Hypotesen om glutamat i forbindelse med skizofreni

23 marts, 2020
Man forsker på højtryk i, hvad der er årsagen til skizofreni.
 

Skizofreni er en kompleks lidelse, der rammer cirka 1% af verdens befolkning. Det er en af de alvorligste kroniske lidelser. Det ser ud til at glutamat neurotransmitter er forbundet med skizofreni. Hypotesen om glutamat i forbindelse med skizofreni er en ny tilgang, der skal forsøge at forklare årsagen og en mulig behandling af denne lidelse.

Denne hypotese omfatter en manglende aktivitet hos en neurotransmitter ved navn glutamat. I hjernen findes der en proces sted, som kaldes hypofunktion med glutamat. For bedre at kunne forstå mekanismen ved denne neurotransmitter i forbindelse med skizofreni, skal vi vide mere om, hvordan den virker, og hvad skizofreni består af.

Hvad er glutamat?

Glutamat er en af de vigtige neurotransmittere i nervesystemet. Det er ansvarlig for 80% af energien, der konsumeres af vores hjerne. Desuden er det medvirkende til visse metaboliske processer, i produktionen af antioxidanter, i bevæge- og følesystemer, i følelser og endelig adfærd.

fortvivlet kvinde sidder på gulvet

Denne neurotransmitter formidler opstemte responser og griber ind i neuroplastiske processer. Disse refererer til hjernens evne til at tilpasse sig som et resultat af erfaringer. Glutamat griber også ind i læringsprocesser og danner forbindelse til de øvrige neurotransmittere såsom GABA og dopamin.

 

Når de synaptiske blærer frigiver glutamat, bliver der aktiveret flere forbindelser. Desuden er denne neurotransmitter forbundet med dets forløber GABA. GABA deaktiverer de forbindelser, som glutamat har aktiveret. Derfor virker GABA som glutamats antagonist. 

Ydermere griber glutamat ind i hukommelse, kognitive, motoriske, sensoriske og emotionel information. Det er den vigtigste årsag til, at folk er begyndt at studere dets forhold til skizofreni på grund af dets funktion på de kognitive og adfærdsmæssige niveauer.

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en alvorlig mental lidelse. Det rammer i høj grad ens livskvalitet. Ifølge manualen for mentale lidelser (DSM-5) viser det sig normalt i form af følgende symptomer:

  • Hallucinationer: Personen opfatter visuelt og auditivt ting, som ikke findes.
  • Vrangforestillinger: Personen føler sig overbevist om, at noget ikke er rigtigt. Med andre ord så har de en forkert opfattelse, som de forsvarer med stor overbevisning.
  • Rodet sprogbrug: Forvirrende brug af sproget ved gang på gang at køre ud af et sidespor eller tale usammenhængende.
  • Negative symptomer: Apati (manglende energi til at bevæge sig) eller fraværende følelsesmæssige udtryk.
  • Rodet og katatonisk adfærd.

For at være i stand til at få en diagnose med skizofreni skal to eller flere af ovennævnte symptomer være til stede i mindst en måned. Desuden skal der være fortsatte tegn på forandring i mindst 6 måneder. Personens liv skal altså være påvirket af disse symptomer.

 

Diagnosen bliver derimod ikke udstedt, hvis symptomerne opstår på grund af et stof af en eller anden art. Hvis patienten desuden falder inden for autismespektret, kan vedkommende kun  få diagnosen, hvis hallucinationerne og vangforstillingerne er alvorlige.

Oprindelsen til hypotesen med glutamat i forbindelse med skizofreni

Hypotesen med glutamat opstod som en måde til at søge en teori, der kunne forklare skizofreni. De eksisterende teorier kunne ikke forklare folk, hvordan mekanismerne var ved denne lidelse.

I starten troede man, at det var et problem med dopamin, der var skyld i skizofreni. Senere opdagede forskerne, at glutamat spiller en nøglerolle sammen med dopamin, og at der kunne være en sammenhæng med denne lidelse.

Det var sådan, hypotesen med glutamat opstod. Den påstår, at en hypofunktion med glutamat i hjernebarken er årsag til skizofreni. Med andre ord så er det på grund af en mangel på denne neurotransmitter i hjernen.

Nu udelukker hypotesen med glutamat ikke hypotesen med dopamin. Den mener, at en hypofunktion med glutamat skaber en stigning af dopamin. Med andre ord så komplementerer denne hypoteseteorien med dopamin.

Receptorerne ved glutamat skaber aktivitet i GABAs interneuroner, som på skift sætter sig på glutamats receptorer. Der forhindrer de hyperaktivitet. Derfor sker der ikke noget usædvanligt, hvis glutamat findes. Processen skaber en forøgelse af døde neuroner. Ved skizofreni er dette system påvirket.

 

Receptorer involveret ifølge glutamat hypotesen

Som vi har nævnt ovenfor, så refererer glutamat hypotesen til en dysfunktion hos glutamats receptorer. Ved skizofreni danner de mindre aktivitet i hjernebarken, som vil vise sig i form af visse symptomer. Hvis glutamats receptorer med andre ord ikke fungerer korrekt, vil denne lidelse vise sig.

Forskerne opdagede vigtigheden af disse receptorer, da de afprøvede intravenøse midler, der blokerede dem. Herefter var de kognitive og adfærdsmæssige symptomer lig med dem, der viser sig hos folk med skizofreni.

Desuden har forskerne også undersøgt følgende receptorer ved glutamat i forbindelse med skizofreni:

  • Ionotrope receptorer: Disse receptorer interagerer med ioner såsom kalcium og magnesium. De indeholder NMDA, AMPA og kainate receptorer. Desuden overfører de hurtige signaler.
  • Metabotrope receptorer: Disse receptorer binder sig til G proteiner og har en karakteristisk langsom overførsel.

Selvom man har fået nogle meget præcise resultater, så har der også været modsigende resultater. Man har undersøgt den ionotrope NMDA receptor meget. Handlingerne i AMPA og kainate receptorer har man også undersøgt, men der kunne man ikke konkludere noget ud fra resultaterne.

Og hvis NMDA receptorerne virker dårligt, er de skyld i neuroners død. Dette kan så efterfølgende være skyld i adfærdsmæssige dysfunktioner, der er så typiske ved skizofreni. Hvad angår AMPA og kainate receptorer har man brug for vedholdende data fra andre forsøg for at kunne anse data for at være relevante.

 
kvinde omgivet af ansigter

Som en kontrast så er metatrope receptorer forbundet med beskyttelse af neuroner. Hvis det forandres, vil glutamat svække disse receptorer. Derfor kan de være skyld i adfærdsmæssige problemer, der er typiske ved skizofreni.

Terapeutiske muligheder, der stammer fra hypotesen med glutamat i forbindelse med skizofreni

Forskerne har lavet et farmakologisk stof takket være glutamat hypotesen. De havde intention om at efterligne glutamat receptorernes rolle og er kommet frem med ret gode resultater.

Men det betyder ikke, at processen er enkel eller at behandlingen er effektiv. Det er ikke let at kontrollere disse receptorers aktivitet. Desuden kan hyperaktivering være ret så skadelig.

Da disse forsøg har omfattet globale symptomer, har man valgt at udføre forsøgene på dyr. Derfor kan vi ikke vide med sikkerhed, om der er en forbindelse mellem symptomerne og stedet i hjernen hos mennesker.

Hypotesen om glutamat er et stort fremskridt, men vi må ikke glemme, at miljømæssige faktorer også spiller en rolle ved skizofreni. Fremtidige resultater kan kombinere forskellige aspekter for bedre at forstå denne lidelse. Måske kan en integreret tilgang hjælpe os med at forstå alle faktorerne, der er forbundet med det.