Da jeg gav slip på mit ego, vandt jeg alt andet

· september 29, 2017

Vores ego er et produkt af dårlig følelsesmæssig uddannelse. Det har været fokuseret omkring en idé: succes, hvilket betyder at vise en version af dig selv uden defekter, frygt eller tvivl. Det er praktisk talt påkrævet at overskygge dine medmennesker. Vi må gøre dette, selv hvis det betyder at overskygge det, vi virkelig føler og begærer. Derfor forveksler vi også selvværd med at passe på vores ego.

Dit sårede ego afslører, at du lider under ethvert ydmygende mærke eller nederlag i andres øjne. Og dette er noget, du ikke tolererer godt. Det vil få dig til at føle dig trist og vred samtidig. Vi lærer at vinde, men for at kunne vinde, må vi være villige til at lære. Dette indebærer at føle os sårbare, falde og rejse os op igen et væld af gange. Det indebærer også at give slip på dit ego for at kunne vinde nogle livslektioner.

I den cyklus må du være forberedt på ikke altid at være den bedste version af dig selv. Accepter, at andre vil kunne se de ting i dig, som du altid forsøger at skjule. Hvis du vil komme videre fra, hvor du står, må du acceptere risikoen for at miste din forfængelighed i mange situationer. Mange mennesker snyder sig selv ved ikke at acceptere risici, som kan sætte dem på ”tynd is”. De lader deres egoer vinde og taber alt andet.

Kampen for vores ego frarøver os vores ro

Et eksistentielt tomrum er måske ved at overtage dig. Men du foretrækker at lade, som om intet er galt, istedet for at fremstå skrøbelig. Du lider ikke af nogen specifik sygdom. Du har bare et almindeligt træk, som desværre påvirker en masse mennesker: forfængelighed, ego, som mangler dit sande ”jeg”.

“Enhver biografi har to hovedpersoner. En Don Quijote, egoet, og en Sancho Panza, “jeg’et”.”
W. H. Auden

En kvindes ansigt er malet sort og hvidt for at vise hendes ego

Man siger, at det sommetider foretrækkes at være glad, end at have ret. At acceptere hvad andre måske ser som en fejltagelse, et tab eller en svaghed for at kunne overvinde og vedligeholde vores egen ro. Sommetider kæmper vi ikke engang for en sag eller en problematik, selvom vi ved, at vores synspunkt er korrekt. Og selv da er vi indstillede på at ”slippe afsted med det”.

Kampen for at vedligeholde vores ego er et sikkert tab

Kampen for at vedligeholde vores ego er en hvileløs kamp med vores ego imod verden. Vi er allerede garanteret at tabe. En dag vil vi måske bemærke, at det allerede har forbedret det omtalte træk, hvis vi vælger ikke at acceptere en svaghed. Vi har måske mistet nogle mennesker, vi elskede, og som elskede os, på vejen.