Det, du har, definerer dig ikke. Det gør den, du er
Når nogen definerer dem selv, begynder de normalt med at sige “jeg er…” Jeg er psykolog, kok, en kærlig person, sur… Men det er ikke sandt. Ingen er essentielt set mere end en person. Den person, der definerer dem selv på denne måde, glemmer mange andre aspekter af dem selv.
Ingen er fuldstændig psykolog, ej heller fuldstændig kok, kærlig eller sur. Disse er blot særlige kendetegn, der udvikler sig fra tid til tid i vores liv. Men de behøver ikke definere os.
Det er meget mere korrekt at sige “nogle gange udøver jeg psykologi. Andre gange tilbereder jeg en god ret. Nogle gange er jeg kærlig, og til tider er jeg lidt sur.”
På denne måde præsenterer vi ikke os selv fuldt ud, som om den del af os, vi snakker om, skaber hele vores selv. For faktisk er det bare en del af en hel person, som er meget mere kompleks.
Dr. Albert Ellis er skaberen af rationel følelsesterapi. Han lærte os, at det er bedre at bruge verbet “at have” end “at være”, hvilket involverer at evaluere særlig opførsel eller specifikke handlinger blandt individer, men ikke hele personen. Det er ikke det samme at sige “nogle gange kan jeg godt blive lidt sur på min kone” og at sige “jeg er en komplet idiot sammen med min kone.”
Hvem vil have det værre med dem selv? Selvfølgelig den person, der evaluerer ham eller hende selv fuldstændigt. De vil have en meget lavere selvtillid end mennesker, der er bevidste om, at en attitude, kvalitet eller ejerskab ikke definerer dem som mennesker.
Hvad definerer dig?
Den ubetingede accept, Ellis hævede, påstår, at mennesker ikke falder i fælden af at definere en ekstern, overflødig eller fordærvelig funktion, som de ville gøre med udseende, berømmelse, succes, penge eller status. Præcis det modsatte af dette bør ske. Mennesker skal lære at acceptere dem selv væk fra alt dette og elske dem selv ubetinget for det faktum, at de er mennesker.
Ifølge Ellis har alle mennesker de samme værdier ligegyldig vores kvaliteter eller defekter. For det er umuligt at udregne en persons værdi. Der er ingen ligning til at måle det. Men uheldigvis holder vores kultur fast i, at en person er mere eller mindre værd afhængig af visse egenskaber eller besiddelser.
Dette gør intet andet end at føre til absurde sammenligninger med andre. Vores selvtillid dykker, eftersom vores glæde er baseret på det, vi eftersigende burde eller ikke burde have… Vi kunne nævne mange sygdomme, der har at gøre med denne mangel på ubetinget accept!
Forestil dig, at nogen bliver sammenlignet med en anden, fordi den anden har opnået meget mere professionel succes. Denne person giver så stor betydning til professionel succes, at han lader det definere ham fuldstændigt. Selvom det blot er et lille område af hans liv.
Hvis vi leder, vil vi sikkert finde irrationelle tanker såsom “jeg er værdiløs“, “jeg vil aldrig klare det”, “jeg er ubrugelig, fordi jeg ikke er blevet til noget”, osv.
Denne person vil føle sig meget ulykkelig. Han eller hun vil helt sikkert kaste håndklædet i ringen og holde op med at kæmpe for det, de vil have, og bekræfte deres lave selvtillid.
Det samme ville ikke være sket, hvis han havde accepteret ham selv uden den betingelse. Altså hvis hans tanker havde været mere rationelle som, “jeg har ikke opnået det, men jeg har andre vigtige ting i livet”, “bare fordi han har mere succes, betyder det ikke, at jeg er ubrugelig”, “min værdi som person er ikke baseret på professionelle opnåelser”…
Som du evaluerer dig selv, vil du også evaluere andre
For at opnå god ubetinget accept af sig selv, skal man også acceptere andre ubetinget. N øglen er ikke at give værdi, ej heller fratrække den. Hvem end personen må være: en der ikke er attraktiv, en der er klog, en der er berømt eller den fattige på hjørnet. Alle har den samme værdi.
Dette er en meget vigtig pointe. For den får dine forhold til andre til at blive drastisk bedre. Hvis vi ikke dømmer så meget, hvis vi ikke evaluerer andre for det, de gør, vil vi heller ikke gøre det med os selv. Det frigør os fra et enormt pres, der nogle gange ligger på os.
Nogle strategier, du kan udøve med andre, er: ikke at være så krævende og ville forandre den anden person. Du kan også tilgive og forstå, at vi alle laver fejl nogle gange, og ikke dømme andre på universelle termer. Vi skal blot vurdere, hvilken effekt de har på os og på, at de er mennesker præcis som os.
Disse teknikker har en positiv virkning på dig, fordi du vil skabe vanen af ubetinget accept og vil ikke være så krævende overfor andre, dig selv eller livet generelt. Alt dette skaber meget sundere følelser. Og glem ikke, at den, du er, definerer dig, ikke det, du har..