Tre former for falskhed: Simulering, løgn og bedrag

Det er ikke altid moralsk forkert at simulere, lyve og bedrage.
 

Falskhed viser sig på mange måder, og det er ikke kun noget, vi ser hos mennesker. Denne form for adfærd kan vi også finde hos dyrene.

Mennesket er naturligt født som løgnere. Vi kan sige, at der ikke findes et eneste menneske på denne jord, der har været fuldstændig ærlig på alle tidspunkter i sit liv. Mennesket benytter sig af forskellige former for falskhed. De har hver især deres eget niveau, motiv og forskellige konsekvenser.

Moralen fordømmer enhver form for falskhed. Det kan være en fejl, for det at lyve er en del af den menneskelige natur og brug af simulering, løgne og bedrag kan være brugbart alt afhængig af omstændighederne.

Konceptet om sandhed er også tvivlsomt, fordi det er svært at fremstille den absolutte sandhed om mange ting. På samme måde kan du være så overbevist om noget, at du gentager denne løgn, uden du selv er klar over det eller fatter, at det ikke er sandt. I mellemtiden er det værd at understrege, at moral er noget relativt.

“Sandheden vil hæve sig over falskhed som olie oven på vand.”

-Miguel de Cervantes-

 

ulv og kvinde tager masken på

Forskellige former for falskhed i naturen

Mennesket er ikke de eneste, der benytter sig af forskellige former for falskhed. Naturen er fuld af eksempler på dyr, som bruger bedrag til at narre rovdyr, eller også simulerer de en adfærd for at få noget til gengæld. De benytter sig af falskhed som en måde at overleve på.

Hvis et dyr står stille foran et rovdyr, benytter de sig af simulering. Det samme sker, når de forklæder sig selv eller går i skjul. Målet er at narre dem, der kan gøre skade på dem. Noget lignende sker, hvis et dyr vil stjæle noget mad og forsøger at distrahere dens rival for at kunne få fat på det.

Mennesker begynder at lyve, fra de er helt små og af de samme årsager. Det er en del af alle dyrs natur at tage vare på sig selv. Det er et instinkt, der sikrer dem overlevelse.

Ærlighed er således en tillært egenskab, men det betyder ikke det samme i alle samfund. I nogle samfund er ærlighed blevet en del af en pagt for at kunne leve fredeligt med hinanden. I andre kulturer er det meget syndigt at lyve.

figur med lang næse illustrerer løgn og falskhed

Simulering er en form for falskhed

Simulering er den mindst kendte af de forskellige former for falskhed. I sin mest enkle form handler det om at foregive. Dette indebærer, at man bøjer realiteterne til en vis grænse.

Som hos de andre former for falskhed er der forskellige niveauer af simulering. Det kan gå lige fra at lægge lidt make up på til en hyggelig aften i byen til at dække af for visse aspekter af dig selv i dit liv eller måske påtage dig en ny identitet.

Hvorfor benytter folk sig af simulering? Der er mange forklaringer på det. Nogle gange anvender folk simulering for at blive beundret af andre. Andre gange bruger de det som et middel til at overleve. De kan for eksempel forsøge ikke at vise angst overfor en rival. Folk kan også simulere sygdomme for at få medlidenhed.

Løgne og bedrag

Selvom disse former for falskhed kan virke ret ens, så har de nogle afgørende forskelle. At lyve hænger sammen med verbale ytringer. Du lyver, hvis du siger, noget er sandt, når det faktisk ikke er det. Bedrag er et lidt bredere koncept.

 

Du kan narre andre ved at bruge ord, men også ved måden, du opfører dig på eller ved at skabe situationer, der skjuler sandheden. Bedrag kræver mere en plan, hvad enten den er enkel eller mere sammensat. I disse tilfælde vil der også være en proces med at fange opmærksomheden.

Hos mennesker kan simulering, løgn og bedrag være ganske sofistikeret. Hvad gør så disse former for adfærd moralsk forkert? To ting: Motivation og formål.

falske venner har slørede ansigter

For nogle få år siden var der i Colombia et raid mod en gruppe fra guerrillaen, hvor man benyttede sig af bedrag, løgne og simulering. Dette raid hjalp med at befri en gruppe gidsler. Kan man anse denne handling for at være moralsk forkert? I din dagligdag vil du sikkert også stille dig selv det samme spørgsmål.

Simulering, løgn og bedrag er ikke altid moralsk forkert. Motivationen og formålet med dem er det, som definerer deres berettigelse moralsk. Under alle omstændigheder vil du få mest ud af at undersøge disse handlinger fremfor på forhånd at afvise dem på grund af moralske skrupler.

Giráldez, S. L. (2005). Simulación, engaño y mentira. Papeles del psicólogo, 26(92), 57-58.