Psykologiske råd vedrørende coronavirus: Undgå panik

marts 20, 2020
Falske nyheder, panik og mistro er vores værste fjender midt i denne tid med coronavirus. I den sammenhæng skal vi "vaccinere" os selv med de korrekte psykologiske råd for at kunne håndtere denne situation klogt.

Midt i dette bekymringsprægede scenarie er der ingen bedre vaccine end gode psykologiske råd vedrørende coronavirus. Midt i krisen med coronavirus ser vi endnu en dødelig virus, der spredet sig i hele verden endnu hurtigere end COVID-19. Den virus er frygten selv. 

Du skal blot se på dine sociale netværk for at se, hvordan nyhederne spreder sig for hvert sekund, hvor de fylder dig med frygt og endda panik.

Foreninger såsom American Psychological Association (APA) fortæller os, at angst om coronavirus er en “infektion”, som er næsten lige så farlig som virussen selv.

Indkøbet af masker og håndsprit er røget i vejret, vi bliver bange, når nogen hoster i nærheden af os, og vi begynder at ændre vores daglige vaner. Mange personer tænker sig om, før de går ombord på et fly for eksempel.

Går vi til ekstremerne her? Måske. Er det forkert at føle frygt midt i denne situation? Nej, det er det ikke.

Det er logisk og forståeligt at føle frygt og uro, når man står overfor en virus, der er så stærk som denne. Frygt bør dog altid fungere som et advarselssystem og ikke som en alarm.

Det bør hjælpe os med at reagere på en fornuftig og logisk måske og ikke med panik og irrationel adfærd. Det er sådan, vi giver det bedste af os selv og sådan vi håndterer et hvert problem, der kan opstå.

For at opnå dette og for at reagere passende på omstændighederne, vi oplever lige nu, kræves det, at vi overvejer nogle meget specifikke psykologiske råd vedrørende coronavirus.

Coronavirus prøve

Tre psykologiske råd vedrørende coronavirus

Nogle siger, at COVID-19 virus var den sidste, der kom ud af Pandoras virusæske. Det er muligt. Der var dog også noget andet i den mytiske æske skabt af Hefaistos på Zeus´ordre: Håb.

Vi må ikke glemme, at vores sundshedssystem er forberedt og at vi har håndteret mange sygdomme og epdiemier i årtier, såsom SARS og MERS.

Eksperter såsom Baruch Fischhoff, et medlem af American Psychological Association (APA) og ekspert i risikoopfattelse og adfærdsmæssig videnskab, pointerer, at disse situationer kræver det bedste af os.

Med hans egne ord: “I krisesituationer skal folk samles, støtte hinanden og handle med mod. Hvis vi går i panik, frarøver vi os selv muligheden for at handle på en koordineret måde”.

Lad os derfor se på nogle psykologiske råd vedrørende coronavirus.

1. Over-informering fører til overdrevet bekymring: Lad os regulere, hvor meget vi bliver udsat for det

Der er billeder, som fylder os med frygt, men det er ikke blot en gammel frygt. Det er den primitive frygt, som ord såsom “pandemi”, “infektion” og “virus” producerer i os. Billeder af læger i beskyttelsesdragter og personer med masker skaber øjeblikkeligt en form for alarm i os.

Hvis du tilføjer dette til al den overdrevede information, vi er udsat for, så er det næsten uundgåeligt, at denne frygt vil blive irrationel på et tidspunkt. Du ved, hvor meget information du konstant bliver udsat for, næsten hvert sekund. Du ved også, at så snart du tænder for fjernsynet eller radioen, så er det første ord, du vil høre, sikkert “coronavirus”.

  • Råd. Kontrollér mængden af udsættelse for nyheder om dette emne. Du har brug for at leve et så normalt liv som muligt, hvor du prøver at sikre dig, at nyhederne om coronavirus ikke konstant cirkulerer omkring dig i løbet af dagen. Led efter officielle kilder og undgå giftig information. Ligeledes, når du føler dig alt for bekymret, er det bedst at dedikere noget tid til aktiviteter, som interesserer dig mest eller som hjælper dig med at slappe af.
Falske nyheder om corona

2. Fejlinformation er den værste af alle vira: “Vaccination” mod alle falske nyheder

Et andet af de nyttige, psykologiske råd vedrørende coronavirus, som du bør overveje, omhandler falske nyheder. Der er ingen virus så dødbringende som fejlinformation. Dette er typen af nyheder, som næsten øjeblikkeligt forårsager panik. Med et klik deler folk med det samme denne nyhed og den spreder sig som en virus.

De seneste dage kan du have set information, der fortæller, hvordan saltvand forhindrer spredning af COVID-19. Du kan også have set manipulerede billeder af grupper af personer, der synes døde, på gaderne i Wuhan. Vi har endda fået at vide, at Bill Gates har patent på denne type af coronavirus.

Der er aldrig mangel på konspirationsteorier, der fortæller os, at antallet af dødsfald er højere, end vi har fået at vide, eller at virussen er blevet frigivet af USA eller Rusland for at kunne destabilisere økonomien. Listen fortsætter…

  • Råd. Hav i baghovedet, at omkring 40% af de nyheder, du læser, er falske. Sand information er den reelle vaccine her og dette kræver, at du er påpasselig og proaktiv i alt, hvad du læser. Led efter de seneste informationer fra regeringen og nyhederne fra organisationer såsom Verdenssundhedsorganisationen.

3. Psykologiske råd vedrørende coronavirus: At forblive rolig er dit bedste træk: Forbliv opmærksom, men panik ikke

Når man står over for “panik-virussen”, er den bedste modgift at forholde sig roligt. I kampen mod frygt og angst er det bedre at være opmærksom end at være i en alarmtilstand. Hvad betyder det? Det indebærer, at personer handler meget bedre i en tilstand af psykologisk ro. Uanset hvad betyder dette ikke, at du skal være ligeglad med nyhederne.

Det handler blot om at holde et øje åbent for, hvad der foregår, uden at opleve den irrationelle frygt, som kan føre til adfærd, der gør mere ondt end godt.

  • Råd. Et af de mest grundlæggende psykologiske råd vedrørende coronavirus er at fortsætte med at leve så normalt som muligt. Rutine er det bedste. På samme tid bør du også sikre dig, at du holder dig opdateret med den nyeste udvikling på et tidspunkt i løbet af dagen. Vi skal alle være opmærksomme på de seneste råd fra eksperterne.
Læge giver patient psykologiske råd vedrørende coronavirus

Som konklusion er vi klar over, at situationen med COVID-19 virus betyder, at vi skal være opmærksomme på en hver udvikling. Vi bliver udsat for en ny virus og sundhedsvæsener har brug for tid til at være i stand til at analysere, hvordan den er.

Hvad skal du så gøre? Du skal fortsætte med at leve dit liv så normalt som muligt, følge de grundlæggende råd med hensyn til hygiejne og følge de instrukser, som gives af myndighederne.

Husk ordene fra Dr. Baruch Fischhoff: Vi kan løse hver krise ved at handle uden panik og på en forenet og koordineret måde. Lad os følge dette værdifulde råd!