I dag er jeg min egen: Jeg har brug for mig selv

I dag er jeg min egen og ingen andens. Men mange forstår ikke mit valg. Jeg bliver kaldt for “antisocial,” “sær,” “selvoptaget.” Mange stiller spørgsmål ved min beslutning om at finde ro i mig selv. Men jeg har brug for mig selv.

Jeg slukker min mobil, har alenetid, bliver inde hele dagen uden at komme ud af døren.. At lukke døren for alle og værdsætte min tid alene er noget, som ikke alle kan forstå. 

Det handler især om, at vi lever i en tid, hvor vi konstant har forbindelse til andre. Der er en forventning om, at vi er tilgængelige 24 timer i døgnet. Jeg har brug for at afskære forbindelsen, så jeg kan passe på mig selv og være fri. Bare lidt.

Jeg har nået min grænse, og jeg har brug for mig selv

Mere ofte end jeg bryder mig om, så dukker frustration op i mit liv, ledsaget af irritabilitet og utålmodighed. Det er som at være i en tilstand af konstante spændinger. 

Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, så jeg ved ikke, hvordan jeg kan komme af med disse følelser.

Men når jeg stopper op og analyserer situationen, så opdager jeg, at der er alarmer, der skriger til mig, at jeg skal bremse op. Jeg kan ikke engang sove ordentligt længere, selv når jeg får mine otte timer hver nat.

Nogle gange er det frustration, der skriger, at jeg har lavet for meget og har glemt at prioritere mig selv.

Andre gange er det irritation, der er så stærk, at den får mig til at springe i luften over det mindste problem. Men det er blot et tegn på, hvor overvældet jeg er.

Måske er det en følelse af apati, fordi jeg har sat mig selv på autopilot. Følelserne reflekterer, hvordan jeg drukner i alt det ansvar, jeg har taget på mine skuldre.

Sagen er, at når alle disse tegn dukker op, og jeg har nået min grænse, så er der noget, der vækkes inde i mig. Det er noget, som kæmper for at få mig ud af situationen.

Måske ville det være nemmere, hvis jeg ikke nåede dette punkt til at starte med. Men nogle gange vender jeg det blinde øje til det, der foregår. Det er kun de ovenstående symptomer, der kan vække mig og få mig til at indse, at jeg har brug for mig selv. 

Jeg har brug for mig selv, og det betyder ikke, at jeg er selvisk

Jeg har brug for mig selv, og det betyder ikke, at jeg er en selvisk person. Selvom samfundet – og i høj grad dem omkring mig – får mig til at tvivle på dette. Også selvom jeg tit ender med at sætte mine egne behov til side.

Men når jeg gør dette, så ved jeg, at jeg ikke gør dét, jeg har lyst til. I stedet gør jeg det, som andre ønsker af mig.

At prioritere sig selv er noget, der bliver set ned på. Og når man gør det, så risikerer man at blive opfattet som en selvisk person. Endda det at være sig selv kan få andre til at tænke, at man nægter at være sammen med dem.

De forstår ikke, at vi altid er forbundet til hinanden. Vi deltager hele tiden i sociale begivenheder, håndterer små kriser, lytter, hjælper andre med deres problemer…

De forstår ikke, at når jeg glemmer at passe på mig selv, så forsømmer jeg min selvtillid og mit velvære. Og i det lange løb forsømmer jeg mine forhold.

At bruge tid på mig selv er selvkærlighed

Alle de problemer, der opstår, når jeg glemmer mig selv, skubber mig efterhånden mod min grænse, fordi de dræner min energi. Dette er energi, som jeg skal genfinde ved at bruge tid med mig selv. Uden at nogen dømmer mig for det.

Jeg har brug for at passe på mig selv, elske mig selv og hjælpe mig selv. Jeg har bestemt brug for at praktisere selvkærlighed for at være okay.

Og når jeg har behov for at være mig selv og lader mig selv være det, så indser jeg, at det at være alene ikke blot genoplader mine batterier. Det hjælper mig også med at genfinde min selvkontrol og forbedre mine forhold.

Selvom det virker som en modsætning, så kan jeg ved at være alene gennemtænke livets små irritationer og kampe, som jeg ellers ville opfatte som kæmpestore. I stedet kan jeg se, at de egentlig er ret trivielle.

Vigtigst af alt så kan min hjerne koble fra. Og dette er noget, som mine neuroner helt sikkert vil takke mig for. At bruge tid alene betyder, at jeg kan rense mit sind og tænke bedre.

Jeg har brug for mig selv – og jeg har brug for at kende mig selv

Men det, jeg nyder mest, er at skabe en forbindelse til mig selv. At opbygge et forhold til mit indre jeg hjælper mig med at kende mig selv bedre. Med at vide, hvad jeg ønsker, og hvordan jeg har det.

Så når jeg føler mig udmattet eller stopper med at nyde livet, så træder jeg et skridt tilbage fra hverdagens travlhed. Jeg giver mig selv tid til at være alene. 

Og hvis det er alt for svært, så begynder jeg bare med et par minutter eller én time om dagen.

Vi behøver ikke altid at give al vores tid til andre eller til vores ansvarsområder. Jeg har brug for mig selv. Hvis jeg ikke passer på mig selv, hvis jeg ikke prioriterer mig selv, hvem gør så?