Du kan lære at elske dig selv med 5 nyttige anbefalinger

august 14, 2018 i Følelser 0 Delt
Smilende kvinde med blomster for øjnene opfordrer dig til at lære at elske dig selv

At lære at elske dig selv er meget vigtigt for dit følelsesmæssige helbred. Hvis det har vigtige fordele at være positiv over for andre, så er det afgørende at være positiv overfor dig selv. Du skal trods alt være sammen med dig selv hele dit liv.

At elske dig selv betyder, at man sætter pris på sig selv, hvilket betyder, at praktisere selvkærlighed vil være som at øve en sund selviskhed, hvor du prioriterer og behandler dig selv godt. Det kommer fra at anerkende den, du er, og acceptere dine styrker, så vel som dine mangler.

Så kun når du lærer at elske og pleje dig selv, som hvis du var dit eget barn, kan du vise andre kærlighed. Hvis du underminerer dig selv, vil du aldrig være i stand til at udvikle en følelse af selvtillid, og dit selvværd vil blive ødelagt.

Det er en prioritet at elske dig selv


“Hvis ikke jeg er der for mig selv, hvem vil så være det? Hvis ikke jeg er noget for andre, hvem er jeg så? Og hvis ikke nu, hvornår så?”

-Rabbi Hillel-


Mange mennesker tror, at de ikke elsker sig selv. Dette er til dels ikke sandt. Vi elsker os selv, fordi det er umuligt ikke at gøre det, da vi er den eneste person, som både er afsender og modtager. Men der er personer, som stadigvæk tror, at de ikke elsker sig selv. Faktisk er det, de mener, at der er visse dele af dem selv eller deres personlighed, som de ikke kan lide.

Du kan også føle, at du ikke elsker dig selv, når du fortryder noget eller skammer dig over noget, du har sagt eller tænkt. Dette er ret normalt, fordi du ikke er perfekt. Alle har mangler, og du har lært at tage dig af dine. Men det er ikke en grund til at holde op med at elske og sætte pris på dig selv. 

elsk dig selv

Karaktertræk ved folk med lavt selvværd

Lavt selvværd får en masse dårlig omtale. Mange psykologiske problemer kan opstå af det. Faktisk er det forbundet med afhængighedsproblemer, stort behov for anerkendelse og lidelser så som angst og depression.

Mennesker med lavt selvværd plejer, ud over at behandle sig selv dårligt, at se ned på og nedgøre andre. Det vil sige, at de lægger deres egne følelser om dem selv over på andre. Udover det, så:

  • Søger de hele tiden andres anerkendelse.
  • Vil de have kontrol over andre.
  • Finder de sig i at blive dårligt behandlet af partnere, kollegaer eller venner.
  • Skaber de afhængige forhold med mennesker, institutioner, sager eller stoffer.
  • Har de forvrængede tanker.
  • Har de følelser af utilfredshed med sig selv, selvhad, afsky og foragt for sig selv.

Som du kan se, kommer lavt selvværd fra en række interpersonelle, arbejdsrelaterede eller andre former for problemer. 

Lavt selvværd kan være en kilde til visse psykologiske lidelser

At lære at elske dig selv, beskytter dig fra psykiske sygdomme. Faktisk fremmer lavt selvværd depression, angst, spiseforstyrrelser og kropsbevidsthedsforstyrrelser. 

Hos ældre mennesker er lavt selvværd blevet associeret med dårligt helbred, flere fysiske hindringer, større niveau af angst, depression og flere smerter. Lavt selvværd kan også være en risikofaktor for selvmord. Men under alle omstændigheder er det en af de mange faktorer, som udgør den primære årsag. Det vil for eksempel sige, at selvværd i sig selv ikke er ansvarlig for en spiseforstyrrelse.

kvinde med lavt selvværd

5 anbefalinger, som kan hjælpe dig med at lære at elske dig selv

At lære at elske dig selv er tæt forbundet med selvværdet. Du kan bruge en række strategier til at forbedre det. Her er 5 anbefalinger, som kan hjælpe dig:

Tal positivt til dig selv

Den måde, du snakker til dig selv på, har konsekvenser. Hvis du kritiserer og bebrejder sig selv hele tiden, vil du have det dårligt. Men hvis du behandler dig selv respektfuldt og er bevidst om det sprog, du bruger, vil du have det meget bedre.

At dømme dig selv hårdt forhindrer dig i at vokse og gøre fremskridt. Det er vigtigt at lære at se dine positive aspekter og være glade for dem, og også acceptere dine mangler. At prøve at ændre dem til at være perfekte, er det samme som at lade som om, du ikke er menneske. I virkeligheden er forandring kun muligt, hvis du accepterer dem.


“Gud skænker os klarheden til at acceptere de ting, vi ikke kan ændre, modet til at ændre de ting, vi kan, og visdommen til at kende forskel.”

-Serenity Prayer-


Pas på din krop og sjæl

Kroppen og sjælen kan ikke adskilles. Det, som er godt for den ene, er godt for den anden. Det betyder, at hvis du passer på dig selv både fysisk og åndeligt, vil du trives.

En balanceret kost, en god nats søvn, motion hver dag, at lytte til behageligt musik, gå en tur i naturen eller en romantisk middag med nogen, som betyder meget for dig, er nogle af de ting, som hjælper dig til at få det bedre med dig selv. Dyrk en aktivitet eller hobby, som nærer din krop og sjæl.

Behandl fejltagelser som læringsmuligheder, i stedet for at straffe dig selv

Når du begår en fejltagelse, er det ubrugeligt at straffe sig selv for det. Vi begår alle fejl, og vi bliver nødt til at acceptere dem som en del af vores liv. Ja selvfølgelig ville det være bedre, hvis vi ikke begår nogen fejl, men at lade som om du aldrig begår nogen, er at lyve overfor dig selv.

Der er en lektie bag hver en fejltagelse, en mulighed for at lære at gøre tingene anderledes. Det er bedre at fokusere på lektien, i stedet for at slå sig selv i hoved over den.


At lære at elske dig selv kræver, at man lærer af sine fejl og trækker det skjulte budskab ud af hver enkelt af dem.


Kaffekop med smiley opmuntrer dig til at lære at elske dig selv

Smid modstridende beskeder ud

En modstridende besked er et kompliment og kritik på samme tid. Det er meget normalt for folk med lavt selvværd at gøre dette. For eksempel kunne en modstridende besked være: “Det gjorde du virkelig godt, men det tog dig en evighed at gøre det.”

Smid disse modstridende beskeder ud, og forvandl dem til taknemmelige komplimenter til dig selv. Bare drop kritikken. For eksempel: “Jeg har det rigtig godt med det arbejde, jeg har gjort.”

Find et sundt sted, opbyg sunde forhold og foretag dig sunde aktiviteter

Sunde steder er der, hvor du kan genvinde din klarhed og glæde ved at leve. Det kan være ved bjerge, havet, parker… Men hvis du bliver hjemme, så omgiv kun dig selv med det, som er nyttigt og behageligt. Hvis du har behov for det, så reorganiser dit hus. Det vil måske hjælpe dig med at genfinde orden i dit liv.

Sunde mennesker er dem, hvis tilstedeværelse og selskab giver dig fred og energi. Skab forbindelse med mennesker, du har det godt med, og undgå giftige forhold.

På den anden side er sunde aktiviteter behagelige aktiviteter, som giver dig den nødvendige styrke til at håndtere stress i hverdagen. At læse en god bog, se en film, dyrke sport eller slappe af, er alle eksempler på dette.

Som du kan se, er det grundlæggende at lære at elske dig selv. Men som alle færdigheder, kræver det indsats. At støtte, passe på og sætte pris på dig selv er afgørende for et godt følelsesmæssigt helbred. Det er måden, du kan opbygge et lykkeligt liv på.

Fra internettet