Nytten af den hellenistiske filosofi i dag
Den hellenistiske filosofi antyder, at livet kan forbedres ved at studere og udøve viden. I denne artikel vil vi undersøge forbindelsen mellem denne filosofi og kunsten at leve. Vi vil faktisk se på filosofisk aktivitet som en livsstil og den hellenistiske filosofi i dag.
Dette vil give dig en dybere forståelse af emnet og lære dig, hvordan du kan bruge den hellenistiske filosofi til din egen fordel.
Hellenistisk filosofi
Hellenistisk filosofi var en bevægelse, der opstod på Alexander den Stores tid. Den udviklede sig i løbet af det 2. og 3. århundrede f.Kr. i Grækenland. Det var en tankegang, der var kendetegnet ved at stræbe efter den enkeltes lykke og velvære.
Denne filosofi opstod i forbindelse med de græske byers tab af autonomi. I deres sted opstod imperier, der var kendetegnet ved store landområder. I denne sammenhæng blev borgeren isoleret og overvældet af den uendelighed, som han/hun var nedsænket i.
Derfor var de hellenistiske skolers fremkomst yderst vigtig. Den medførte en ny måde at filosofere på for den enkelte. Den var baseret på den daværende livsform og gav individet en måde til at håndtere den verden, der omgav det.
De vigtigste skoler inden for hellenistisk filosofi var epikurisme, kynisme og stoicisme. Hver af dem foreslog en bestemt livsstil. Når det er sagt, delte de den idé, at filosofien var en kur mod de problemer, som menneskene oplevede.
Epikurisme
Epikurismens vigtigste repræsentant var Epikur fra Samos. Han hævdede, at filosofi var midlet til at opnå lykke. Desuden så han filosofering som en presserende dynamik til at fjerne specifik frygt, der forhindrer et lykkeligt liv. Denne frygt var relateret til døden, guderne og lidelse.
Epikur så filosofi som medicin. Faktisk mente han, at det kunne helbrede vores sygdomme at tale. Utvivlsomt hjælper de klare og sammenhængende argumenter, som den giver os, os med at overvinde enhver frygt, der er baseret på uvidenhed.
“Den, der enten siger, at filosofiens tid endnu ikke er kommet, eller at den er forbi, er som en, der siger, at lykkens tid endnu ikke er kommet, eller at den er forbi.”
-Epikur-
Kynisme
Antisthenes skabte kynismen, selv om initiativtageren til bevægelsen var Diogenes. Denne filosofi bestod i at sætte spørgsmålstegn ved skikke og sociale regler. I stedet søgte de at vække folks samvittighed gennem en livsstil i overensstemmelse med naturen og væk fra luksus.
Kynikerne mente også, at en stærk personlighed var afgørende for at modstå lidelse. De foreslog øvelser til at udvikle denne form for personlighed. For eksempel foreslog de, at man for bedre at kunne modstå kulde udsatte sig selv for kulde for at give kroppen mulighed for at tilpasse sig hurtigt til temperaturændringer.
Stoicisme
Stoicismens grundlægger var Zenon de Kition. Denne filosofiske strømning blev dog også anerkendt af filosoffer som Marcus Aurelius og Epiktet. Den understregede vigtigheden af at acceptere ting, der ikke kan ændres. Den betragtede negative følelser som resultatet af irrationelle tanker, der kunne korrigeres gennem refleksion og selvkontrol.
Den hellenistiske filosofi blev grundlagt på grundlag af at være en kur mod samfundsmæssige problemer.
Filosofi som kunsten at leve
I oldtiden var der en virkelig stærk sammenhæng mellem tænkning og handling. Med andre ord, tankestyret livsførelse. Man så filosofi som en livsstil eller som livskunst. Den filosofiske diskurs blev vedtaget som et livsvalg og også som en eksistentiel mulighed. Individer valgte at eksistere i overensstemmelse med den filosofiske disciplins diktater.
Følgelig betragtede de hellenistiske skoler filosofien som en helbredende praksis. De mente, at det var muligt at finde lykke eller menneskeligt velvære gennem en klar, kortfattet og utvetydig argumentation. I det væsentlige indledte de begyndelsen til terapi.
Som det er tilfældet med psykologisk terapi i dag, involverede den hellenistiske filosofi løsningen af de reelle og konkrete problemer, der plagede individerne i samfundet. I dag siger vi, at vi oplever følelser af angst, tristhed og ængstelse. Men i det antikke Grækenland eksisterede alle disse udtryk ikke.
Faktisk mente de, at frygt forårsagede psykiske sygdomme på grund af dårlige, fejlagtige og korrupte vurderinger.
Den hellenistiske filosofi i dag og dens lære i hverdagen
Der er visse praksisser, som vi kan uddrage af den hellenistiske filosofi for at forbedre vores liv. De er nært beslægtet med den psykologiske teknik, som vi kender som terapi. Vi kan også anvende dem i praksis i dagligdagen.
Dialog og selvrefleksion i den hellenistiske filosofi i dag
Det drejer sig først og fremmest om at etablere dialoger, både med andre og med os selv. Når vi sætter ord på vores tanker, kan vores samtalepartnere måske erkende eventuelle fejlagtige refleksioner. På samme måde kan vi kritisere os selv for at opnå det samme resultat, men uden at andre behøver at lytte.
På den måde bliver vi bevidste om, forstår og kritiserer vores egen virkelighed. Føler du dig f.eks. nogle gange fanget af dine egne tanker, og at du ikke kan se ud over dem? Hvis du får en kritisk holdning til dig selv, kan du korrigere dig selv og vedtage mere positive overbevisninger.
Brug af argumentation i den hellenistiske filosofi i dag
For det andet tjener brugen af rationel og logisk argumentation til at identificere de fejlslutninger, der findes i visse diskurser. Du kan finde en ny mening, der letter din samvittighed. Hvis dit problem f.eks. er, at du tænker meget på fremtiden, så prøv at fokusere på nutiden. Lev én dag ad gangen.
En forsigtig holdning
For det tredje betyder det at indtage en forsigtig holdning, både med hensyn til det sociale og materielle miljø. Dette indebærer, at man ikke skal acceptere andres tale som verificeret sandhed og bevæge sig væk fra luksus. Det kan helt sikkert gøre livet enklere.
Selv om man er nødt til at gå i dialog med andre, skal man være forsigtig med de ting, de fortæller en. Gør brug af din evne til at skelne mellem, om deres ord er korrekte eller ukorrekte.
At lytte til os selv er lige så vigtigt som at lytte til andre, mener denne tankegang.
Filosofi er ikke kun for akademikere
Som du kan se, er filosofi ikke kun for akademikere. Faktisk er det en fremragende disciplin, som anbefales til alle, der søger et bedre og mere tilfredsstillende liv.
Afslutningsvis lærer den hellenistiske filosofi i dag, at vi skal lytte kritisk til andre og til os selv. Tale har magt til at helbrede hverdagens bekymringer. Som det sidste markerer anvendelsen af denne filosofi en tilbagevenden til psykoterapiens oprindelse.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Fuentes Megías, Fernando. (2015). Una educación filosófica: arte de vivir, experiencia y educación. Recuperado de: https://eprints.ucm.es/id/eprint/34334/
- Restrepo, A. M. (2014). Filosofía terapéutica: el arte de vivir y la salud ética. Recuperado de: http://hdl.handle.net/10554/16420.