Vigtigheden af ord og handlinger er lige stor

Visse eksperimenter har vist, at forskellige ord forårsager ændringer i hjernen. Destruktive ord øger produktionen af ​​stresshormoner. Til gengæld kan ord, der opbygger dig, fremme frigivelsen af hormoner, der øger dit ​​velbefindende.
Vigtigheden af ord og handlinger er lige stor
Gema Sánchez Cuevas

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 23 januar, 2019

Fraser såsom “Ord vil aldrig skade mig” eller “Det er bare ord” fortsætter med at gentages af mennesker, der ikke er opmærksomme på udviklingen indenfor sprogteori fra det 20. århundrede og fremad. I dag ved vi, at ord er kommunikationshandlinger. Eller sagt på en anden måde: Vigtigheden af ord og handlinger er lige stor.

Sandheden er, at vi er skabt af ord, som blot er manifestationer for vores ideer. Idéer er igen byggestenene i kulturen. Vi er relateret til os selv, til andre og til ethvert objekt i vores verden, takket være vores kultur, ideer og ord.

Ord er en del af menneskets essens og de har afgørende indflydelse på vores liv. Derfor siger vi, at vigtigheden af ord er lige så stor som vigtigheden af handlinger.

“Vælg dine ord klogt, for de vil påvirke din lykke, dine relationer og din personlige rigdom.”

-Endrew B. Newberg-

De eneste ord, der ikke vil påvirke dig, er dem, der ikke er relateret til dig. I modsætning til dette, er de ord, der er direkte relateret til dig eller til ting, som du identificerer dig med, påvirker dig dybt. De forsvinder ikke bare.

De forbliver hos dig, støber dine følelser og endda dit bevidste sind. I dag kan vi hævde, at verbale udtryk kan være lige så vigtige som konkrete handlinger, hvis ikke vigtigere.

Sprog og dets indvirkning på hjernen

Et af de mest betydningsfulde opdagelser er, at alle former for udtalte udtryk forårsager reaktioner i hjernen. Både positive og negative ord skaber ændringer, som forskere kan observere.

Psykiaterne, Mark Waldman og Andrew B. Newberg, har gennemført en af ​​de mest omfattende undersøgelser indenfor dette emne. De er forfatterne bag bogen Words Can Change Your Brain: 12 Conversation Strategies to Build Trust, Resolve Conflict and Increase Intimacy.

Dette billede symboliserer vigtigheden af ord, fordi de påvirker hjernen.

Blandt andre oplysninger viser denne bog, at forskerne observerede interessante hjernereaktioner, når folk blev udsat for ordene “ja” og “nej”. Når en sætning begynder med ordet “nej”, frigiver hjernen mere kortisol.

Dette er et stresshormon. På den anden side, hvis en sætning begynder med “ja”, frigives mere dopamin. Dopamin er det hormon, der øger en følelse af velbefindende.

På samme linje viste forskere fra Friedrich Schiller University, Jena, at kærlige og positive udtryk aktiverer den dorsomediale præfrontale cortex. Dette område er relateret til selvbillede og følelsesmæssig beslutningstagning.

Med andre ord forbedrer trøstende og kærlige ord din selvopfattelse og hjælper dig med at træffe bedre følelsesmæssige beslutninger. Disse undersøgelser tjener som bevis på at bakke op om påstandene om, at ord er lige så vigtige som handlinger.

Positive og negative ord

Negative ord er dem, der sender en voldelig eller aggressiv besked og beskadiger en person på en eller anden måde. Disse typer af ord har en langt stærkere og varig virkning på hjernen, end positive ord har.

Deres indflydelse er så stor, at det, at læse nogle negative ord i et par sekunder, kan øge dit niveau af angst. Ord som “død”, “sygdom”, “tristhed”, “smerte”, “elendighed”, samt andre ord, kan have en dyb indvirkning på dig.

Maleri af kvindes silhuet

Nogle studier siger, at et negativt ord ikke svarer til et positivt ord. Dette gælder især når nogen anvender det negative ord åbenlyst overfor en anden person. Nogle eksperter hævder, at for at modvirke effekten af ​​et negativt ord, skal du høre fem positive ord. Det betyder, at en enkelt undskyldning ikke er nok. Du skal gøre meget mere end det.

På den anden side har forskere bemærket interessante fænomener indenfor arbejdslivet. For eksempel har undersøgelser vist, at hvis du ofte roser medarbejdere og udtrykker værdsættelse for deres arbejde, har de en tendens til at arbejde hårdere.

De har også en tendens til at være mere kooperative og produktive. Som du kan se, er vigtigheden af ord lige så stor som handlinger eller belønninger, selv i arbejdslivet.

Pas på med, hvad du siger

I gennemsnit bruger en person omkring 70.000 ord om dagen. Da det at tale er så normalt, har vi det med at tage det for givet. Ikke desto mindre er det selve essensen af, hvem vi er, og grundlaget for den måde, vi forholder os til os selv og til andre på. At bruge ord ordentligt har et stort potentiale for at forbedre eller forværre dit liv.

Derfor er det vigtigt at være forsigtig med, hvordan du bruger sprog. Dette gælder især i spændingsfyldte situationer; dem der er relateret til konflikt, eller dem, der er forbundet med interne problemer.

Men vi siger ikke, at du bare bør være forsigtig med, hvad du siger til andre. Du skal også være opmærksom på, hvad du siger til dig selv. Nogle gange er alt, hvad du behøver, at holde pause i et sekund, for at finde de ord, der bedst udtrykker det, du tænker eller føler.

Vigtigheden af ord er lige så stor som vigtigheden af handlinger

Dette par ved, at ord er lige så vigtige som handlinger

Vigtigheden af ord er enormt stor. Colombianske psykiater, Carlos Cuéllar, anbefaler at starte og slutte dagen med at udtrykke din taknemmelighed for at være i live. Han siger, at disse enkle handlinger kan forbedre din fysiske og mentale sundhed betydeligt.

Lad os gøre ord til vores allierede, i vores søgen efter velvære, og sørge for, at vi ikke falder i fælden af at udvikle et negativt sprog.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Lomas, C. (2011). El poder de las palabras y las palabras del poder: enseñanza del lenguaje y educación democrática. Textos de didáctica de la lengua y la literatura, (58), 9-21.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.