Hvorfor føler du nogle gange, at du bliver overvåget?
På et eller andet tidspunkt i dit liv føler du sikkert, at du bliver overvåget. Måske gik du en dag alene ned ad gaden, uden at være særlig opmærksom på dine omgivelser, fordybet i dine tanker og lyttede til den hypnotiske lyd af dine fodtrin, da du pludselig intuitivt vendte hovedet og så nogen stirre på dig.
Hvordan vidste du, at nogen kiggede på dig? Har du magiske evner? Er der en videnskabelig forklaring på den “intuition”, der fik dig til at vende dig om og overraske vedkommende?
Faktisk forekommer fænomenet med at føle sig overvåget ofte. Afhængigt af årsagerne og de parametre, hvormed denne fornemmelse manifesterer sig, kan det enten være noget normalt eller et psykopatologisk symptom. For at komme nærmere ind på dette spørgsmål vil vi nærme os fænomenet fra forskellige perspektiver.
De er alle lige vigtige for at forklare dette mærkelige fænomen, som vi alle har oplevet på et eller andet tidspunkt i vores liv.
En adaptiv funktion
Normalt har de psykologiske fænomener, som vores nervesystem får os til at gennemgå, deres oprindelse i evolutionen. Faktisk har de normalt adaptive funktioner. Det er gavnligt, enten for os eller for vores gener. Det skyldes, at disse processer normalt enten øger vores sandsynlighed for at overleve eller hjælper os med at formere os.
Med hensyn til overlevelse giver det at føle sig overvåget eller at vide, hvornår nogen har øjnene rettet mod en, mulighed for bedre at vurdere eventuelle trusler. Derfor kan det at være klar over, at man bliver overvåget, redde en fra mange farer.
Når alt kommer til alt, er det muligt, at tilskuerens intentioner ikke er særlig gode. Derfor gør du klogt i at forberede dig på kamp eller flugt.
At kigge ind i en andens øjne giver en masse oplysninger om vedkommende. Det kan afsløre deres følelser, tanker, holdninger og motivationer.
Det er faktisk ikke uden grund, at øjenområdet er det område, der tiltrækker sig mest opmærksomhed hos nyfødte babyer, når de først lærer at genkende det menneskelige ansigt. Det ser ud til, at naturen har programmeret os fra en meget ung alder til at fokusere på øjnene.
Vi føler, at vi bliver overvåget: En nødvendighed for at sikre menneskearten
På den anden side er blikke på andre ud fra et reproduktivt synspunkt ofte motiveret af en sund seksuel interesse. Det faktum at vide, hvem der kigger på os med begær, informerer os om mulige seksuelle partnere.
Det giver os til gengæld mulighed for at vurdere dem. Hvis interessen er gensidig, gør det at kunne opdage denne type blikke vores overlevelse som art mere sandsynlig.
Kort sagt er der ingen tvivl om, at blikke er et tegn på interesse, på godt og ondt. Derfor er det ikke overraskende, at vores hjerner har skabt psykologiske mekanismer, der hjælper os med at opdage dem.
Det er meget almindeligt at føle, at man bliver overvåget. Afhængigt af forskellige faktorer kan det være noget normalt eller et psykopatologisk symptom.
Et spørgsmål om perception
Vi har ikke kapacitet til bevidst at bearbejde alt, hvad der kommer til os gennem vores sanser. Det er indlysende, at vi enten slet ikke opfatter, eller også er vi uvidende om alt det, vi opfatter.
Faktisk kommer kun en lille del af det sæt af stimuli, som vi opfatter, ind i vores bevidsthed. Efterfølgende bliver kun en lille del af bevidsthedens indhold relevant nok til at blive lagret i vores hukommelse.
Derfor opfatte r du det meste af det, du opfatter, ubevidst. Når du f.eks. er til en fest, kan du lytte til et væld af samtidige samtaler, men din opmærksomhed filtrerer alle oplysningerne. På denne måde vil kun det vigtige nå din bevidsthed. F.eks. at høre nogen sige dit navn. Dette fænomen er kendt som “cocktailparty-effekten”.
På samme måde opsamler dit synsfelt en masse oplysninger, som du ikke er bevidst om. I virkeligheden er du faktisk kun bevidst opmærksom på en yderst lille del af alt, hvad du ser.
Det betyder, at din hjerne uden at vide det kan opfange, at nogen kigger på dig, og derefter tvinge dig til at fokusere på den pågældende person. Det vil se ud, som om du gættede, at de kiggede på dig, men i virkeligheden har du subliminalt indset det.
Ordet subliminal henviser til det, der forbliver under bevidsthedstærsklen. Subliminale signaler kan nogle gange være ret subtile.
Din ubevidste opmærksomhed kan registrere visse kropsbevægelser, mistænkelige holdninger, proxemiske signaler, gestiske oplysninger, uventede lyde og andre stimuli, der vækker din opmærksomhed.
Følgelig får de dig til at kigge hen mod den person, der muligvis holder øje med dig. Selv om det er fysisk umuligt for dig at have set deres øjne, har du bearbejdet andre typer af relevant information.
En selvopfyldende profeti
Fænomenet selvopfyldende profeti opstår, når du tror, at noget vil ske, og det ender med at ske, alene fordi du tænker på det. Igen har dette intet med magi at gøre. Det, der sker, er, at man ved at tro, at noget vil ske, begynder at handle på en måde, der gør det mere sandsynligt, at den pågældende begivenhed ender med at indtræffe.
Lad os f.eks. sige, at du er overbevist om, at en embedsmand vil behandle dig ubehageligt. Hvis du nærmer dig ham på en frygtsom måde eller er uhøflig, gør du det mere sandsynligt, at han rent faktisk vil reagere på dig, som du troede, han ville gøre.
På samme måde vil dit smil, hvis du tror, at andre har gode intentioner, gøre det mere sandsynligt, at de vil behandle dig bedre, præcis som du forventede, at de ville gøre.
Hvis en person, der går foran dig, pludselig vender sig om og ser på dig, er der stor sandsynlighed for, at du vil få øjenkontakt med vedkommende. Du kan dog tro, at den anden person tænker, at han eller hun har taget dig i at “kigge” på ham eller hende, og kan føle sig chikaneret.
Ikke desto mindre er det personens egne defensive bevægelser, der har fanget din opmærksomhed. Med dette eksempel kan du se, at følelsen af at blive overvåget ikke nødvendigvis altid går hånd i hånd med en reel trussel.
Paranoia: Gælder det i alle tilfælde?
Alle er i stand til at handle paranoidt. Det er mest sandsynligt, at det sker, når man føler sig lille og svag. Faktisk kan den mest psykologisk sunde person i verden føle sig overvåget, hvis han eller hun er alene om natten midt i en skov.
Der er dog psykopatologier og personligheder, der er mere tilbøjelige til at tænke paranoidt. Faktisk oplever de det kontinuerligt. Det giver dem betydeligt ubehag og tilpasningsproblemer på forskellige områder af deres liv.
Det væsentlige kendetegn ved paranoia er mistillid, en følelse, der tvinger os til altid at være på vagt. En paranoid person kan gentagne gange have følt sig angrebet i sin fortid, som regel i barndommen og af personer i sit nære miljø. Med andre ord, de mennesker, de burde have kunnet stole på.
Derfor tager de mistillid til sig som et skjold, hvormed de beskytter sig selv mod verden.
Forstyrrelser, der gør, at man føler, at man bliver overvåget
Undvigende, paranoide, antisociale og narcissistiske personligheder har en tendens til at have overdreven mistillid til andre. Desuden er de altid på vagt.
De overvurderer truslerne omkring dem på grund af en dybt rodfæstet følelse af svaghed, som de ofte ikke engang er bevidste om. De er selvcentrerede og defensive personligheder, og derfor har de en tendens til at føle sig overvåget.
Paranoid skizofreni er blandt andet kendetegnet ved, at de har en sådan mistillid til andres hensigter, at de har vrangforestillinger om forfølgelse.
Der findes også andre psykotiske tilstande, f.eks. dem, der fremkaldes af stoffer, eller dem, der skyldes depression, som kan få de syge til at tro, at de bliver overvåget.
Personer, der lider af en af disse lidelser, har en tendens til at føle sig overvåget. Dette skaber hos dem en følelse af at være anderledes eller at blive dømt. Ved at opføre sig mærkeligt gør de også ofte andre opmærksom på sig selv, hvilket skaber en selvopfyldende profeti.
Ethvert menneske kan føle sig overvåget ved mange lejligheder i løbet af sit liv. Som vi har set, er det i de fleste tilfælde en sund tilpasningsreaktion på en mulig trussel.