Prosocial adfærd: Hjælper du andre af empati eller angst?

At se nogen i nød kan får dig til at få det dårligt. Det er i dette sekund, hvor du vælger at hjælpe dem. Hænger det sammen med solidaritet? Læs med og find ud af mere om det!
Prosocial adfærd: Hjælper du andre af empati eller angst?

Sidste ændring: 04 marts, 2021

Når du har en prosocial adfærd (hjælper et familiemedlem, en ven eller en fremmed på gaden), kan det få dig til at føle dig altruistisk og venlig. Når du giver en hånd til et menneske i nød, kan du føle, at du er en person med høj moral og gode værdier.

På samme måde er det almindeligt at føle sig egoistisk, når man nægter at hjælpe. Men har du egentlig nogensinde tænkt over, at denne hjælpende adfærd faktisk ikke er en egoistisk handling?

Er du nogensinde stoppet op og har tænkt over de gemte motiver bag dit ønske om at hjælpe og være gavmild over for andre? Er du sikker på, at det altid skyldes en følelse af forståelse og empati? 

Hvad nu hvis behovet for at bidrage til en anden persons trivsel ikke er årsagen til din solidaritet? Visse undersøgelser, som udforskede disse tilgange, nåede interessante konklusioner.

Hjælper du ud af empati eller angst?

Forskere har studeret menneskers prosociale adfærd i årtier. Hvorfor hjælper folk hinanden? Er alle født med denne disposition eller er det kulturel læring? Adskillige forfattere har debatteret dette og andre spørgsmål.

Lad os se på det med et eksempel. Det er blevet bevist, at på et hjerneniveau, hvis du ser et andet menneske i nød, vil din hjerne aktivere de samme neurale forbindelser, som er involveret i deres bearbejdning af smerte.

Sagt på en anden måde er det til en vis grad sandt, at de fleste mennesker er i stand til at opleve andres smerte som deres egen. Måske er du en af dem.

Prosocial adfærd illustreres af to personer, der holder i hånd

Men hvad er det præcis, du føler i disse situationer? Den hypotese, som synes at have mest empirisk opbakning, er den, som siger, at du kan reagere på to forskellige måder, når du ser et menneske i nød.

  • For det første kan du reagere med vrede, væmmelse, bekymring eller skræk.
  • På den anden side kan du opleve medfølelse og forståelse. Du kan blive oprigtig rørt.

Afhængig af forskellige faktorer vil en af disse følelser vinde over den anden. Først og fremmest vil det afhænge af den konkrete kontekst, i hvilken personen lider. Dernæst på en personlige disposition af hvem, der observerer det.

Folk kan have forskellige reaktioner, når de er stillet overfor den samme situation. Den samme person kan endda reagere forskelligt på to forskellige situationer.

Hvad er din motivation?

Uanset om situationen forårsager vrede eller medfølelse i dig, vil du højst sandsynligt hjælpe et andet menneske i nød. Imidlertid kan din motivation være forskellig alt efter situationen.

Overordnet set har personer tendens til at have et egoistisk adfærdsmønster, når de oplever vrede, væmmelse eller bekymring. Man vil altså hjælpe andre for at lindre den følelse af ubehag, som det giver at se dem lide. 

Hvis man derimod bliver rørt, vil man handle ud fra en sand altruistisk motivation – man vil være fokuseret på den anden persons lidelse frem for sin egen.

Universitetsstuderende lavede nogle undersøgelser, som gav dem mulighed for at opdage denne virkelighed. I disse undersøgelser fandt de ud af, at typen af hjælp afhang af den følelse, man oplevede.

De, som følte ængstelse, handlede altså ud fra en motivation om at lindre det. Derimod handlede de, som følte medfølelse, ud fra et mål om at lindre følelsen for den anden.

Du kan ikke bare aktivere den respons, som vil blive aktiveret i dig. Af den grund er det ikke muligt at bevise, at den ene gruppe er mere eller mindre støttende end den anden på et moralsk plan. Derudover opstod der et interessant faktum i en af undersøgelserne.

Når det at hjælpe havde høje personlige omkostninger, viste dem, der havde tendens til at føle ægte empati, et egoistisk handlemønster. Det ser ud til, at det faktum, at der var et personligt offer, annullerede den første altruistiske impuls.

Udfører alle en prosocial adfærd?

Disse fund øger den stadig eksisterende tvetydighed med hensyn til spørgsmålet om, i hvilket omfang mennesker virkelig er omsorgsfulde, altruistiske og gavmilde. Du vidste sikkert allerede, at det at hjælpe i mange tilfælde giver en følelse af belønning. Nu ved du imidlertid også, at det ligeledes hjælper med at lindre dit eget ubehag.

Som du kan se, bestemmer hjælperens følelser deres handlinger. Er der derfor muligt at bevise, at det virkelig er bekymringen for den anden person, som bevæger dem? I alle tilfælde, og uanset hvad den direkte motivation er, er prosocial adfærd en nyttig ting.

Det vil helt sikkert øge dit velbefindende at hjælpe dine medmennesker. Ligeledes er det vigtigt at fremme denne adfærd for at skabe en bedre social sameksistens.

Det kan interessere dig ...
Vigtigheden af fredelig sameksistens
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Vigtigheden af fredelig sameksistens

At vide, hvordan man lever i fredelig sameksistens, er selve essensen af, at vi har kunnet overleve som art. Læs mere om det her.



  • Batson, C. D., O’Quin, K., Fultz, J., Vanderplas, M., & Isen, A. M. (1983). Influence of self-reported distress and empathy on egoistic versus altruistic motivation to help. Journal of personality and social psychology45(3), 706.
  • Batson, C. D., Fultz, J., & Schoenrade, P. A. (1987). Distress and empathy: Two qualitatively distinct vicarious emotions with different motivational consequences. Journal of personality55(1), 19-39.