Ronald David Laing: Forskning i skizofreni

12 december, 2019
Vores holdning til skizofreni har ændret sig gennem tiden. Her kan du læse om en af de forskere, der var med til dette.
 

Ronald David Laing var en psykiater, som blev berømt for sit arbejde med skizofrene patienter. Han fik den idé, at mennesker med denne sygdom opførte sig forskelligt, afhængigt af det miljø de befandt sig i.

Laing var en britisk psykiater, som er kendt for sin alternative tilgang til behandling af skizofreni. Han var også grundlægger af en bevægelse, der senere skulle blive kendt som anti-psykiatri, i 1960´erne og 70´erne.

Som mange andre psykologer og samfundsvidenskabelige, arbejdede og forskede Laing ved den berømte Tavistock Clinic. Mange år senere blev han en del af forskerteamet ved Tavistock Instituttet. Instituttet sørgede for, at han havde mere end rigeligt med penge til at udføre sine vigtige studier.

Han fokuserede primært på at studere skizofreni, og hvilket miljø skizofrene patienter blev behandlet i. Laing mente, at de opførte sig forskelligt, alt efter hvilket miljø de var i. Læs videre for at lære mere om Ronald David Laings liv, og hans vigtige arbejde.

Kvinde med hænderne foran ansigt oplever skizofreni

Ronald David Laing i de tidlige år

Laing blev født d. 7. oktober 1927, i Govanhill, Glasgow (Skotland). Han er fra en arbejderfamilie, og var enebarn af forældrene David McNair Laing og Amelia Laing.

 

Indtil 1945 gik han på Hutcheson, en folkeskole kun for drenge i Glasgow, hvor han udmærkede sig som en fremragende elev og musiker. Han bestod ved Royal Academy of Music i 1944, og begyndte ved Royal College of Music i april 1945.

I hans tid på den skole var han en ivrig læser af filosofi. Blandt de forfattere der interesserede ham mest var Freud, Marx, Nietzsche, og først og fremmest Kierkegaard. Senere begyndte han at læse medicin og psykiatri og fik sin uddannelse i medicin ved Glasgow Universitet i 1951.

Kaldet til psykiatrien

Mellem 1951 og 1953 aftjente han værnpligt som psykiater i de kongelige britiske sanitetstropper. De sendte ham til den engelske hærs psykiatriske enhed i Netley (tæt på Southampton), og senere til militærhospitalet i Catterick i Yorkshire.

Mod slutningen af 1953 forlod han militæret og begyndte at undervise på Glasgow Universitet. I denne periode tog han til Gartnavel Royal Hospital for at færdiggøre sin uddannelse som psykiater. På dette hospital prøvede han et eksperimenterende behandlingsmiljø: Det såkaldte “Rumpus Room”, hvor skizofrene patienter kunne hygge sig og slappe af.

Både personalet og patienterne gik i almindeligt tøj, og patienterne fik love at brug tiden på ting som madlavning og kunstneriske udfoldelser. Disse dagligdags aktiviteter skulle give patienterne et miljø, hvor de kunne omgås personalet og de andre patienter på en social, snarere end institutionel, måde.

Alle hans patienter fik det bedre efter denne nye behandlingsform. I januar 1956 fik Laing sit eksamensbevis som psykiater.

 

Ronald David Laings arbejdsliv

I slutningen af 1956 fik han titlen “senior registrar” (en slags overordnet supervisor) ved Tavistock Clinic i London. Her forskede han indtil 1960.

Lægerne ved Tavistock Clinic studerede primært patienter fra den engelske flåde. Deres hovedformål var at opdage de mærker og skræmmer, som krigen kunne give folk.

Kort efter opstod Tavistock Institute, som en fri, non-profit organisation. Tavistock Institute, som var grundlagt af Rockefeller Foundation, bedrev forskning i samfundsvidenskab og psykologi, men fokus på undervisning, forskning og professionel udvikling.

Ronald David Laing arbejdede ved instituttet i næsten 30 år. Samtidig blev han antaget af instituttet for psykoanalyse, som certificerede ham som psykoanalytiker.

I 1958 begyndte han den research, der dannede baggrund for hans bog Sanity, Madness and the Family, udgivet i 1964Han skabte også en række seminarer med en bred vifte af mennesker som deltagere, hvoraf flere senere blev vigtige samarbejdspartnere. Bland dem var Aaron Esterson og David Cooper.

Ronald David Laing, hans værker og anerkendelse

Hans bog The Divided Self blev udgivet i 1960. Den fik positive anmeldelser, men salget svarede ikke helt til anmeldernes begejstring. Ikke længe efter fik han udgivet Self and Others (1961).

Laing modtog sin certificering som psykoanalytiker og grundlagde en privat klinik i London. Han begyndte at eksperimentere med stoffer, især LSD. I 1962 blev han udnævnt til direktør hos Langham Clinic i London. Fra da af begyndte han at opnå større popularitet.

 

I de følgende år skrev han mange af de artikler, der senere kom med i bogen The Politics of Experience/The Bird of Paradise. Han udgav også Reason and Violence, som var skrevet sammen med David Cooper, som også var forsker ved Tavistock Institute.

Kingsley Hall projektet

Han påbegyndte Kingsley Hall projektet i 1965, sammen med Aaron Esterson, David Cooper og andre at tidens forskere. Projektet varede indtil 1970.

Kingsley Hall projektet drejede sig om at skabe et eksperimentelt, ikke-hierarkisk fællesskab. Her kunne skizofrene patienter arbejde sig gennem deres psykoser uden at skulle bruge medikamenter, elektrochok eller operationer (lobotomi).

Inspirationen kom fra Laings arbejde i “Rumpus Room”, og hans kollegers erfaringer. Andre projekter, såsom Coopers “Villa 21”, var afgørende for Kingsley Hall. I Coopers projekt skabte man et fællesskab for skizofrene patienter, uden adskillelse mellem personale og patienter. Deres forhold var baseret på det sociale.

Takket være den succes, som Kingsley Hall fik, kunne Laing turnere i USA. Her kom i kontakt med mange andre anerkendte psykoanalytikere. I 1967 tog han del i den såkaldte Dialectics of Liberation Congress, som ønskede at forene venstreorienteret politik med psykoanalyse.

Det var her, han holdt talen,”The Obvious”, hvilket blev titlen på en antologi med taler fra den kongres.

Privatliv

I 1952 giftede han sig med sin kæreste, Anne Hearne. Det samme år fik de deres første datter, Fiona. De fik yderligere fire børn efter hende: Susan, Karen, Paul og Adrian.

 

Efter sin separation fra Anne, giftede Ronald David Laing sig med Jutta Werner. De fik tre børn sammen. Han fik også to børn mere efter det, med to forskellige kvinder.

I 1971, Da Kingsley Hall lukkede, beslutte Laing at det ville være det perfekte tidspunkt at tage et sabbatår. Han besluttede at tage til Sri Lanka og Indien. Under sin rejse begyndte han at praktisere meditationsformen Theravada.

Op til sin rejse lukkede han sin private praksis. Det var den samme klinik, hvor han havde lavet terapi med LSD i 1960´erne. Det vides ikke med sikkerhed, hvorvidt han begyndte at arbejde med LSD-terapi igen, efter han kom hjem fra Indien.

Den 23. august 1989 døde Ronald David Laing, mens han spillede tennis. Ifølge de lægelige dokumenter døde han af et hjerteanfald.

Ronald David Laing tog blandt andet til Sri Lanka

Arven efter Ronald David Laing

Gennem meget af sin karriere var Laing interesseret i de årsager, der ligger bag skizofreni. Han placerede sig også i klar opposition til de gængse behandlinger, man brugte til at håndtere skizofrene patienter, på det tidspunkt. Han prøvede at finde alternativer til hospitalsindlæggelser og elektrochok, som var så almindelige dengang.

 

“Omfanget af det, vi kan tænke og gøre, er begrænset af det vi ikke ser. Og da vi ikke ser, at vi ikke ser, er der ikke meget, vi kan gøre for at ændre det. Indtil vi ser, at det, som vi ikke ser, former vores tanker og handlinger.”

-Ronald David Laing-

Laing forestillede sig, at ontologisk usikkerhed (usikkerhed omkring ens eksistens) antænder en defensiv reaktion. Denne reaktion får så personens selv til at splitte sig op i separate dele. Dette fører så til skizofreniens psykotiske kendtegn.

I sin bog Sanity, Madness, and the Family talte han om en række patienter. Han mente, at deres mentale forstyrrelser var blevet antændt, i hvert fald delvist, af deres forhold til familien. Den tanke skabte stor postyr dengang.

Selvom hans oprindelige tanker om skizofreni var ret kontroversielle, slog nogle af hans tanker igennem i de senere år. Alt i alt var Ronald D. Laing en pioner inden for behandling af skizofrene patienter. Og de var med til at menneskeliggøre den måde, vi ser dem på og behandler dem.

 
  • Laing, R. D. (1969). El cuestionamiento de la familia. Paidós.
  • Laing, R. D. (1988). Las cosas de la vida: un ensayo sobre los sentimientos, la realidad y la fantasía. Editorial Crítica, Grupo Editorial Grijalbo.
  • Herrera Zavaleta, J. L. (2009). Filosofía y contracultura.