Myten om Hymen - den græske ægteskabsgud
Myten om Hymen er tæt relateret til ægteskab. Det er ikke klart, om ordet “hymen”, der korresponderer med den membran, der er tilstede i den vaginale åbning hos jomfruelige kvinder, kommer fra navnet på denne gud, eller om guden blev skabt baseret på dette ord.
Som det er almindeligt inden for græsk mytologi, er der adskillige versioner af myten om Hymen. En af dem siger, at denne “mindre gud” var søn af Dionysos, guden af vin og fertilitet, og Afrodite, gudinden af sex og skønhed.
En anden version påstår, at han var søn af Apollon, guden af skønhed og musik, og en af muserne, formentlig Kalliope, musen af episk digtning og veltalenhed.
Der er også en tredje version om oprindelsen af myten om Hymen. I denne er karakteren ikke en gud, i det mindste principielt, men nærmere en dødelig – søn af Magnes.
Alle tre versioner er dog enige i, at han var en ung mand med ekstraordinær skønhed. Den sidstnævnte siger dog, at han så så godt ud, at Apollon blev forelsket i ham og aldrig forlod det hus, hvor drengen boede.
Myten om Hymen
Den centrale legende om myten om Hymen starter med idéen om, at Hymen var dødelig. Faktisk var han en ekstraordinært smuk mand, men fra en meget lavtstående slægt.
Han var så uheldig at blive forelsket i datteren af en af de rigeste mænd i Athen. Det var en umulig kærlighed, da hans ydmyge baggrund udelukkede enhver mulighed for at gifte sig med den pågældende pige.
Hans forelskelse fik ham til at følge pigen over alt, uden hun bemærkede det. Hvor end hun gik hen, var han og beundrede hende. Da han altid var i nærheden, kunne han også høre hendes samtaler.
En dag fandt han ud af, at hun havde tænkt sig at tage på en pilgrimsrejse til Eleusis sammen med nogle andre kvinder for at lave en ofring til Demeter, den græske landbrugsgud.
Legenden fortæller os, at den unge mand så det som en vidunderlig mulighed for at henvende sig til den unge kvinde. Han besluttede sig for at forklæde sig selv som kvinde og deltage i rejsen, da mænd ikke blev accepteret i denne slags rejser.
Hymens skønhed var så stor, at han nemt kunne blive fejlfortolket som kvinde. Dermed var han i stand til at deltage i pilgrimsrejsen uden problemer.
En stor mulighed
For at gennemføre pilgrimsrejsen var deltagerne nødt til at rejse med et skib. Kort efter skibet sejlede, blev de dog taget til fange af pirater. De overtog båden og fangede alle kvinderne på den. De tvang skibet til at lægge anker på et øde sted langs kysten. Hymen var dog opmærksom, og da piraterne sov, greb han muligheden for at gøre noget.
Den unge mand afslørede sin identitet for de piger, der ledsagede ham, og han fortalte dem sin plan. Sammen angreb de piraterne og før eller senere formåede de at dræbe dem alle. Efter dette blev den kvinde, han elskede, også forelsket i ham.
Hymen fik dernæst skibet hen til et sikkert sted, og han efterlod pigerne der. Han tog til Athen og fortalte alle, hvad der var sket. Han annoncerede, at han ville bringe alle kvinderne tilbage, hvis den kvinde, han elskede, til gengæld fik tilladelse til at gifte sig med ham.
Athenerne accepterede denne forespørgsel villigt, og som aftalt begyndte han forberedelserne til brylluppet.
George Rennies statue af Amor, der genopliver Hymens flamme.
En myte, der blev en tradition
Myten om Hymen siger, at brylluppet blev omhyggeligt planlagt. Både han og kvinden var dybt forelskede på det tidspunkt, og alle athenere fejrede dette faktum. På bryllupsdagen faldt Hymen pludselig død om, da ceremonien var slut.
Øjeblikkeligt begyndte både den døde mand og kvinden at græde af dybtfølt sorg. Ingen af dem ønskede at acceptere deres skæbne, og de bad til guderne om ikke at fratage dem deres glæde. En af bryllupsgæsterne var Asclepius, guden af medicin og healing. Bevæget af parrets kærlighed besluttede han sig for at gribe ind og bringe Hymen tilbage til livet.
Siden dette øjeblik fik han til opgave at deltage i ethvert bryllup i Athen. Hvis han ikke gjorde det, blev det anset for at være et dårligt tegn for det trolovede par. Hvis han ikke kunne deltage i et bryllup, ville alle guderne råbe “Hymen! Hymen!”. Det var deres måde at invitere ham til begivenheden og bringe held og lykke til det nygifte par.
Vi håber, du har nydt denne fascinerende historie, der giver os håb i mødet med det, der virker som en umulig kærlighed!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Valbuena, A. I. F. (1999). El mito del himeneo celeste en la ópera romántica italiana. In Amor y Erotismo en la Literatura: Congreso Internacional Amor y Erotismo en la Literatura (pp. 313-322). Caja Duero.