Jeg vil ikke ændre mig for dig, jeg vil vokse med dig

03 juni, 2017
 

Mange mennesker accepterer og tror på, at vedligeholdelsen af et romantisk forhold kræver, at mindst én af de involverede personer skal opgive visse ting i deres liv. Nogle forventer oven i købet, at de skal “tilpasse” sig deres partners personlighed, og dermed ændre visse aspekter af deres egen. Vi vil ikke afvise, at det at være en del af et par og at vedligeholde et stabilt langtidsforhold nogle gange kræver små opofrelser. Dog har alting en grænse. Fra det øjeblik, vi forpligtiger os selv til at ændres, mister vi en del af vores væsen og dette åbner et tomrum.

Hvis vi ændrer vores værdier, hobbyer eller personlighed for en anden person, er vi ikke ærlige over for os selv. Det er heller ikke retfærdigt overfor vores partner. For vi viser et falskt billede af os selv.

For at vedligeholde et forhold burde vi aldrig lade vores værdier eller rettigheder blive krænket. Disse ting definerer os. Udover det burde vi ikke forlange, at den person, vi elsker, skal ‘ændre’ sig for os. Eller at de skal nedjustere deres egne behov.

Personlig vækst og forholdets vækst

Vi bør starte med at gøre rede for noget essentielt: romantiske forhold er ikke fikserede eller urørlige ting. Ingen af os er afskårede fra alting omkring os. Afskårede fra vores sideløbende sociale forhold, arbejdet, familien, vores personlige behov. Som et par bliver vi nødt til at være åbne overfor ændrende tilstande, hvor det konstant er nødvendigt at blive ‘opdateret’ i nye situationer og tilstande. Derfor findes der et “os”, som nogle gange mødes af et “jeg”.

 

Et af de mest almindelige problemer, vi møder i et forhold, er behovet for at harmonisere vores personlige vækst med forholdets vækst. I et sundt, lykkeligt forhold er disse faktorer sat sammen og forbundet med hinanden. Hvordan? Hver person respekterer, forstår og foretrækker den, som de elsker.  Hver person kan have sit eget personlige rum til at vokse i og til at være sig selv i.

Vi kunne sige, at denne proces virkelig er et specielt paradoks. Imens vi arbejder fra dag til dag på at være en enkelt, intim, harmonisk enhed, tillader vi også os selv at fortsætte med at være to selvstændige enheder. Vi er i stand til at berige vores individualitet og derved bringe netop den visdom og indre glæde ind i forholdet.

Opfordring til den individuelle vækst af hver person i forholdet gør det muligt for os at frembringe den indre balance, selvsikkerhed og personlige tilfredsstillelse. Dette er nødvendigt for at få forholdet til at lykkedes.

Derfor er det nytteløst at forpligtige den, vi elsker, til at ændre sig. Hvis jeg bad nogen om at være mindre udadvendt og gå mindre ud for at socialisere med venner, så de var hjemme oftere, ville jeg i virkeligheden give grobund til frustration og underminere deres interesser.

 

Hvad nytter det så at frembringe deres ulykkelighed med min selvoptagethed? Ingen kan ændre den måde, hvorpå de passer ind i dit liv. Idéen er at bygge, vokse og blive bedre (forhåbentligt sammen). Ikke at begrænse.

Ved at vokse med dig, finder jeg mig selv

En moden kærlighed er fundamentet for sunde forhold. Det er en bevidst kærlighed. I stand til at respektere og elske den anden person for den, de er, uden at ville tvinge dem til at ændre sig på noget tidspunkt. Frygt og personlig usikkerhed er næsten altid det, som skaber behovet for at kontrollere en anden.

“Jeg håber, at den anden person vil ændre denne side af deres personlighed. Så kan jeg være sikker på, at de ikke forlader mig, og at de fortsat vil passe godt sammen med mig.”  Men mennesker er ikke puslespil; vi er ikke individuelle brikker, som skal passe perfekt sammen med andre. Dine hjørner behøver ikke at passe sammen med mine. Dine rum behøver ikke nødvendigvis at blive fyldt med mine dyder.

Det ville være bedre, hvis vi begyndte at blive mere opmærksomme på, at vi alle er uperfekte væsener, som søger andre uperfekte eksistenser. Dem, som vi kan gå hånd-i-hånd med og vokse med dag efter dag. Denne fantastiske proces vil sikkert vare hele vores liv. Og undervejs kan vi fortsætte med at vokse som individer. Vi vil blive mere oplyste, når vi vokser som et par.

 

Kærlighed er egentlig en proces, hvor man konstant omfavner livet. En kontinuerlig søgen. Vi dyrker os selv, imens vi samtidig tager os af væksten af dem, vi elsker. Alt dette vil også komme ud fra vores indre.