Vi piller Disneys version af romantisk kærlighed fra hinanden
I dag vil vi tale om Disneys version af romantisk kærlighed. Disney film kender ingen grænser. Mennesker over hele verden har set og elsket Disney film i generationer nu. Du er sikkert vokset op med at se disse animerede film og har drømt om at være din yndlingskarakter.
Børn er små svampe. Alt, du ser, hører og føler som barn, er vigtigt og intenst. Det er derfor, det er så vigtigt at gense disse “klassikere” og analysere de budskaber, de sender til børn.
Som barn har du sikkert ikke forstået budskaberne. Og selv hvis du har set filmene som voksen, eller hvis du har set dem mange gange, er der stadig ting, du ikke vil have bemærket. Men hvis du sætter disse films budskaber ind i andre kontekster, bliver det mere problematisk.
Repræsentation af kvinder i Askepot og Snehvide
Askepot og Snehvide er de to Disney historier, som har overlevet længst. Plottene har meget til fælles. For det første er begge hovedpersoner kvinder, som er ansvarlige for at gøre rent i huset, lave mad og servicere alle andre.
For det andet kommer der en smuk prins og “redder” begge disse kvinder fra deres triste liv. I Askepot kommer prinsen tilbage med skoen, hun tabte ved den fest, som Fe gudmoderen havde hjulpet hende med at komme med til. I Snehvide forelsker hun sig i en prins efter, at han redder hende fra den onde heks´ forbandelse.
I begge tilfælde flytter disse “stakkels kvinder” ind i et smukt slot, efter at de er blevet reddet af en prins. Disse radikale livsstilsændringer betyder, at de forlader livet med at servicere. Ikke mere rengøring og madlavning.
Hvad er farligt ved disse historier? Jo, budskabet til den unge tilskuer er, at hvis du er en ung pige, og du ønsker at komme nogen steder i livet, har du brug for en prins til at komme og redde dig.
Du kan måske komme til at tænke, at det er en dårlig ting at servicere andre. Den eneste måde at blive “fri” på, er at finde en god fe gudmor, som ved hjælp af magi kan befri dig fra dit bur.
Alle, mand eller kvinde, er i stand til trives alene. Ingen har brug for en udefrakommende for at ændre deres liv. Dette kan lyde simpelt eller endda logisk, men for børn er det ikke lige så åbenlyst. Budskabet om, at de må vente på, at en anden skal ændre deres liv, er farlig.
En anden Disney klassiker: Skønheden og Udyret
Dette er en anden Disney favorit. Man har fortalt denne historie på mange forskellige måder, men det underliggende budskab er det samme, og det er ikke positivt.
Hvor tit har du ikke grint af Lumiére? Han er en sjov fransk lysestage og en uforbederlig flirt. Men hvis du analyserer hans adfærd, begynder “flirten” med støvkosten at ligne en reel seksuel krænkelse.
Det er meningen, at Lumiére skal gøre historien mere komisk, men hans adfærd bestyrker en tankegang, som tingsliggør kvinder. Hvad med små drenge, som ser filmen?
Hvad lærer filmen drenge om, hvordan man skal behandle kvinder? For ikke at tale om, at hovedpersonens navn er Skønheden. Det er lidt paradoksalt, hvis du tænker over filmens overordnede tema, som er, at skønhed kommer indefra. Er dette kun sandt for udyret?
Plottet er i sig selv tvivlsomt. Ville du lade dine børn se en film om en kvinde, som bliver kidnappet, hvor kidnapperen mishandler hende og låser hende inde, fordi hun “stikker næsen i noget, som ikke vedrører hende”?
Derpå har de en perfekt dag, hvor de leger i sneen, og hun ender med at forelske sig i sin kidnapper. Er det et godt budskab for nogen? I Skønheden og Udyret er Disneys version af romantisk kærlighed meget problematisk.
Den lille Havfrue: Disneys version af romantisk kærlighed
Desværre er Den lille Havfrue en anden Disney klassiker, som fortjener endnu et blik. Ariel ved ikke, hvad hun skal gøre med sit liv, så hun satser alt på en prins, som hun ikke kender.
Hun vil ikke længere være en havfrue, hun vil have ben og gå på jorden. Det er alt sammen fint og godt, men hendes eneste motivation er, at hun vil være sammen med prinsen.
Der er et andet tvivlsomt budskab i filmen. Da Ursula, fortælleren i historien, tager Ariels stemme, siger hun, at det er, fordi “mænd ikke kan lide så meget snak…. de synes, at piger, som sladrer, er kedelige. Ja, på land foretrækkes det, at damer ikke siger et ord”.
Heldigvis ved vi nu, at det ikke er sandt, og at kvinder under ingen omstændigheder skal tvinges til at gøre, hvad mænd vil have, hvilket er grunden til, at det er klogest at undgå film med denne slags budskaber.
Peter Pan
Da du var lille, ville du sikkert ønske, du kunne flyve til Ønskeøen med Peter Pan. Men har du nogensinde overvejet, hvad Klokkeblomst og Wendy repræsenterer? Den måde, de to opfører sig på, sender et budskab om, at jalousi er en god ting. Det betyder, at du skal kæmpe for den mand, du vil have.
Men jalousi er ikke godt for nogen. Det eneste, det skaber, er lidelse. Alligevel lader det til, at dynamikken i historien siger det modsatte.
Denne positive fremstilling af jalousi er grunden til, at Peter Pan har behov for yderligere analyse. Vi ønsker ikke at udsætte små børn for tanken om, at jo mere jaloux du er, jo mere elsker du. I stedet bør vi fortælle dem historier om, hvordan jalousi får folk til at have det dårligt, og hvor vigtigt det er at stole på de mennesker, du elsker.
Disneys version af romantisk kærlighed har tilpasset sig tiden
Det er vigtigt at sige, at de film, vi har diskuteret, er fra en anden tid. Disney filmene er til en vis grad en refleksion af den tids sociale normer.
Heldigvis har den måde, Disney repræsenterer kvinder på, ændret og udviklet sig, præcis som i virkeligheden. Det første tydelige eksempel på denne ændring (eller i det mindste intentionen om at ændre sig) er i filmen Mulan.
Den handler om en ung pige, som ikke passer ind i formen af, hvad en kvinde “bør” være. Hun har ikke brug for at blive reddet. Tværtimod er hun i stand til at hjælpe både sig selv og andre.
Disney lader til at forstå, at tiderne og samfundet ændrer sig. Mens det er godt at følge med disse normers udvikling, har Disney også et ansvar for at bruge sin indflydelse på at dele positive budskaber med sit unge publikum. De har muligheden for og forpligtelsen til at bruge deres magt til det gode.