Absenceanfald hos voksne: Symptomer og konsekvenser
Absenceanfald forveksles ofte med dagdrømmeri. Hos voksne er de dog langt fra blot dagdrømme. Faktisk har de en karakteristisk cerebral korrelation. Ikke desto mindre er diagnosen ofte kompliceret, da de symptomer, der observeres direkte, har en tendens til at være tvetydige. Det skyldes, at de let kan forveksles med episoder af selvoptagethed.
I denne artikel vil vi forklare disse anfald, så du kan identificere dem mere direkte og nemt. Faktisk er det ekstremt vigtigt at være opmærksom på denne type fravær, især hos ældre voksne. Lad os se nærmere på det.
Absenceanfald
Der findes to typer absenceanfald: Typiske og atypiske.
Et absenceanfald er en periode med pludseligt og kortvarigt tab af bevidsthed. I denne periode ser det ud til, at den ramte stirrer på ingenting i nogle få sekunder og derefter vender tilbage til sit normale niveau af opmærksomhed uden nogen fysisk skade.
Absenceanfald er mere almindelige hos børn end hos voksne, og hos sidstnævnte kræver de ofte lægehjælp. Faktisk retter disse kriser sig normalt op i ungdomsårene, så deres tilstedeværelse i voksenalderen er normalt tegn på problemer, der kræver diagnose og behandling.
Afhængigt af anfaldets varighed og karakteristika skelnes der mellem to typer: Typiske og atypiske anfald. Lad os tage et kig på dem i detaljer:
- Typisk. Disse er de mest almindelige. Den ramte afbryder den handling, han eller hun var i gang med, og synes at være blevet blank. Det varer normalt mindre end ti sekunder.
- Atypisk. De varer mere end ti sekunder og omfatter normalt mere varierede bevægelser og symptomer, f.eks. at gnide sig på fingrene.
Årsager
Absenceanfald skyldes unormal aktivitet i hjernen. De har en tendens til at være af generaliseret udbrud (dvs. de påvirker begge hjernehalvdele) og påvirker normalt kun bevidsthedsniveauet og ikke muskeltonus.
Selv om anfald normalt er resultatet af unormale elektriske mønstre i neuroner (f.eks. gentagne affyringer i tre-sekunders-sløjfer), kan de også skyldes kemiske forstyrrelser af neurotransmittere. Derfor er det nødvendigt at få stillet en diagnose af en professionel.
Symptomer
Det mest iøjnefaldende symptom er det tomme blik, der varer omkring ti sekunder. Dette forveksles ofte med uopmærksomhed (især hos børn), men hvis man ser godt efter, kan man identificere andre tegn:
- I modsætning til andre anfald er der ingen efterfølgende desorientering. Der er heller ingen hovedpine eller døsighed.
- Nogle gange afbrydes en bevægelse uden tab af balance. F.eks. hvis personen rækker ud efter et glas vand og fryser midtvejs.
- I nogle tilfælde observeres små bevægelser, f.eks. tungeklik, øjenlågsflagren, tyggebevægelser, fingergnidning eller tics i hænderne.
- Amnesi efter en episode.
Konsekvenserne af absenceanfald
Absenceanfald skyldes kortvarig unormal elektrisk aktivitet i hjernen.
Selv om absenceanfald er bevidsthedsforstyrrelser, forårsager de ikke hjerneskader. En person kan dog falde under et anfald, hvilket kan give angst, hvis vedkommende ikke forstår, hvad der sker med ham/hende.
Hvis absenceanfaldene er ekstremt hyppige, er der på den anden side risiko for, at personen mister overblikket over, hvad han/hun var i gang med. Disse konstante afbrydelser af aktiviteten kan være ret begrænsende i visse sammenhænge, f.eks. studier eller arbejde.
Diagnose og behandling
For at diagnosticere absenceanfald er det nødvendigt at foretage flere prøver. Anamnese og elektroencefalogram (EEG) er de vigtigste. Med resultaterne af denne sidste test er det lettere at se mønstret af hjernens elektriske aktivitet og dens eventuelle anomalier.
Når det er fastslået, at det, der er sket, har været et anfald og ikke et andet fænomen, er den mest almindelige intervention baseret på indgivelse af antiepileptika. Patienten vil blive bedt om at opsøge en læge igen, hvis kriserne genopstår eller forværres.
Hvis du læser denne artikel, fordi du tror, at du måske oplever absenceanfald, skal du huske, at de data, der er medtaget her, blot er informative. Hvis du er i tvivl om din helbredstilstand (især hvis den påvirker dit daglige liv), skal du derfor huske at gå til din læge. En fagperson vil være i stand til at foretage en vurdering i overensstemmelse med dine egne forhold.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Carrera-García, L., Málaga-Diéguez, I., Blanco-Lago, R., Díaz-Baamonde, A., Santoveña-González, L., & González-Rato, J. (2017). Ausencias sintomáticas, la etiología menos conocida de las crisis de ausencia. Rev. neurol.(Ed. impr.), 263-267.
- Mauri Llerda, J. A., Tejero Juste, C., Íñiguez, C., & Morales Asín, F. (2001). Utilidad de la lamotrigina en el tratamiento de las crisis epilépticas de ausencia. Rev. neurol.(Ed. impr.), 247-250.