Giftige børn: det er ikke kun voksne, der kan være giftige

december 3, 2017

Børn gør tit oprør i hjemmet og nægter at lytte til eller respektere reglerne. Men der findes nogle børn, der skaber meget alvorlige problemer for deres forældre. Forældrene bliver overvældede og nedslidte af deres børns adfærd. Når forholdet mellem forælder og barn nedbrydes, er det muligvis et tilfælde af giftige børn. Også kendt som små tyranner.

I dette tilfælde bliver hjemmet til et fjendtligt miljø. Forældrene bliver ængstelige, så snart de træder ind over dørtrinnet. De ved, at der indenfor venter en krævende og fjendtlig tyran. Et barn, som vil forsøge at få dem til at gøre, hvad de selv ønsker. Jo mere forældrene forsøger at overtage kontrollen, desto mere defensiv bliver barnet.

“Et barn uden grænser vokser op som tyran”

Sådan genkender man giftige børn

Det er vigtigt ikke at forveksle giftige børn med dem, som udviser alderstilsvarende adfærd. En adfærd, der stammer fra helt normal børne-stædighed. Dog findes der nogle typer adfærd, som, når man kigger nærmere, skal tages i opløbet. Det er trods alt nødvendigt at sætte grænser for at undgå at opdrage barnet som en tyran. Men disse grænser skal også være fleksible, men faste efter et vist punkt.

En bestemt slags adfærd, som forældre skal sætte grænser for, er trodsighed. Dette er, når barnet udfordrer sine forældre og forsøger at få dem til at lege med i deres aggressive og fjendtlige leg. At bryde reglerne, ikke overholde straf og undgå pligter er advarelsestegn, man skal holde øje med. 

Pige ser på blæksprutte i klædeskab

Det er også vigtigt at holde øje med tegn på, at barnet forsøger at beordre sine forældre. Hvis barnet får et raserianfald, når det ikke får lov til at fjernsyn eller spise, hvad det vil, så skal man tage den adfærd i opløbet. Andre advarelsestegn, vi heller ikke bør ignorere, er kræsenhed, mangel på empati overfor andre, lav frustrationstolerance og tendensen til at manipulere andre for at opnå ønskede ting.

Hvis man bliver nødt til at bestikke barnet for at få det til at gøre noget, forkæler man det.

Opdragelse er alfa-omega

Giftige børn er produktet af en utilstrækkelig opdragelse. De er forkælede. De har ingen grænser, forældrene giver efter for afpresning og giver børnene en magt, de hverken er gamle eller modne nok til at håndtere. Forældrene har magten, og børnene forsøger at tage den og vinde deres selvstændighed. Midt i disse spændinger fejler mange af forældrene, fordi de føler sig utilstrækkelige til at håndtere børnene. De giver op, og opgaven går fra at være svær til at være meget kompliceret. I stedet for at kræve et kilo energi, kræver det et ton.

Forældrene er ofte grunden

Hvor hårdt det end lyder, så er det ofte forældrene, der gør børnene giftige. De forkæler dem, er overbeskyttende, sætter ikke grænser og forsøger at være deres ven. Hvis forældrene ikke tilbringer kvalitetstid sammen med børnene, kan det have alvorlige konsekvenser.

Men der findes en løsning på alt dette. Løsningen er mere kompliceret end før. Det kræver mere intelligens og kan kræve professionel hjælp. Denne person kan hjælpe forældrene med at genetablere grænser og udvikle strategier, der kan håndhæve dem. Grænserne bør være tilpasset til de specifikke situationer, hvor barnets modenhed tages hensyn til. De skal være rettet mod konkret adfærd.

Svaler flyver fra piges hår

På denne måde begynder forældrene at skabe klare og konsekvente grænser, der ikke kan stilles spørgsmål ved eller ignoreres. Det er vigtigt ikke at anvende belønninger for at opmuntre barnet til at følge reglerne. I stedet skal man bruge social anerkendelse til at forstærke den positive adfærd.

At forsøge at bruge gaver eller belønninger til teenageren kan åbne døren til en helt ny slags manipulerende adfærd. I dette tilfælde respekterer teenageren kun reglerne, når der er en lovet belønning ved det. De skal lære, at der ikke altid behøver at være en ekstern motivation for deres adfærd. Det er ofte selve udførelsen af den positive adfærd, der er belønningen i sig selv. Det er ligesom, når man hjælper nogen, og man så føler sig godt tilpas bagefter. Det er en svær følelse at forklare, og det er bedst, at barnet selv oplever det.

Giv ikke op

Det er uden tvivl essentielt at fokusere på det positive og forbedre kommunikationen med barnet, når det udviser denne adfærd. God kommunikation vil hjælpe os med at forstå grunden bag deres opførsel. Måske føler de sig såret, fordi vi ikke er der for dem, og straffer os med deres adfærd. Lad os forsøge at kommunikere med dem og forstå dem.. At forstå er ikke det samme som at eftergive. 

“Jeg er ikke slem. Lyt til mig og se, at der under min dårlige opførsel findes behov.”

-Anonym-

Det vigtigste at huske på, når vi har med giftige børn at gøre, er at undgå at miste kontrollen. Vi bliver så opslugte af vores ansvar og bekymringer, at vi overser vores børns behov. De bønfalder os om kærlighed, omsorg og kvalitetstid. Når de opfører sig dårligt for at få vores opmærksomhed eller som resultat af dårlig opdragelse, hvad gør vi så? Vi straffer dem endnu mere ved at skændes og pege fingre. Eller også forstærker vi adfærden ved at give dem det, de vil have.

Pige lader fugl spise æble

Vi må ikke undgå de krævende (og fascinerende) udfordringer ved at opdrage et barn. Med kærlighed og tålmodighed kan vi give modgiften til den giftighed, der påvirker så mange børn, når de har større magt, end de bør have. De ønsker magten, men vores job er at beholde den. Uanset hvor trætte vi er efter arbejde, eller hvor meget vi ønsker at undgå et raserianfald. Resultatet af disse kampe er det, der bestemmer udfaldet af de slags kampe, vi kommer til at have med dem, når de bliver teenagere.