Den egyptiske gynækolog Metrodora: Forud for sin tid

Først og fremmest levede Egypten gennem den hellenistiske periode mellem 323 f.Kr og 30 e.Kr. I den samme periode blomstrede egyptisk kultur, hvor hovedfokus var byen Alexandria.

Denne enklave var blevet grundlagt af Alexander den Store og lå ved den vestlige del af Nil-deltaet. Den havde endda en særlig status som græsk by med en anden administration end den egyptiske. Noget tid senere blev den koloniseret af romerriget. Der var den en kulturel provins i mere end 600 år, selvom græsk forblev et kulturelt sprog der.

I denne sidste historiske periode begyndte den egyptiske gynækolog, Metrodora, og hendes relevans indenfor medicin at dukke op.

Hvem var den egyptiske gynækolog, Metrodora?

Hendes navn lyder nok ikke bekendt i de flestes ører. Mysteriet omkring hendes liv, såvel som hendes forskning, er stadig en kilde til spekulation og rygter.

Det, der er sikkert, er, at hun skilte sig ud som gynækolog, jordemoder og lærd indenfor kvinders medicinske problemer. Et interessant aspekt af hendes forfatterskab er, at hun opbevarede alt i en streng alfabetisk orden.

Eksperter mener, at Metrodora blev født i Egypten mellem 200 og 400 e.Kr. Hun var højt uddannet og voksede op i et samfund, som, omend det ikke var lige så sexistisk som det græske og romerske (som anså kvinder for at være evigt mindreårige), kun så kvinder som komplementære til mænd.

Imidlertid var det heldigt, at lovene i det gamle Egypten næsten behandlede mænd og kvinder ens. Dette var utænkeligt i det gamle Grækenland eller i Rom.

De kunne lade sig skille, havde retten til at arve, og der blev set ned på vold mod kvinder (selvom det ikke stoppede det fra at ske). Kvinder kunne ligeledes eje deres egen virksomhed eller arbejde inden for visse fag inklusiv sygepleje.

Faktisk betyder Metrodoras navn nysgerrighed, for at sige det mildt. På oldgræsk betød metro “livmoder” og dora betød “gave”. Hun levede i sandhed op til sit navn, idet hun specialiserede sig i kvinders sygdomme og lidelser.

Gennem sin karriere skrev hun adskillige afhandlinger relateret til gynækologi. Hendes medicinske afhandling, Om sygdomme og behandlinger af kvinder,  består af 63 kapitler og bliver stadig brugt den dag i dag.

I den taler hun ikke blot om medicinske problemer, men giver også generelle råd om almindelige sundhedsproblemer og mildere tilstande (som for eksempel hæmorider).

Medicinske innovationer og fremskridt

Metrodoras bidrag til medicin indeholder brugen af en speculum til medicinske undersøgelser. Derudover opfandt hun tamponen som præventionsmetode og til behandling af infektioner i vagina.

Hun udviklede også medicinske forbindelser, som ikke er set i nogle andre studier, og grundlagde guidelines til at bestemme, hvorvidt en kvinde havde været udsat for sexuelt misbrug eller udsat for overgreb.

Hun arbejde også med rekonstruktionen af ansigt, bryster og hymen. Hvad det sidste angår, var hendes mål at hjælpe de kvinder, som ikke var jomfruer til at undgå social stigma.

På samme måde var hun en af de første specialister til at anbefale kirurgisk indgreb i tilfælde af kræft, som blev kaldt “ondartet mavesår” på det tidspunkt.

Mysterier, som omgiver Metrodora figuren

Historikere ved ikke, om Metrodora udførte det meste af sit arbejde i Grækenland eller Egypten. Det skyldes den forvirring, som kom fra de mange territoriale bevægelser, som var i faraoernes land.

På samme måde gik der i mange år rygter om, at Metrodoras sande identitet var ingen ringere end selve Kleopatra. Derfor er det ikke overraskende, at hun bliver refereret til som “Kleopatra Metrodora” i nogle undersøgelser, selvom der ikke er noget, som tyder på, at den historie er sand.

Hvem end hun var, kan vi stadig imponeres over hendes meget vigtige arbejde, takket være hendes fantastiske afhandlinger. Nogle af dem er gemt i det Laurensiske Bibliotek i Firenze og vil glæde enhver, som beslutter sig for at undersøge denne fantastiske kvindes biografi.