Samuraien og fiskeren: En smuk historie
Historien om samuraien og fiskeren er en smuk historie, med en overraskende lektion. Det hele startede i oldtidens Japan. Der levede en samurai, der var kendt for sin generøsitet, særligt med fattigdomsplagede folk.
En dag, fik han opgaven at arbejde i en nærliggende landsby. Efter han blev færdig, og lige skulle til at gå tilbage til sit hjem, så samuraien en fisker med et meget trist udtryk i sit ansigt. Det virkede til, at han var grådkvalt. Samuraien besluttede sig for at henvende sig til ham, for at finde ud af, hvad der var galt.
“Vrede er en vind, som blæser lyset i sindet ud.”
-Robert G. Ingersoll-
Fiskeren fortale ham, at han var ved at miste sin båd, fordi han skyldte penge til en lokal butiksejer. Da han ikke havde pengene til at betale ham, havde udlåneren besluttet sig for at beholde fiskerens lille båd som garanti. Men, hvis han mistede sin båd, ville fiskeren ikke have et job, og hans familie ville dø af sult.
Samuraien lyttede opmærksomt. Hans noble hjerte blev bevæget af historien. Dernæst, uden at tøve, tog han penge ud af sin pung, og gav dem til fiskeren. “Det er ikke en gave,” sagde han. Han tænkte, at det ikke var en god ting at give ting væk, fordi det fremmede dovenskab.
“Det er et lån. Om et år, vil jeg komme tilbage, og du vil give mig pengene tilbage. Jeg vil ikke pålægge dig nogen renter.” Fiskeren kunne ikke tro det. Han lovede samuraien, at han ville gøre hvad end, der skulle til, for at betale ham tilbage. Han takkede ham enormt for hans handling. Dog, er denne historie først lige begyndt.
Samuraien vendte tilbage
Efter et år, vendte samuraien tilbage til landsbyen. Han troede i sandhed på, at fiskeren ville betale ham tilbage, hvad han havde lånt ham, og han var spændt på at se ham igen. Han håbede, at fiskeren havde forbedret sine levevilkår. På dette tidspunkt, tog historien om samuraien og fiskeren dog en uventet drejning.
Da samuraien begyndte at lede efter fiskeren på det sted, han havde mødt ham året før, så han ikke nogen. Han spurgte de andre fiskere, men de kunne ikke give ham et svar. Endelig, var en af dem i stand til at vise ham, hvor fiskeren, han ledte efter, boede. Samuraien gik derhen.
Da han nåede derhen, kunne samuraien kun finde fiskerens kone og børn. De svor, at de ikke have nogen idé om, hvor deres debitor var. Dog, indså samuraien, at de løj. Fiskeren gemte sig for ikke at betale sit lån tilbage. Dog, ender historien om samuraien og fiskeren ikke her.
Det uventede sker
Samuraien blev meget vred. Han synes, at det var helt uacceptabelt, at hans generøsitet blev besvaret med tyveri. Så, han begyndte at lede efter fiskeren overalt, han kunne komme i tanke om, indtil han fandt ham ved siden af en klippe. Manden gemte sig.
Da fiskeren så samuraien, blev han skræmt. Det lykkedes ham kun at sige, at fiskesæsonen havde været forfærdelig, og at han ikke havde pengene til at betale ham tilbage.
“Utaknemmelig,” råbte samuraien, “Jeg hjalp dig, da du havde mest brug for det! Og det er sådan, du vælger at takke mig?” Fiskeren var tom for ord. Samuraien tog derfor sin sabel, druknet i vrede, for at straffe fiskeren.
“Jeg er ked af det,” sagde fiskeren, “Hvis du hæver din hånd, begrænser det dit temperament; hvis dit temperament vokser, begrænser det din hånd.” Samuraien stoppede op. Den ydmyge mand havde ret. Hans vrede forsvandt, og de var i stand til at nå til en enighed. Fiskeren skulle betale sin gæld tilbage om et år.
Moralen i historien om samuraien og fiskeren
Da samuraien vendte hjem, stadig chokeret over, hvad der skete med fiskeren, så han et lys inde fra sit værelse. Det var underligt. Det var allerede meget sent. Langsomt og forsigtigt, gik han hen mod sengen, og han fandt sin kone liggende på den.
Han opdagede, at der var nogen ved siden af hende. Han kom tættere på og så, at det var en anden samurai.
Han tog straks sin sabel ud. Han gik snigende mod sengen, for at gøre noget sindssygt, da han, lige pludselig, huskede fiskerens ord. “Hvis du hæver din hånd, begrænser det dit temperament; hvis dit temperament vokser, begrænser det din hånd”. Dernæst, tog han en dyb indånding, sneg sig ud af værelset og råbte blot: “Jeg er her!”
Hans kone kom ud og imødekom ham glad. Bag hende, gik samuraiens mor også ud af værelset. “Se, hvem der er her!” sagde hans kone.
Hun havde været bange for at være alene hjemme, så hun havde spurgt sin svigermor om at holde hende med selskab. Samuraiens mor havde taget hendes søns tøj på, i tilfælde af at en tyv ville bryde ind. Hvis en tyv så hende, ville han tænke, at hun var en kriger, og så ville han lade dem være.
Historien om samuraien og fiskeren endte et år senere. Samuraien besøgte fiskerens landsby igen. Fiskeren ventede på ham. Han havde pengene, plus renter, da det havde været et godt år for ham. Samuraien krammede ham. “Behold pengene,” sagde han, “Du skylder mig ingenting. Jeg er den, der står i gæld til dig.”