Episodisk akut stress - gentagende angstepisoder

Akut episodisk stress: Typologi, symptomer, udløsere og behandling

Episodisk akut stress er en af de tre mest almindelige typologier af denne psykiske tilstand. Fra et terapeutisk udgangspunkt er det afgørende at lære om, hvad der udløser formidlingen af personens fysiske og mentale slid. Derfor er det vigtigt at skelne imellem disse tre distinktioner:

• Kronisk stresslidelse. Faktorer som arbejde, komplicerede familiære og personlige situationer kan formidle denne virkelighed. Stress er et kontinuum i patientens liv.
• Akut stresslidelse. Denne definerer et stadium af stress, som generelt opstår efter en pludselig og uventet hændelse eller et traume. Situationen af lidelse, irritabilitet og udmattelse kan vare op til en måned.
• Akut episodisk stresslidelse. Som vi nævnte ovenstående, finder man denne type lidelse hos personer med “personlighedstype A”. Disse mennesker er besat af perfektionisme og har derudover ringe kontrol over egne følelser. Det er også en tilstand, som kommer og går og påvirker helbredet alvorligt.

Derudover er der et vigtigt punkt at bemærke. Mange af de personer, som lider af denne type stress, søger ikke professionel hjælp. De tror simpelthen bare, at den konstante tilstand af stress blot er en del af deres personlighed. Dog er det vigtigt at tilbyde psykologiske foranstaltninger hen mod en sundere forandring for at holde dem fysisk og psykisk sunde.

Symptomer på episodisk akut stress

Vi har allerede pointeret, at der er et problematisk aspekt ved episodisk akut stresslidelse. Overordnet set mener de personer, som lider af det, ikke at de har behov for hjælp.

De kan ikke se, at deres reaktioner er ude af proportioner, eller at de simpelthen bare ikke ved, hvordan de håndterer deres følelser. De forstår, at livet er komplekst, og at de må tilpasse sig lige meget hvad.

De mest karakteristiske symptomer på denne lidelse er:

• En konstant tilstand af irritabilitet og dårligt humør.
• Forværring af selv de mindste hverdagsproblemer. Dette får selvfølgelig personen til at føle, at alt overgår dem, hvilket forstærker deres dårlige humør.
• Muskelstivhed, spændinger og en følelse af tunghed i hele kroppen.
• Fordøjelsesproblemer, svimmelhed og konstant takykardi.
• Overordnet set ender disse mennesker med at lide af forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme.

På samme tid er det vigtigt at bemærke, at panikanfaldene i mange tilfælde ledsages af akut stress.

Årsager til episodisk akut stress

Episodisk akut stress er et klart resultat af en hypersensitiv og krævende personlighedstype. Som vi skrev ovenstående, er disse personer hektiske, i konstant alarmberedskab og føler, at de ikke opfylder deres mål.

Den såkaldte personlighedstype A, defineret af de amerikanske kardiologer, Meyer Friedman og Raymond Rosenman, er først og fremmest dårlig til at håndtere vrede, frustration og raseri.

Disse mennesker er som regel så konkurrenceprægede, at de har behov for at bevise overfor sig selv, at de kan, hvad de besluttersig for at gøre. Når det ikke sker, opstår der desillusion og panik.

Ydermere viser undersøgelser som dem foretaget af Dr. Mark P. Petticrew, at det adfærdsmønster, som knytter sig til personlighedstype A, blot er “prikken over i´et” for koronar hjertesygdom.

Behandling for stress

Der er mange effektive behandlinger for stress. Imidlertid passer ikke alle teknikker til alle mennesker. Det er derfor afgørende at overveje hver enkelt persons individualitet, når der skal findes en behandling til dem.

Overordnet set kan personer med episodisk akut stress drage nytte af følgende terapeutiske strategier:

Følelseshåndteringsteknikker

Personer, som finder det vanskeligt at kontrollere deres følelser og impulser, har ofte stor gavn af følelseskontrolteknikker. Nogle af de bedste til det er:

• Kontrolteknikker for irritabilitet og vrede.
• Logisk ræsonnement.
• Tankeregulering.
• Følelsesmæssig selvregulering.
• Selvsikkerhed.
• Åndedrætsøvelser.
• Muskelafslapning.
• Mindfulness.

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe en person med at forstå, hvordan de tænker, og hvordan disse tankeprocesser påvirker deres følelser og adfærd. Når det er sagt, er målet for denne slags terapi følgende:

• At ændre en persons tankemønstre, som medvirker til stress, impulsivitet og selvkrav.
• Opfordre personen til roligt at fokusere på nuet, identificere årsagen til deres stress og arbejde med dem på at forbedre deres humør.

Afslutningsvis er der et andet vigtigt aspekt, som skal understreges. Nogle gange kan du blive fanget i en adfærd, som du tror er normal eller personlighedsafhængig, når det i virkeligheden er en patologisk tilstand. Normalisering af stress i din dagligdag ødelægger sin trivsel og påvirker dit helbred alvorligt. Husk på det.