Det er godt at kede sig en gang imellem

Det er godt at kede sig en gang imellem
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 17 januar, 2023

Vi er generelt bange for at kede os. Og faktisk kan kronisk kedsomhed godt være farligt. Det kan føre til skadelig adfærd, som for eksempel at spise på mærkelige tidspunkter eller mere end du burde (med alt, hvad det fører med sig). Kronisk kedsomhed øger samtidig risikoen for psykiske problemer, såsom angst, depression og obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse. M en det kan også være godt at kede sig en gang imellem, eftersom det kan have nogle meget interessante fordele, der er værd at kende til.

Vi kan ikke fortsætte uden at stille adskillige spørgsmål. Hvorfor er vi bange for, at kede os? Hvad betyder det at kede sig? Hvorfor har vi brug for at have travlt hele tiden? Er vi bange for at spilde vores liv eller er vi bange for at være alene med os selv?

“Der er noget sødt og beroligende, og mest af alt en visdom i det, som verdens mænd kalder kedsomhed.”
-Miguel de Unamuno-

Det er en sund vane og godt at kede sig nogle gange

Kedsomhed bliver også forbundet med frustration. Faktisk, når vi snakker om at kede os, så snakker vi egentlig om den frustrerende oplevelse, gerne at ville lave noget sjovt, når vi ikke har muligheden for det. Derfor er kedsomhed egentlig et tegn på, at personen er ude af stand til at tilpasse sig til deres omgivelser på en sådan måde, at de kan finde på en aktivitet, der vil underholde dem. Om det så er interne faktorer (såsom tanker og følelser) eller eksterne faktorer (såsom omgivelserne). Lige meget hvad årsagen er, er det vigtigt at lære at tolerere følelsen af frustration. Du er nødt til at lære, hvordan du håndterer kedsomhed.

Som du vil se senere hen, er det faktisk sundt og godt at kede sig en gang imellem. For kedsomhed vækker og fremmer gode karaktertræk. Det er ikke uden grund, at mange intelligente og produktive mennesker igennem historien har rost fordelene ved at kede sig.

“At kede sig  på det rigtige tidspunkt, er et tegn på intelligens.”
Clifton Fadiman-

Kvinde, der keder sig ved en computer

Kedsomhed fremmer kreativitet

Det kan føles ubehageligt at kede sig, og virke som om, man skal undgå det for enhver pris. Men forskning viser, at det kan fremme din mentale aktivitet. For eksempel har et studie lavet af forskere på The British Psychological Society fundet ud af, at passive aktiviteter – altså aktiviteter, der kunne betragtes som “kedelige” – faktisk kan øge din kreativitet.

Studiet havde til hensigt at benægte den populære tro, at det er en negativ oplevelse at kede sig på arbejdet. F aktisk betragter mange firmaer det, at medarbejderne keder sig, som en hindring for firmaets effektivitet, innovation og organisation.

Men det lykkedes dette studie at bevise, at det er godt at kede sig en gang imellem. Så længe det er midlertidigt og ikke sker konstant. Det er en ting, der virkelig kan fremme den innovation, som firmaer leder efter. Grunden til dette er, at kedsomhed kan provokere dagdrømme. Det lader dig komme frem til nye og opfindsomme tanker.

På den anden side viser andre studier, at kedsomhed fremmer vores søgen efter nye mål og bestræbelser, eftersom vores nuværende beskæftigelse ikke interesserer os længere. Så hvis du er uinteresseret i dit arbejde, kan det også være et tegn på, at det bare ikke er det rigtige arbejde for dig. Ellers kan det også betyde, at du ikke bliver udfordret nok i din nuværende rolle. På denne måde kan kedsomhed være det skub, der får dig til at forbedre en utilfredsstillende situation.

Kedsomhed fremmer kreativitet hos børn

I øvrigt er det også godt for børn at kede sig. Kedsomhed øger børns kreativitet, ifølge adskillige studier, der er kommet frem for nyligt. En undersøgelse lavet af en gruppe forskere på The University of East Anglia i Storbritannien kritiserer idéen om, at det er godt for samfundets intellektuelle og sociale udvikling, at vi konstant holder sindet travlt.

Ifølge lignende undersøgelser er det ikke en dårlig ting, men godt at kede sig. Det kan faktisk opfordre til kreativitet hos børn. Det sætter dem i en situation, hvor de bliver nødt til at stille og svare på det svære spørgsmål – hvad skal jeg lave nu? Derfor er det, modsat hvad de fleste mennesker tror, faktisk godt at lade børn kede sig nogle gange. Det vil nemlig lære dem at leve med deres “dagligdags frustration” ved at opfordre dem til at finde på gode løsninger til at komme af med den.

Dreng leger pilot i en kasse, der viser, det er godt at kede sig

Det er godt at kede sig, da det opfordrer til prosocial adfærd

Hvis det ikke var nok, har en anden undersøgelse udført af forskere på The University of Limerick i Irland fundet endnu en interessant fordel ved at kede sig. Ifølge disse forskere, er det langt fra en hindring for mental aktivitet og fører ikke til en mangel på produktivitet. D et, at kede sig, kan inspirere folk til at finde nye måder, hvorpå de kan være mere altruistiske og empatiske. Det opfordrer dem også til at dedikere dem selv til prosocial adfærd. Det kan inkludere selv ubehagelige opgaver, såsom at donere blod.

Ifølge forskerne føler folk, der keder sig, at deres handlinger mangler betydning. Det er derfor, de godt kan lide at være en del af mere betydningsfulde aktiviteter eller adfærd. De mener, at hvis altruistiske, hjælpende handlinger opfylder dette ene krav – at de er betydningsfulde – så opfordrer kedsomhed til prosocial adfærd.

Selvom det måske kan virke lidt sært, forklarer forskerne, at kedsomhed paradoksalt nok kan være en meget stærk motivationsfaktor til at finde betydningsfulde, men ubehagelige opgaver at udføre. Så igennem et sæt af syv forskellige undersøgelser fandt forskerne frem til, at kedsomhed skaber altruistiske motivationsfaktorer, hvilket fører til positiv, prosocial adfærd. Og personen bliver ofte ved med at deltage i den adfærd i længere tid, selv efter kedsomheden er forsvundet.

Giv dit sind en pause, giv deres sind en pause

Det, at have en fyldt kalender og en velorganiseret dag, er fremragende for din produktivitet og effektivitet. Sådan udnytter du din tid best, så du får mest ud af dagen. Men en gang imellem er det nødvendigt at holde en pause. Afslapning er livsvigtigt for både krop og sind.

Selvom det kan være sjovt at organisere aktiviteter for hvert øjeblik af din fritid, er det faktisk en god idé at lade noget af din fritid være lige netop det – frit. Du bliver også nødt til at lade folk omkring dig have deres fritid i fred. Din partner, børn og venner bør også have noget tid i deres liv uden planer.  Lad være med at frygte følelsen af kedsomhed.

Lad være med at fokusere på at udfylde hver enkelt sekund af din eller dine børns tid. Hold op med at fylde deres tid med konstant underholdning. Undgå at lægge pres på din partner, når du ser, at de ikke er produktive et øjeblik. Bag væggen af ikke at vide, hvad man skal lave, er der ikke et tomt, sort hul. Det er godt at kede sig, for k edsomhed fører faktisk til en verden af muligheder. Disse nye idéer og alternativer til din dagligdag vil vise dig nye og endnu bedre ting, du kan bruge din tid på.

“Når jeg har tid til overs, prøver jeg at kede mig, fordi kedsomhed er en form for afslapning.”
-Juan Luis Cebrián-


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.