Magisk tænkning: Koncept og træk

25 juni, 2020
Magisk tænkning er et fascinerende, menneskeligt fænomen. Læs videre for at udforske, hvad magisk tænkning er, og hvorfor det ikke altid er dårligt at tro på noget, der ikke er sandt.

Roald Dahl sagde, at “dem, der ikke tror på magi, vil aldrig finde det”. Interessant nok, har mennesker altid haft en tendens til at tro på magi. Emnet i dagens artikel, magisk tænkning, stammer fra den menneskelige tro på det uforklarlige.

Vi tror på loven om årsag og effekt. Når noget uden videnskabelig forklaring sker, finder folk derfor på en anden “magisk” forklaring på det. Faktisk, er det måske derfor, religioner har overlevet gennem årene, på trods af de ubønhørlige videnskabelige fremskridt.

Hvad er magisk tænkning?

Psykologi og antropologi definerer magisk tænkning som beskrivelsen af ulogiske attributter til visse årsager, uden nogen empirisk evidens.

Dette fænomen er særligt relevant, når en person tror på, at vedkommendes magiske tanker kan have konsekvenser for den eksterne verden. Sagte konsekvenser kan stamme fra vedkommendes handlinger eller handlinger fra overnaturlige kræfter.

Næsten alle verdens samfund har magiske tanker. Magisk tænkning er en naturlig og, formentlig, biologisk proces.

Kvinde, der tænker

Det er nemt at finde eksempler på magisk tænkning. Et barn tænker, at hvis han eller hun opfører sig dårligt, vil en mand i jakkesæt komme og kidnappe ham eller hende. Visse kulturer laver ritualistiske danse for at få det til at regne eller tillægger vejret en højere magt.

“Det er den første af magiens love, Specs. Fejldirigering. Glem det aldrig.”

-Donna Tartt, The Goldfinch-

Årsager til magisk tænkning

  • Sammenhæng mellem begivenheder. At skabe særlige associationer, såsom at tro, at en ven dumpede en test, fordi du ønskede, at vedkommende ikke ville bestå.
  • Associative tanker. Etablering af relationer baseret på ligheder. For eksempel, at tro på, at sjælen fra et dyr vil trænge ind i din krop, hvis du spiser dets hjerte.

Selvom disse sammenhænge ikke er sande, kan de tjene en vigtig funktion i folks liv. Her er to grunde til, hvorfor magisk tænkning, nogle gange, er brugbart:

  • Magisk tænkning reducerer angst. Det kan give dig en større følelse af kontrol, hvis du associerer stressende og problematiske situationer med arbitrære årsager. Som et resultat, føler du dig mindre angst. Et eksempel er at bruge amuletter til at beskytte dig selv fra noget, du er bange for.
  • Placebo-effekten. Hvis du tror, at det vil kurere en sygdom, hvis du udfører et bestemt ritual eller siger en bestemt bøn, så kan det muligvis gøre dette.

Karaktertræk for magisk tænkning

Folk har magiske tanker næsten hver dag, fordi det, ofte, får dem til at få det bedre. Dog, opstår problemet, når magisk tænkning skaber bekymringer, eller når denne kortsigtede lindring bliver et langsigtet problem.

Egocentrisme hos børn

Børn mellem 2 og 7 år (i den præ-operationelle fase) tænker nogle gange, at de, frivilligt eller ufrivilligt, har kraften til at ændre verden med deres sind. De har svært ved at forstå abstrakte koncepter.

Det er næsten umuligt for børn i den alder ikke at tænke, at de er universets midtpunkt. For eksempel, kan de tænke, at noget dårligt vil ske for deres forældre, fordi de ønskede noget dårligt ville ske for nogen.

Som et resultat heraf, kan børn, nogle gange, påtage sig skylden for ting, de absolut ikke har noget at gøre med. Denne form for egocentrisme forsvinder, som regel, når de bliver ældre.

Barn, der peger på imaginære animationer

Overtro

Overtro og tro på det overnaturlige er ret almindeligt i vores samfund. For eksempel, i den vestlige verden, betyder tallet 13 uheld, mens japanske folk mener, at tallet 4 bringer uheld.

Disse tal er signifikante i vores kollektive bevidsthed. Atleter vil derfor ikke bruge disse tal på deres trøjer, og folk ønsker ikke at bo på disse etager i lejlighedskomplekser.

Illusioner

Magisk tænkning er også karakteristisk for psykotiske eller skizofrene illusioner.

Når alt kommer til alt, er magisk tænkning en form for forsvarsmekanisme. Når du skal beskæftige dig med noget, du ikke kan forklare, søger din hjerne efter en sammenhæng, der vil berolige den angst, der stammer fra din usikkerhed. Det er lige meget, om sammenhængen er sand, fordi det vigtige er, at du får det bedre.

“Magi er kunsten at tænke, ikke styrke eller sprog.”

-Christopher Paolini-