6 ting du bør holde for dig selv ifølge hinduismen

6 ting du bør holde for dig selv ifølge hinduismen
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hinduismen siger, at nogle gange er stilheden vores bedste ven. Der er ting du bør holde for dig selv. Dine håb, mål og præstationer bør forblive private.

Man siger ofte om den hinduistiske filosofi, at den giver anledning til at gentænke sin eksistens. Den byder op til en refleksion af livet gennem et bredere og mere ansvarligt perspektiv. Det ultimative mål for denne indiske og nepalesiske religion er at lede mennesker på vejen til frigørelse. Dine tanker, følelser, handlinger og ord fører dig til sindsro – til en bevidsthedstilstand hvor alting er i harmoni.

Denne spirituelle strømning har forskellige anbefalinger til at finde denne indre balance, hvor velvære og ro befinder sig. Hinduisme er essensen af en række doktriner, der fortæller dig, hvad du bør og ikke bør, samt hvad der er bedst at undgå eller begrænse.

Du bør vide, at indenfor denne filosofiske ramme har alle handlinger en effekt, en konsekvens. En god hindu ved f.eks. hvad deres pligter og ansvar er. Dette er “Dharma“, hvor al materialistisk fremskridt ophøjes i det spirituelle. Dharma er den forbindelse, der skaber sand lykke i dette liv og i den næste reinkarnation. Derfor er det interessant at vide, hvad vi bør holde for os selv, for at udvise ansvar overfor os selv og andre.

Hindu Dharma Chakra

1. Bekræft ikke rygter, sladder eller negative kommentarer om andre

Hvis nogen henvender sig til dig med et rygte, en nedsættende kommentar om en anden person eller en streng kritik af andres opførsel, så er det bedst at blokere for det. Vær muren, hvor fornærmelser og negativitet stoppes. Dette er et godt tidspunkt at minde sig selv om Sokrates’ triplefiltertest. Den siger, at hvis information, du hører, hverken er god eller brugbar eller sand, så er det på sin plads ikke at bekræfte den og forblive stille.

“Døm ikke en mand førend du har gået to måner i hans mokkasiner.”

-Sharon Creech-

2. Ting du bør holde for dig selv: vores projekter

Hvis du har en drøm, et mål eller et personligt projekt, så vær varsom. Fortæl ikke andre om det, før det er et passende tidspunkt. Tag dig god tid og vær varsom – ingen hastværk. Lad dine planer modne, så de bliver realiserbare. Nogle gange, når man udtrykker et ønske eller et mål, så vil der være dem, som – i stedet for at dele dine drømme –  deler deres skepsis. Eller værre endnu, så vil de kritisere dig. Vær varsom og tøv ikke med at hemmeligholde dine drømme om de højder, du personligt ønsker at opnå.

3. Personlige præstationer – øjeblikket hvor du bliver din egen helt

Det er kun dig, der ved, hvilke slag du har vundet, hvilke personlige udfordringer du har klaret for at bevise overfor dig selv, at du kunne, og at du fortjente at sejre. Nogle gange møder mennesker forhindringer, som kun de forstår (skuffelser, løgne, forladthed, frustration…). Disse ting har formet dig. De har efterladt sig spor, men også frembragt det bedste i dig.

Disse meget personlige sejre tilhører oftest dig og kun dig. Det gør de, for hvis du siger dem højt, så mister de deres betydning. De bliver ikke forstået ordentligt eller også bliver de mistolket, som var de ytret i arrogance. Derfor er det en ting du bør holde for dig selv.

Hemmelighedsfuld kvinde: der er ting du bør holde for dig selv.

4. Dine private familieforhold

Dette er helt sikker en ting du bør holde for dig selv: De ting, som sker i dit private hjem, omkring din familie og dit parforhold. Denne privatsfære tilhører kun dig. Der er dynamikker, arv, situationer og bånd, som ikke skal deles med andre, som når du puster en mælkebøttes frø ud i vinden.

Du kan diskutere visse ting med andre, men kun hvis situationen kræver det, eller hvis det endelige mål er at modtage hjælp for at forbedre kvaliteten af disse forhold. Men du bør være forsigtig og vælge den bedste person at afsløre disse intime sager overfor.

5. Dine gode gerninger

Et andet aspekt af dit liv, som er en ting du bør holde for dig selv, er dine gode gerninger og hæderlige handlinger. Venlighed har ikke brug for tilskuere, den behøver ikke at blive hængt op på opslagstavlen eller bøjet i neon. Gode gerninger bliver ikke mindre gode af, at andre ikke ser dem.

De sande gode gerninger er dem – store som små – som ikke bliver set, men som udøves diskret, dagligt og anonymt.

6. Ting du ikke har

Nogle mennesker er fikseret på ting, som de ikke har. De bliver besat af det, og de er ikke i stand til at se hvor rige eller heldige, de i virkeligheden er med alle de ting, som de rent faktisk har. Undgå dette, da det er endnu en ting du bør holde for dig selv. Hvis du ikke har den bedste mobiltelefon, så ti stille om det. Måske taler du til en, som slet ikke har råd til en mobiltelefon. Hvis du ikke er i et parforhold, hvis du ikke bor i dit drømmehus eller hvis du ikke har råd til en ferie i år, så lad være med at klage over det. Lad være med at snakke om de ting, som om du ville opnå den højeste lykke, hvis du havde dem.

Nogle gange klager folk over ting de mangler, men som de dybest set ikke har brug for.

“Ydre ting er ikke i stand til at bringe sand lykke i menneskets hjerte.”

-Hinduistisk ordsprog-

Hinduismen giver folk råd om ting, de ganske givet har overvejet før. I virkeligheden bør du være forsigtig og respektere andre.

Træ i vinden

Lad os ikke glemme, som denne religiøse tankegang indikerer, at alle handlinger har en konsekvens. Derfor bør du være lidt mere reflekterende og forstå, at stilhed er din bedste ven, når det kommer til drømme, mål og tanker.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.