger som “Jeg synes, du er pæn”, “Din hud er glat” eller “Du har flotte hænder”.
Kvinde afviser spejlbillede

Hvordan virker terapien?

Mange mennesker undrer sig over, hvordan det er muligt, at patienter får det bedre efter kun seks sessioner. Patienterne er tydeligt mindre stressede, deres selvtillid er steget markant, og de påskønner dem selv meget mere.

Faktisk vil de før eller siden helt stoppe med at se deres kroppe som grimme eller lignende. Hvis en patient virkelig viser fremgang ved hjælp af spejleksponering, så er det af disse grunde:

De fire successøjler i terapien

Modificering af selvopfattelse: En person med dysmorfofobi eller spiseforstyrrelser forbinder enhver situation i deres hverdag med deres kropsbillede. Hvis de laver en fejl, nogen afviser dem, eller nogen svigter dem, så tror de straks, det er på grund af deres udseende. Denne terapi hjælper med at fjerne disse fortolkninger.

Forudindtagethed: Hvis en patient har en skæv næse, tykke ankler, bredde skuldre, små bryster eller mange fregner, vil de ikke kunne fokusere på andre fysiske træk end deres “fejl”. Med en klinisk tilgang vil denne forudindtagethed forsvinde.

Reduktion af frygt og angst: Med spejleksponering er det muligt at reducere en persons negative følelser ved at opmuntre et positivt forhold med problematikken: Deres krop.

Kognitiv genbrug: Denne strategi lader en patient stoppe med at køre deres kropsbillede gennem et negativt afvisningsprovokeret filter. Denne søjle lader individet opnå respekt og påskønnelse af dem selv.

Denne teknik kan uden tvivl sætte en stopper for mange menneskers fysiske forstyrrelser. Det kan især være et godt værktøj for dem, uden at de har udviklet en spiseforstyrrelse, der afviser det billede, spejlet viser.

“Folk spørger mig altid: “Du har så meget selvværd, hvor kommer det fra?”. Det kommer fra mig. En dag besluttede jeg mig for, at jeg er smuk, og så gik jeg igennem livet, som var jeg en smuk pige. Det har intet at gøre med, hvordan verden opfatter dig. Det, der betyder noget, er, hvad du selv ser”.

-Gabourey Sidibe-

Seitz, J., Hueck, M., Dahmen, B., Schulte-Rüther, M., Legenbauer, T., Herpertz-Dahlmann, B., & Konrad, K. (2016). Attention network dysfunction in bulimia nervosa – An fMRI study. PLoS ONE. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0161329

Díaz-Ferrer, Sandra & Rodríguez-Ruiz, Sonia & Ortega-Roldán, Blanca & Moreno, Silvia & Fernández-Santaella, María. (2015). Testing the efficacy of pure versus guided mirror exposure in women with bulimia nervosa: A combination of neuroendocrine and psychological indices. Journal of Behavior Therapy and Experimental Psychiatry. 48C. 10.1016/j.jbtep.2015.01.003.

Griffen, T. C., Naumann, E., & Hildebrandt, T. (2018). Mirror exposure therapy for body image disturbances and eating disorders: A review. Clinical Psychology Review. https://doi.org/10.1016/j.cpr.2018.08.006