Perfect Strangers: Har vi mistet privatlivets fred?
Hvad ville der ske, hvis dine venner og bekendte havde adgang til dine sociale medier lige pludselig? Hvad gemmer vi på vores mobiltelefoner? Perfect Strangers (2017) er en spansk film instrueret af Àlex de la Iglesia, som undersøger disse spørgsmål.
Denne film er en ændring af den italienske film Perfetti sconosciuti (2016) instrueret af Paolo Genovese. Begge versioner fortæller den samme historie. En gruppe venner mødes for at have middag sammen.
Men helvedet bryder løs, da deres hemmeligheder kommer frem gennem et spil. Perfect Strangers er en film, som støder sammen med instruktørens andre film.
Efter premieren på The Bar (2017) ligesom andre film som The Last Circus (2010), My Big Night (2015), Common Wealth (2000), og The Day of the Beast (1995), kan det virke mærkeligt at tænke på, at han har instrueret en komedie, der skal bruges til at udøve kritik af vores nuværende samfund.
De la Iglesia har vænnet os til mørk, surrealistisk monsterlignende humor og normale situationer, der ender med at snurre helt ud af kontrol.
Det er sikkert derfor, vi ikke var de største fans af Perfect Strangers. Præmissen er meget interessant. Men den middag havde alt for mange forretter og en meget tynd hovedret. Der er for mange ingredienser i den korte middag, som bliver helt klart lige fra begyndelsen. Det betyder, at der er nogle folk, som ikke har plads til desserten.
På trods af dette er filmens præmis, manuskript og budskab helt sikkert ambitiøst. Personerne skal bare bruge en mobiltelefon for at sætte gang i tragedien.
Det er en moderne komedie, som kan få os til at le og også reflektere over ting, som hvordan vi bruger teknologien og om vi i virkeligheden kender dem, vi elsker. Perfect Strangers diskuterer disse spørgsmål gennem en masse tragikomiske situationer.
Privatlivet på mobilen
Sociale netværk er en del af vores liv og smarttelefoner er blevet vores forlængede arm. Vi har dem altid med os. På vores telefoner gemmer vi samtaler, billeder og en masse information, som vi har eller ikke har lyst til at dele med resten af verden.
Det, vi laver online, bør være privat. Men vi er jo aldrig rigtig alene længere. Internettet følger os overalt og på grund af det kender det vores dybeste tanker.
Gennem de sociale medier deler vi det, som vi gerne vil dele med resten af verden, såsom de bedste billeder af vores rejser eller lækre måltider, vi skal til at indtage. Men hvad er virkeligheden i alt dette? Vi lever i en verden, hvor vi konstant gør os selv til subjekter til andres bedømmelse.
Det forklarer, hvorfor så mange af os altid er opmærksomme på vores image. Vi har en tendens til at lægge al vores energi i denne fremstilling af et falsk image og liv.
På en måde lever vi i en falsk virkelighed, som ikke er andet end forstyrrelse af os selv. Nogle gange vil vi heller ikke selv tro på det, som vi offentliggør. Ydermere deler vi nyheder, som vi ikke engang læser. Perfect Strangers lader som om, den udstiller en gruppe venner, folk som åbenbart kender hinanden meget godt.
Tragedierne i Perfect Strangers
Situationen, som De la Iglesia viser i filmen, er så latterlig, at den mister sin troværdighed. Det er ikke, fordi det er umuligt, men det er svært at tro, at en gruppe mennesker med så mange hemmeligheder kan føle sig fristede til at udlevere dem selv.
Det er præcist det, som vi i vores nuværende verden ønsker at gemme for omverden: Vores intime og værdifulde virkelighed.
Personerne ender med at lade maskerne falde og viser deres mørkeste hemmeligheder, også selvom de risikerer at miste alt, de ejer. Det er morsomt takket være personernes tragedie og elendighed. Vi griner, når vi ser de ting, der sker for dem, ting som kan sætte en stopper for deres venskab og kærlighed til hinanden.
På vores smarttelefoner opbevarer vi en stor del af vores privatliv. Vi tager den med os, uanset hvor vi skal hen, hvilket gør os sårbare på en eller anden måde. Hvad med om vi lod den ligge på bordet og opsøgte dem, der betyder noget for os? Selvom vi tror, der ikke er noget at være bange for, så er sandheden, at selv en lille hemmelighed kan blive afsløret.
Vores privatliv er ikke vores egen længere, vi opbevarer det og efterlader det indenfor rækkevidde for dem omkring os, uanset hvor mange kodeord, du beskytter det med.
Perfect Strangers: Et portræt af samtiden
Har vi mistet vores privatliv? Måske viser vi ikke os selv og udstiller et billede af os, som er langt fra virkeligheden. På en eller anden måde eksisterer privatlivet ikke længere. Vi viser så meget af os selv, at vi gerne vil beholde nogle hemmeligheder på vores mobiltelefon.
Perfect Strangers viser glimrende, hvordan folk frygter deres eget image. Nu om dage er mange bange for at vise deres virkelige verden til andre.
Nogle af personerne er mere afvisende overfor at være med end andre . Men der er så meget pres på dem, at de ender med at vise de mest intime sider af sig selv. To af rollerne føler sig virkelig skræmt, hvilket fører til en uventet drejning.
Sådan en beskyttelse af privatlivet fører disse personer i filmen til ikke at ville afsløre, at de har byttet deres mobiltelefoner, også selv om situationen er meget anspændt. De vil ikke tilstå, også selvom de ved, at hvis de forklarede det til de andre, kunne tingene vende tilbage til det normale. Begge vælger de at holde fast i deres hemmeligheder.
Noget, vi ikke kan tåle nu om dage, er kedsomhed. Det er noget, vi kan se hos Eva, fordi hun ventede på, at noget skulle ske, siden middagen startede.
Månens indflydelse på vores adfærd
Hele filmen er forbundet med et mærkeligt fænomen, som følger med denne række af begivenheder: Den røde måne eller blodmånen. Fra gammel tid har folk anset månen for en påvirkning af verden, især med væskerne.
Tidevandet forandrer sig med månen, men vores hjerne er også fugtig, hvilket nogle forfattere som Aristoteles så som en sammenhæng mellem månefaserne og den menneskelige adfærd.
Vi har en stærk måne, som selv ikke de bedste smarttelefoner i verden kan bekæmpe. Månen får situationer til at blive voldelige og deltagerne irrationelle.
Perfect Strangers viser os de mulige konsekvenser af den verden, vi lever i. Den får os til at reflektere over hykleri, løgne og røgslør. Kender vi i virkeligheden dem, som vi elsker mest? Eller kender vi kun det image, de viser. Forskønner vi vores dagligliv gennem de sociale medier?
Àlex de la Iglesia giver os en genindspilning af en komediefilm, som er forskellig fra alt andet, vi har set før. Filmen vil helt bestemt more dig. Du vil få en god oplevelse ved at se den og kan også reflektere over mange af de aspekter, den berører.
