Du bør ikke basere dine mål på dine følelser
Selvrealisering er et grundlæggende behov for os som mennesker. Vi har alle et ønske om at udvikle os personligt, vokse, forbedre os, sætte mål og bevæge os hen imod dem. Men ikke alle mål fører os til den samme destination. E t forkert valg af mål kan hindre vores fremskridt i stedet for at forbedre det. Derfor vil vi gerne vise dig, hvorfor du ikke bør basere dine mål på dine følelser.
Hvis du undrer dig over, hvad det betyder, så tænk på dine største mål, og på hvad du ønsker mest for dig selv. Det er sandsynligt, at dit svar vil være noget i stil med: “Jeg vil gerne være lykkelig”, “Jeg vil bare gerne føle mig rolig og have fred”, “Jeg vil gerne føle mig elsket”, “Jeg vil gerne have succes”… Disse idealer er naturligvis helt legitime, men de er måske ikke særlig velstrukturerede. Vi forklarer hvorfor.
Dine mål
For at forstå, hvorfor en følelse ikke kan udgøre et mål, er vi nødt til at gennemgå definitionen af et mål. Det er noget, som du opnår, og som du retter alle dine handlinger, beslutninger og aktiviteter mod. Med andre ord er det ikke en drøm, et ønske eller et abstrakt ideal. Du skal være i stand til at materialisere det og gøre det til virkelighed.
Forskellige forfattere har foreslået de minimumsegenskaber, der kræves for at et mål kan betragtes som et reelt mål. Et sådant forslag blev fremsat af George T. Doran. Han skabte akronymet S.M.A.R.T. for at hjælpe med at identificere disse grundlæggende principper. Som regel kan vi dog sige, at et mål skal have følgende:
- En dato. Dette adskiller en drøm fra et mål, da det definerer det faste formål med at arbejde for at opfylde det, du længes efter.
- Et par trin, der skal følges. Hvert mål skal være konkret, specifikt og målbart. Det må ikke forblive tvetydigt. Det er nødvendigt, at der er (eller at det er muligt at opstille) flere delmål for at bringe dig tættere på dit endelige mål.
- En række handlinger. Som det sidste er det absolut nødvendigt, at du handler og gennemfører de tidligere fastlagte trin i praksis. Uden dette vil dit mål fortsat kun være et ønske.
Hvorfor du ikke bør basere dine mål på følelser
Som du kan se, er det let at forstå, hvorfor dine mål ikke bør være baseret på følelser. Det er, fordi de ikke ville opfylde de førnævnte parametre.
For det første er dine følelser midlertidige tilstande. Følgelig definerer de ikke dit liv. Desuden er de ikke helt under din kontrol. Der er naturligvis visse retningslinjer og praksisser, der kan hjælpe dig med at opleve positive tilstande oftere. Når det er sagt, er negative følelser uundgåelige, naturlige og nødvendige på visse tidspunkter i dit liv.
Det vigtigste er, at følelser ikke kan opbygges. De er ikke resultatet af en række trin eller handlinger, som du kan tage. De er naturlige reaktioner fra din krop, når den bliver konfronteret med forskellige stimuli fra omgivelserne. Derfor er det ikke sundt at skabe dine livsforventninger omkring dem.
Så hvad skal du basere dine mål på? Svaret ligger i dine holdninger, strategier og personlige færdigheder. Det er helt logisk, at du ønsker at være lykkelig og succesfuld og føle dig rolig og tilfreds. Du er nødt til at operationalisere disse ønsker for at handle i retning af dem. Hvis ikke, vil du være overladt til det, der sker med dig, og de situationer og miljøer, der præsenterer sig for dig.
For at forstå det bedre er her nogle eksempler på holdninger og ressourcer, som du kan arbejde hen imod.
Optimisme
Optimisme beskriver tendensen med at have positive forventninger til fremtiden og at fortolke begivenheder på en fleksibel og funktionel måde.
En optimistisk holdning kan bearbejdes og udvikles. Den bidrager uden tvivl til at opleve den slags positive følelser, som du søger.
Taknemmelighed
Taknemmelighed er også nyttig, da den giver dig mulighed for at identificere og værdsætte alle de gode ting, du har, og som omgiver dig. Igen er det en egenskab, som kan øges ved at praktisere den regelmæssigt. Det ligger faktisk i din magt at være eller føle dig mere taknemmelig. Desuden vil det bringe dig tættere på lykke og tilfredsstillelse.
Du bør basere dine mål på udholdenhed
Udholdenhed kan hjælpe dig med at opnå succes, hvis det er dit mål. I stedet for at vente på, at de ideelle betingelser opstår, og overlade alt til tilfældighederne, betyder udholdenhed, at du skaber dem med din viljestyrke og beslutsomhed, idet du handler aktivt og vedvarende.
Tilgivelse
I modsætning til hvad du måske tror, er tilgivelse ikke altid noget, der kommer naturligt. Faktisk kræver det en bevidst beslutning.
Hvis dit mål er at leve roligt og fredeligt, vil det ikke hjælpe dig at bære rundt på vrede og bære nag. På den anden side vil det være yderst positivt for dig at lære at tilgive.
Følelsesmæssig og social intelligens
Dette er en meget nødvendig færdighed, hvis du ønsker at “føle dig elsket” eller nyde dybe, meningsfulde og sunde bånd. Du kan ikke forvente at nyde de relationer, du ønsker, ved et tilfælde. Det er vigtigt, at du arbejder på dig selv for at opbygge dem.
Du bør ikke basere dine mål på følelser, men på styrker
Ovenstående eksempler er nogle af de styrker, som Martin Seligman, den berømte psykolog inden for positiv psykologi, har foreslået. Det er konstruktioner, der afspejler holdninger, evner og færdigheder, som mennesker har, og som bidrager til større velvære og større livstilfredshed.
Det vigtigste ved disse styrker er, at der kan arbejdes med dem. Du kan faktisk blive mere dygtig til hver af dem og lære at anvende dem i dit daglige liv. Hvis det ligger i din magt at gøre fremskridt, er det muligt at operationalisere dem og skabe målbare og opnåelige trin, som du kan følge. Derfor er de mere velegnede som vitale mål end dine følelser.
Hvis du derfor har en tendens til at basere dine mål på dine følelser, så prøv at ændre dit perspektiv. Det vil hjælpe dig med at tage ansvar for din fremtid og virkelig komme tættere på det liv, du ønsker.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Doran, G. T. (1981). There’s a SMART way to write management’s goals and objectives. Management review, 70(11), 35-36.
- Maslow, A. H. (1958). A Dynamic Theory of Human Motivation. In C. L. Stacey & M. DeMartino (Eds.), Understanding human motivation (pp. 26–47). Howard Allen Publishers. https://doi.org/10.1037/11305-004
- Park, N., Peterson, C., & Seligman, M. E. (2004). Strengths of character and well-being. Journal of social and Clinical Psychology, 23(5), 603-619.
