Moden kærlighed i livets senere år
Moden kærlighed defineres af livserfaring og et roligt hjerte. Vi taler om sjæle i livets senere år med et anderledes kærlighedskoncept, der finder hinanden i afslutningen af en fase. De ser ikke kærlighed som en erobring eller en invasion, men som en simpel forbindelse baseret på glæde, blidhed, og gensidig forståelse. Disse er (for de meste) årlige forhold, som kan være noget helt fantastisk senere i livet.
Vi hører ofte, at ægte kærlighed venter på os i de gyldne år. Dette er dog ikke helt sandt. Vi har det med at falde i fælden med at foretage endeløse sammenligninger med vores andre livserfaringer, når virkeligheden faktisk er noget mere simpel. I sidste ende er eksistens at vide, hvordan man værdsætter alt, der sker i hver fase. Det er at værdsætte oplevelserne i vores ungdom med alle de gode og dårlige valg, og samtidig nyde hver gave, som vores senere år tilbyder os.
I hver cyklus modtager vi ekstern information og oplevelser på en bestemt måde. Når vi er unge, lader vi næsten alt komme ind. Vi åbner vores arme overfor verden og alt på vores vej, med entusiasme og uendelig energi. Vi er som intense sommerstorme. Senere bliver vi mere selektive og forsigtige. Minderne om de intense somre er der stadig, men nu foretrækker vi varme briser, der skaber ro, gyldne eftermiddage og fredfyldte strande.
Moden kærlighed opgiver ikke glæde eller uskyld. Men den forsøger at undgå at begå de samme gamle fejl. Moden kærlighed ved, at par ikke er sjælevenner, men snarere to sjæle, som har deres egne (og sommetider meget forskellige) erfaringer. De er individuelle sjæle, der ønsker at give kærligheden endnu en chance. Og hvorfor dog ikke? Lad os dykke lidt dybere ned i dette koncept omkring moden kærlighed.
Moden kærlighed, når det er lig med lykke at blive ældre
Albert og Mette er begge over tres. I dag har de besluttet at tage et stort skridt: de vil flytte sammen. Ikke alle deres børn er glade for det. ”Han gør det kun for pengenes skyld”, siger en af dem. ”De forsøger bare at dække over deres ensomhed”, siger en anden. ”Det er kun en fase”, mumler en tredje stille. ”Om et par måneder vil de være tilbage til det, de plejer at lave, deres bøger, rejser, og børnebørn…”
Men hverken Albert eller Mette går særlig meget op i denne kritik og diverse meninger. Det er ikke det, de går op i lige nu. Deres rynker og ar markerer måske huden, men også deres hjerte og viljer med styrke. De ved, hvad de er igang med at gøre, og hvorfor de gør det. De er ikke børn. Modenhed giver visdom, ikke uskyld. Deres følelsesmæssige baggage indeholder for mange erfaringer til, at denne beslutning kan være en ‘fase’.
Kærlighed i livets efterår, trods sønner og døtre og alle andre, der observerer uden egentlig at se, har intet ego, og intet behov for at bevise sig selv. Moden kærlighed indeholder intet kunstigt. Dens tanker, formål og kærtegn er så oprigtige, at sandhedens lys belyser dem. Det er en hel følelse, der fylder sindet, hænderne og hjertet.
På den anden side er der et faktum, som Albert og Mette med sikkerhed er bekendte med. En stor del af den unge befolkning tror på, at modenhed i livets efterår er synonymt med at være passiv og tilbagetrædelse. Som om kærlighed eller passion har en udløbsdato. Som om det er forbudt for personer med gråt hår og mere liv bag sig end foran.
Dette er en misforståelse hos den unge generation. Faktisk, hvis positiv psykologi lærer os noget, er det, at kurven af lykke når det højeste punkt i dette stadie. Det er en tid, hvor kærlighed er en mere simpel og renere oplevelse.
Den nye tidslinje og vigtigheden af kærlighed
Kærlighed i de senere år er mere tilfredsstillende end kærlighed i tidligere stadier. Det er ikke en ild, der brænder huden, men en flod, der bærer os ud på en rejse med vores partner. Det er en mulighed for at vokse, eksperimentere og nære en ny form for lykke. Modsat hvad skeptikere tror, så oplever mennesker i dette stadie en større grad af psykologisk velvære.
En interessant undersøgelse af økonomerne, Blanchflower og Oswald, konkluderede, at opfattelser af kærlighed og personlig tilfredsstillelse faktisk er mest intense i barndommen og alderdommen. Hvis vi skal skildre lykke gennem vores eget liv, vil det få en ”U”-form, med det første højdepunkt i barndommen, og det andet omkring halvtreds-års alderen.
Det er dog klart, at det at blive ældre ikke garanterer psykologisk modenhed. Følelsesmæssig balance er heller ikke automatisk, men en stor del af den ældre befolkning klarer det med integritet og en god attitude.
Moden kærlighed er måske ikke ligeså overvældende som en teenagers første kærlighed, men den er, uden tvivl, mere tilfredsstillende.
