Personlighedspsykologi: Findes personlighed egentlig?

22 marts, 2021
Når man skal studere personlighed, må man først vide, hvad personlighed er.

Personlighed er et af nøgleemnerne inden for psykologi. Men findes den egentlig? Hvad ved vi om den og personlighedspsykologi?

Uanset hvilken skole du går på, hvis du tager psykologi på højt niveau, så er der gode chancer for, at du får et fag ved navn “personlighedens psykologi”. Det lyder uden tvivl som et vældigt interessant emne. Men vi tør godt at love, at det ikke er et nemt et.

Det er ingen grund til at være bange for, at det bliver kompliceret. Sagen er den, at der findes mange modeller med deres tilsvarende opdateringer, rettelser og tilhørende kritik, som du må lære. Det er, som hvis du begyndte at studere kemi, og der fandtes flere forskellige periodiske systemer. Det er den slags kompliceret kluddermor, vi taler om.

Det egentlige paradoks: Personlighedens eksistens

Men der er noget andet roderi, som rækker ud over alle de modeller og definitioner, der er i spil. Det er umuligt at komme udenom. Vi taler om eksistensen af personlighed.

Tro det eller ej, men spørgsmålet, “findes personlighed egentlig?”, opstår i hovedet på mange mennesker. Tænk over det. Kan vi sige, at nogen er rar, på samme måde som vi kan sige, at vedkommende er høj eller lav?

Eysenck eller McCrae og Costa ville nok svare ja. Disse to individer skabte de mest berømte og velkendte periodiske systemer om personlighed. Når tiden kommer til at studere personlighedspsykologi, vil du altid se deres navne i dine bøger og studievejledninger.

Dertil tilføjes, at dyrkere af faktoranalyse, hovedkomponenter og andre teknikker til informationssyntese gennem statistiske processer også ville være enige.

Men vi er ret sikre på, at du nok kender en, som er udadvendt i en sammenhæng og indadvendt i en anden. Nogle gange er det ikke engang nødvendigt at ændre sammenhængen. Generelt kan mennesker svinge frem og tilbage i denne dimension selv i den samme sociale komsammen.

Som du kan se, er det komplekst at tale om en personlighed, og det kan blive lidt forvirrende. Ville det ikke være meget nemmere at kunne kategorisere mennesker på samme måde som ting. Så ville alle blive meget mere forudsigelige. Det er desværre ret urealistisk, når man tænker på hver persons individualitet.

Personer med spørgsmål foran hovederne

Personlighedspsykologi, men findes personlighed egentlig?

Hvad hvis vores tro på personlighedstræk var en illusion, præcis som julemanden? De fleste mennesker er trods alt ikke konsekvent den samme fra situation til situation. Denne mulighed rystede fundamentet under personlighedspsykologien i de sene 1960’ere, da Walter Mischel udgav en bog ved navn Personality and Assessment.

Hvad sagde denne psykolog? Måske overvejede han ovenstående mulighed, men han gennemførte den ikke. I det mindste ikke på den måde, Kain slog Abel ihjel, eller Nietzsche halshuggede Gud. I dette tilfælde valgte Mischel en kontekst-sensitiv personlighedsvurdering.

Forfatteren sagde, at mennesker ikke i sig selv er ærlige, men at det er muligt at læse deres tendens til at være ærlige under bestemte omstændigheder. Lad os tage et eksempel. Carl er måske ærlig, når han ikke får fortjeneste ud af at lyve, men han er måske ikke ærlig, hvis han gør. Med denne oplysning, hvad kan vi så sige om hans ærlighed?

Hvis vi går videre med denne tanke, så er Carl måske ikke ærlig omkring at beskytte dem, han holder af. Men han kan være det, hvis han får en masse penge for det. Carl repræsenterer en hel verden. Hvert eneste menneske er et helt univers.

Lad os vende tilbage til Mischel. Ifølge ham er der fem variabler, som en persons adfærd er sensitiv over for:

  • Kompetencer. På alle niveauer: Fysisk, intellektuelt, socialt osv.
  • Kognitive strategier. Strategier til at klare tingene og individets erfaringer med dem.
  • Forventninger. De konsekvenser, en person forventer for hver en mulighed, der overvejes.
  • Prioritering af personlige værdier og selvopfattelse: De handlinger, som er i tråd med personens prioritering af værdier, er helt sikkert mere sandsynlige.
  • Selv-regulerende systemer. Dette henviser til det sæt af regler og normer, mennesker indoptager for at kunne regulere deres adfærd.

De sidste overvejelser om personlighedspsykologi

Når nogen taler om de vanskeligheder, som studier i andre retninger medfører, så forstår de ikke, at psykologi indebærer det mest komplicerede studiefelt: Selve mennesket.

Dette viser forskellen mellem almen viden og videnskabelig viden. Sidstnævnte er opmærksom på, eller er som regel opmærksom på, vanskelighederne ved dens formål.

Mischel mente, at enhver adfærd er et resultat af vekselvirkning. Den, der foregår i situationen, måden, situationen opfattes på, og ressourcerne til at forhandle med den. Grundlæggende, når vi taler om personlighedstræk, så mener vi de ensartede kendetegn, der er begrænsede til specifikke situationer.

Den dag i dag får personlighedspsykologi stadig en del kritik. Især dens teorier om personlighedstræk.

Personer i et netværk

Lad os prøve med Johans karaktertræk

Hvis nu vi for eksempel satte Johan i hundrede forskellige situationer, der testede hans ærlighed, så kunne vi udregne en procentdel for de gange, han var ærlig, og give ham point for dette karaktertræk. Han er 65% ærlig.

Ville det nu være muligt at forudsige Johans adfærd i en konkret situation alene baseret på denne oplysning? Nogen kunne betale Johan en masse penge for at lyve om et eller andet. Men Johan kunne afvise tilbuddet og vælge at være ærlig, fordi han ikke synes, at penge er vigtigere end at være oprigtig.

Manglende informationer

Problemet er, at vi i virkeligheden har meget begrænset information om de personer, vi har med at gøre. Det kan for eksempel være, at vi kender hans saldo i banken, men ikke hans brors, som står og mangler penge.

Derudover kan man roligt sige, at psykologien om personlighed i høj grad får det svært, når den skal overføre de teoretiske modeller og bruge dem i det virkelige liv.

Man kan også roligt sige, at de modeller, der er nævnt i indledningen, ser rigtig gode ud på PowerPoint slides. Ikke desto mindre er de stadig omgivet af mange forskellige problemer. På nuværende tidspunkt virker teorien udtømt. Den har først og fremmest overlevet takket været fremkomsten af positiv psykologi.

Før eller siden bliver det vores data, der vil begynde at vise os vejen mod en løsning. Når det sker, kan paradigmer, såsom IRT, blive det reb, der kan hjælpe os op af brønden. Vi er godt klar over, at denne artikel om personlighedspsykologi har været ret alvorlig og hård at fordøje. Lad os af den grund slutte af i et mere muntert toneleje. Her er en sang til dig:

Eysenck, HJ (1981). Un modelo para la personalidad. Nueva York: Springer Verlag.

McCrae, RR y Costa, PT (1987). Validación del modelo de personalidad de cinco factores a través de instrumentos y observadores. Revista de Personalidad y Psicología Social, 52 , 81-90.

J. Novella, E. (2009). El joven Foucault y la crítica de la razón psicológica: en torno a los orígenes de la Historia de la locura. Isegoría, 0(40), 93-113. doi:http://dx.doi.org/10.3989/isegoria.2009.i40.647