Hypokondri og coronavirus: Symptomer og behandling

Hvad er hypokondri? Hvordan påvirker den nuværende pandemi personer, der lider af hypokondri? Det er vigtigt at vide, hvordan man hjælper disse personer, så man undgår, at deres tilstand forværres. I denne artikel ser vi nærmere på forholdet mellem hypokondri og coronavirus.
 

Corona-krisen har forårsaget frygt, angst og uvished blandt befolkningen i hele verden. Der er især én gruppe, som kan blive meget påvirket, når der er frygt og smitte indblandet. I denne artikel skal vi se nærmere på forholdet mellem hypokondri og coronavirus.

Vi skal se nærmere på de primære symptomer på hypokondri, og vi gennemgår nogle gode råd, der kan hjælpe både dem, der lider af hypokondri, og dem, der lever med en hypokonder. Vi skal ligeledes se nærmere på forholdet mellem hypokondri og coronavirus.

Nedtrykt kvinde døjer med angst

Forholdet mellem hypokondri og coronavirus

Symptomatologien på hypokondri består af bekymringen, angsten eller overbevisningen om, at man har en alvorlig, udiagnosticeret sygdom baseret på en fejlagtig fortolkning af fysiske fornemmelser.

Her er nogle af kendetegnene ved hypokondri:

  • Normale fysiologiske fornemmelser, somatiske reaktioner udløst af følelsesmæssige tilstande eller godartede dysfunktioner antages ofte for at være en trussel mod deres helbred. Et eksempel kan være, at man opfatter mild åndenød (når man for eksempel er gået for hurtigt op af trapper) som et symptom på coronavirus.  
  • Ud over ekstremt negative tanker om symptomerne er det almindeligt for personen at have mentale billeder relateret til sygdommen. Personen kan for eksempel forestille sig at være indlagt på intensiv afdeling. 
  • De bruger meget tid på at undersøge sig selv og tjekke, om kroppen fungerer optimalt. De er overdrevent opmærksomme på tegn på sygdom. Nogle hypokondere måler eksempelvis deres temperatur hver time for at se, om de har udviklet feber.
  • Bekymringer er en stor del af en hypokonders liv. Personen undgår almindelige aktiviteter, fordi han eller hun er bange for at blive smittet. Personen vil måske nægte at sidde i samme sofa som resten af familien, og personen vil muligvis tale meget om COVID-19.
  • Denne tilstand er ofte forbundet med doktor shopping, hvilket kan medføre gentagne opringninger til coronavirus-hotlines. Personen vil også bruge mange timer på at læse om symptomer på coronavirus på internettet.
  • En hypokonder kan faktisk også ende med at nægte lægehjælp, fordi personen frygter at få sygdommen bekræftet. Personer, der lider af hypokondri, har også en tendens til at lide af høje angstniveauer og vil muligvis have somatiske symptomer.
 

Hvem er påvirket af dette?

Hypokondri påvirker mellem 1% og 5% af befolkningen, selvom denne procentdel er en smule højere blandt dem, som faktisk er syge (2-7%).

Denne sygdom skelner ikke mellem køn, hvilket vil sige, at den påvirker både mænd og kvinder. Selvom sygdommen kan manifestere sig i enhver alder, opstår den som regel i voksenalderen, når man er omtrent 30-40 år.

Symptomerne svinger ofte. I nogle perioder er symptomerne minimale, mens de i andre perioder kan forværres.

Hvorfor bliver nogle mennesker hypokondere?

Der er flere forklaringer på, hvorfor nogle mennesker ender med at lide af hypokondri. Vi skal se nærmere på de vigtigste teorier.

Fra et kognitivt-perceptuelt perspektiv beskriver eksperter hypokondri som en manifestation af en ændring på et kognitivt eller perceptuelt plan. De har uddybet adskillelige hypoteser baseret på dette:

Barsky og Klerman har forklaret, at hypokondriakale forsøgspersoner har en opmærksomhedsstil, der er kendetegnet ved forstærkning af kropssignaler. Dette fører til overvågning af ubehagelige kropssignaler, selektiv opmærksomhed på milde symptomer og en tendens til at vurdere normale fornemmelser som unormale.

Keller forklarer, at visse tidlige oplevelser i livet får folk til at være meget opmærksomme på somatiske symptomer. De konkluderede, at indlæringen af disse adfærdstyper i en tidlig alder kan øge risikoen for at udvikle hypokondri.

 

Warwick og Salkovskis udviklede en model, der forklarer, hvordan oplevelser med sygdom kan føre til dannelsen af dysfunktionelle helbredsoverbevisninger.

Disse overbevisninger forbliver ‘slumrende’, indtil en kritisk begivenhed udløser fremkomsten af automatiske, negative tanker. Dette fører til selektiv opmærksomhed på symptomer og øget angst.

Fra et psykosocialt perspektiv mener eksperter, at hypokondri er en bestemt type kommunikation. De hævder, at hypokondere har kommunikationsmangler, og at de udtrykker sig selv gennem deres symptomer.

Hvad kan man gøre, hvis man lider af hypokondri?

Det er vigtigt, at man søger psykologhjælp, så man kan få bedre redskaber til at håndtere sin angst, frygt og negative tanker.

Her er nogle gode råd, der kan hjælpe dig på rette vej:

  • Vær klar over problemet og analysér din oplevelse samt de faktorer, der udløser hypokondritankerne.
  • Flyt dit fokus andetsteds. Du kan lære meditationsteknikker, der vil hjælpe dig med at forblive i nuet.
  • Undgå at læse og se nyheder konstant, som omhandler pandemien. Undgå ligeledes at læse om symptomer på nettet.
  • Lad ikke hele dit liv omhandle dette problem.
  • Gør en positiv tankegang til dit bedste våben.
  • Lad ikke de negative eller katastrofale tanker dominere dig.
  • Led efter alternative forklaringer på dine symptomer.
  • Undgå den hvide bjørn-problemet. Det vil sige, at hvis du prøver at undgå at tænke på en hvid bjørn, vil det være umuligt for dig at stoppe med at tænke på den. Det samme gælder symptomer.
  • Stop med at føle skyld.
  • Undgå at være overdramatisk. Husk, at du føler somatiske fornemmelser udløst af negative følelser. Selvom de er generende, er de ikke farlige, og de vil forsvinde på et tidspunkt. 
  • Evaluer din fremgang og beløn dig selv.
Kvinde går til terapi

Hypokondri og coronavirus: Hvordan hjælper man en, der lider af hypokondri?

Hvis du kender en hypokonder, er der nogle praktiske måder, du kan hjælpe personen på:

  • Vær empatisk, tålmodig, og lad være med at dømme personen. Sæt dig selv i personens sted og forestil dig den frygt, de oplever, fordi de tror, de har en sygdom.
  • Opfordr personen til at søge professionel hjælp.
  • Undgå at forstærke personens bekymringer.
  • Undgå at være al for overbeskyttende.
  • Hvis personen er bange for at tage til lægen, og du ikke kan tage med personen, skal du gøre dit bedste for at få personen til at føle sig rolig og tryg. 
  • Giv ikke efter for deres ønske om at gå til lægen igen “bare for at være sikker”.
  • Hjælp personen med at fokusere på positive tanker.
  • Hjælp personen med at lede efter positive distraktioner.
  • Beløn personen for deres små fremskridt.

Det er svært at leve med hypokondri, og det er ofte forbundet med angsttilstande. Blandingen af hypokondri og coronavirus sætter folk i en situation, de ikke er vant til, og det kan øge angstsymptomerne.

 

Pandemien sammen med corona-karantænen kan forværre symptomerne hos dem, der lider af hypokondri. Selvom rådene ovenfor kan være en stor hjælp, er de ikke en løsning på problemet. Den bedste tilgang vil være at søge specialiseret behandling eller fortsætte med en eksisterende behandling.