Kan vira kontrollere vores adfærd?

20 maj, 2020
Det virker måske som science ficton, men det er det ikke. Vira kan ændre vores adfærd for at lette spredningen af virale partikler, så de kan nå ud til flere værter. De gør dette på forskellige måder. 

Kan vira kontrollere vores adfærd? Det er måske ikke et spørgsmål, du selv havde overvejet at stille, men det er der nogen, der har gjort. Spørgsmålet virker helt science fiction-agtigt, men videnskaben har bevist det: Vira kan ændre vores adfærd.

Selvfølgelig er det ikke noget, der foregår på en direkte måde. De kaprer ikke vores vilje eller træffer beslutninger for os. Faktisk gør de det på en mere stille og listig måde, for hvis der er én ting, som disse infektiøse, mikroskopiske væsener ønsker mere end noget andet, så er det er at overleve, reproducere og være en del af komplekse økosystemer.

En måde at nå deres mål på er ved at ændre værtens adfærd, så de kan sprede flere virale partikler. Således er mange af de symptomer, vi oplever, når vi har influenza, diarré eller en ganske almindelig forkølelse, beregnet til at skulle overføres til andre sunde individer, så infektionen kan spredes.

Nys er for eksempel mere end blot en naturlig mekanisme til at udskille disse indtrængende fra vores krop. Det er også en effektiv måde, hvorpå vira kan “hoppe” fra et organisme til et andet. Og som vi ved, er det noget, der virker. Der er imidlertid mange flere fascinerende (og foruroligende) fakta om dette emne.

Hvordan kan vira kontrollere vores adfærd?

Forkølet kvinde pudser næse

Alene ordet”virus” skræmmer os allerede, og det er især tilfældet lige nu, hvor verden døjer med COVID-19. Som man ofte siger, er vores værste fjender dem, som vi ikke kan se. Det er dem, som kun er synlige under et mikroskop, og som har magten til at svække vores helbred.

Men hvordan er disse levende væsener egentlig? I virkeligheden er de intet andet end pakker af genetisk information. De er beholdere, der er omringet af en iøjnefaldende proteinkapsel.

Deres eneste formål er at trænge ind i andre organismers celler for at overleve og formere sig. De inficerer ikke bare mennesker, men de invaderer også dyreorganismer, planter, svampe og selv bakterier.

Så når man spørger om, hvordan vira kan kontrollere vores adfærd, skal vi først og fremmest forstå, at de er klogere, end vi tror.

De mangler selvfølgelig hjerner, men det er almindeligt, at virologer definerer dem som yderst intelligente væsener. De ved, hvordan de skal trænge ind i en celle, hvordan de skal frakoble den og transformere den, så den genproducerer virale partikler. Og som vi nævnte ovenfor, ændrer de også værtens adfærd.

En virus kan sprede sig via nys

Symptomerne på sygdom: Måderne, vira spreder sig på

Vi skal henvise til en nylig undersøgelse for at finde ud af, om vira kan kontrollere vores adfærd. Den blev publiceret i tidsskriftet, PLOS Pathogens, og den blev udført af Dr. Claudia Hagbon og Dr. Maria Istrate fra Linköping Universitet i Sverige.

I denne undersøgelse prøvede de at dykke dybere ned i en type af infektiøs sygdom, som hvert eneste år koster 600.000 børn livet. Det er et meget højt tal, og dens årsag er en rotavirus. 

De mest åbenlyse symptomer er altid opkast og diarré. Man mente, at opkast var kroppens forsvarsmekanisme mod sygdommen.

Man antog, at opkast fulgte denne forbindelse mellem hjernen og tarmen for at frigive et farligt element, dårlig mad eller andre giftige midler fra kroppen.

I dette tilfælde var det serotoninen, der aktiverede nervesystemet, så hjernen genererede denne adfærd og således kunne frigive disse skadelige elementer fra kroppen.

Det, de svenske forskere opdagede, var det følgende: Rotavirussen kontrollerer mekanismerne ved opkast og diarré, og den gør det med et meget specifikt formål: For at sprede virale partikler og inficere andre mennesker. 

Videnskaben om adfærdsvirologi

Kan vira ændre vores adfærd?

Kan vira kontrollere vores adfærd? Som vi kan se, er svaret ja. Det kan de, og deres strategi er at omdanne vores symptomer til deres infektionsmekanisme mod andre mennesker – selv andre værter. I deres ønske om at overleve og formere sig tager de kontrol over adfærdsmønstre såsom nys, opkast og diarré.

Men videnskaben om adfærdsvirologi er gået endnu længere, da forskning fra Karolinska-instituttet i Stockholm har afsløret mere.

Visse vira kan ændrer vores adfærd fuldstændigt. De kan forårsage irritabilitet, søvnløshed, hyperaktivitet og kan endda ændre en persons adfærd på drastisk vis. 

Et eksempel på dette er Creutzfeldt-Jakob-sygdom (kogalskab), hvor dyr lider af progressiv demens, vanskeligheder med at gå, oprevethed og humørsvingninger. Et andet eksempel er Bornavirus, som først blev omtalt hos heste i 1766.

Det har imidlertid også påvirket nogle mennesker og produceret kliniske symptomer, der minder meget om skizofreni. Rabies (hundegalskab) er et andet eksempel på, hvordan en virus kan ændre et dyrs adfærd.

Heldigvis beskytter videnskaben os mod effekten af mange af disse vira. For de vira, hvor der endnu ikke findes en vaccination, eller hvor vi endnu ikke har opbygget et forsvar imod dem, er der en yderst effektiv strategi: hyppig håndvask og brug af håndsprit.

  • Hagbom, M., Istrate, C., Engblom, D., Karlsson, T., Rodriguez-Diaz, J., Buesa, J., Taylor, J., Loitto, V., Magnusson, K., Ahlman, H., Lundgren, O., & Svensson, L. (2011). Rotavirus Stimulates Release of Serotonin (5-HT) from Human Enterochromaffin Cells and Activates Brain Structures Involved in Nausea and Vomiting PLoS Pathogens, 7 (7) DOI: 10.1371/journal.ppat.1002115