Ataksi: Symptomer, årsager og behandling

15 marts, 2019
Ataksi kan ændre en persons liv. Det kan opstå af flere forskellige årsager.

At have ataksi er svært og udmattende. Dette kliniske tegn involverer sig i den normale udvikling og de daglige gøremål.

Mange ting kan påvirke vores sundhed og dermed vores livskvalitet. Vores bevægelser kan også blive påvirket. Der findes faktisk en karakteristisk klinisk sygdom ved navn ataksi, som er kendetegnet ved manglende kontrol over muskelbevægelser, koordination og holdning.

Denne sygdom består af en mangel på kontrol over muskelbevægelser, der skal til for at kunne bevæge sig. Det kan fremkomme af forskellige årsager. I denne artikel vil vi diskuttere dets årsager, diagnose og behandling.

Hvad er ataksi?

Ordet kommer fra græsk og betyder “uden kontrol.” Det er en forandring af koordinationen i alle typer af bevægelser i fraværet af lammelse. Ataksi kan påvirke gangen, torso, lemmer eller en kombination af disse. Ydermere kan det opdages ved hjælp af følgende symptomer:

  • Nystagmus: Ufrivillige, ukontrollerede øjenbevægelser.
  • Dysartri: Besvær med at udtale lyde og ord.
  • Hypotoni: Nedsat spænding eller muskelstramning.
  • Dysmetri: En tilstand, som afholder den enkelte fra at udføre motoriske bevægelser, der justerer afstanden, der skal bruges.
  • Dysdiadochokinesi: Beskadiget evne til hurtigt at gøre skiftende bevægelser.
  • Dysphagi: Svært ved at synke.
  • Besvær med at gå eller helt mangel på evnen til at gå.
  • Mangel på koordination og præcision.
  • Kognitive forandringer (med hensyn til tænkning).
  • Følelsesmæssige forandringer: Det skaber følelsesmæssig ustabilitet, fordi det er en meget trættende tilstand.

Ataksi kan manifestere sig gennem andre sygdomme, såsom sclerose. Men det kan også komme af sig selv, selvom det sjældent sker. Både børn og voksne kan få det.

Salman og andre (2013) udførte faktisk en undersøgelse, hvor de analyserede epidemologien af kronisk ataksi hos børn. Denne undersøgelse blev offentliggjort i tidsskriftet Developmental Medicine and Child Neurology.

billeder af hjernen

Hvad skyldes det?

Erhvervet ataksi: Manifesterer sig på grund af en anden sygdom, patienten lider af.

  • Gift. Det kan være på grund af kulilte eller alkohols skadelig virkninger.
  • Autoimmun: Det kan være ataksi på grund af gluten eller en med relation til paraneoplastiske subaktiv cerebellar degeneration.
  • Ernæringsmæssige mangler: Det kan være mangel på E-vitamin, Wernicke-Korsakoff syndrom og subaktiv kombineret degenerering.
  • Neurodegenerative sygdomme: Det kan være sclerose eller spinocerebellær ataksi.
  • Tumorer: Tumorer som medulloblastom, astrocytom og hemangioblastomi kan være årsag til ataksi.

Genetisk ataksi: Det er nedarvet og kan være autosomal recessive eller dominant.

  • Recessesiv: Friedrich’s ataksi er den mest almindelige. Den skyldes nervedegenerering i ganglione nerveender, rygmarven og kortikospinale ender og den tandede kerne.
  • Dominant: Afhængig af årsagen til denne sygdom kan den være episodisk eller progressiv. Indenfor dominante ataksier finder vi spinocerebellær ataksier, congenitial cerebellær ataksi og cerebellær vermis aplasi blandt andre.

Som du kan se, er der forskellige typer af ataksi. Indtil nu har man ikke kunnet finde en kur mod det. Men der findes behandlinger, som kan hjælpe patientener, der lider af det.

At diagnostisere ataksi

Der findes forskellige tests, som kan diagnosticere ataksi:

  • Finger-næse: Patienten bliver bedt om at røre ved sin næse med spidsen af sin pegefinger. Derefter bliver de bedt om at røre lægens pegefinger.
  • Hæl-knæ: Patienten skal være i en liggende position på ryggen. Man beder dem om at placere deres hæl på det andet bens knæ og så lade det glide ned over skinnebenet. Patienten udfører dette med øjnene åbne og derefter lukkede og med begge ben.
  • Hurtig forandringsøvelse: Lægen beder patienten om at rotere begge hænder samtidigt bege veje.
  • EMG: Det er en undersøgelse af nervernes tilstand.
  • Psykodiagnose: Neuropsykologiske undersøgelser, der skal evaluere patientens bevægelsesfunktioner.
mand med ataksi får hjælp til at bevæge sin arm

Behandlinger til ataksi

Behandlingerne til denne sygdom er begrænsede og ikke målrettet sygdommen. Behandlingerne er snarere rettet mod genoptræning.

Ydermere er psykologisk indblanding vigtig. For det første hjælper det patienten med at forstå, hvad der sker med dem. For det andet lærer de dem også at styre deres følelser og tanker om deres tilstand. Sidst men ikke mindst skal patientens pårørende også deltage i psykologernes arbejde, så de kan lære at passe dem bagefter.

  • Marquer, A., Barbieri, G. & Pérennou, D. (2014). The assessment and treatment of postural disorders in cerebellar ataxia: a systematic review. Annals of physical and rehabilitation medicine, 57 (2), pp. 67-78.
  • Navarro, H. A., Hernández, J.A.B., Piudo, R.L., & Jiménez, F.J.J. (2007). Síndromes atáxicos. Ataxias heredodegenerativas y adquiridas. Medicine: Programa de Formación Médica Continuada, 9 (74), pp. 4764-4775.
  • Ruggieri, V. L & Arberas, C.L. (2000). Ataxias hereditarias. Revista de neurología, 32 (3), pp. 288-296.
  • Salman, M. S. (2017). Epidemiology of cerebellar diseases and therapeutc approaches. The Cerebellum, pp. 1-8.