Interpersonel terapi: Behandling af depression
Depression definerer en dyb og invaliderende, indre tristhed. Det er noget, som mange ikke forbinder med den sociale kontekst, vi lever i. Faktum er, at vi er sociale væsener, og kontekst er lige så vigtigt for os som et vitalt organ. Der er mange nye typer af interventioner, der giver vigtighed til det sociale miljø, blandt andre interpersonel terapi.
I denne artikel, vil vi forklare, hvad interpersonel terapi er, og hvordan det behandler depression. Vi vil også udforske dets historie, og det, der gør det så anderledes fra andre, psykologiske interventioner til at behandle dette problem. Ydermere, vil vi tale om dets effektivitet hos voksne, børn og teenagere.
Der er ingen værre følelse, end at føle sig alene og deprimeret, selv hvis vi er omgivet af folk.
Karakteristik af interpersonel terapi
Interpersonel terapi blev originalt udviklet af Gerald L. Klerman og hans team, som en terapi til at hjælpe os med ikke at falde ind i en depression. Dog, efter at have analyseret fordelene, konkluderede de, at denne form for terapi har gjort os stærkere og mere resistente over for andre problemer.
Den store kraft af interpersonel terapi ligger i dens evne til at overveje patientens vigtigste, emotionelle bånd og interpersonelle relationer. Denne form for terapi tager også højde for den sociale kontekst, hvori patienten lever.
IPT (interpersonel terapi) konceptualiserer depression som et sæt af tre komponenter: Symptomatologi, social drift og personlighed. Den gør dette med målet om at påvirke de første to komponenter. Den terapeutiske model fokuserer på 4 interpersonelle problemer.
Den terapeutiske model
- Interpersonelle konflikter: De kan være familie-, socialt eller arbejdsrelateret. Disse konflikter er uundgåendlige, da de stammer fra modpositionen af to eller flere synspunkter. De bliver kun behandlet i terapi, hvis de forårsager stor uro. Interpersonel terapi er den bedste måde at tilgå dem på.
- Omlægning af roller: Interpersonelle strider eller problemer med roller udspringer af konflikter. Den påvirkede person, sammen med andre signifikante folk i deres liv, forventer forskellig adfærd fra specifikke roller. Med andre ord, er der en uoverensstemmelse mellem adfærdsmæssige forventninger til en mor, far eller chef.
- Sorg: Når smerten ved at miste en elsket er for intens, og varer længere tid end det burde, kan man opleve patologisk sorg. IPT hjælper os med vores følelser, og fylder det tomrum, vi føler, på en sund og positiv måde.
- Interpersonelt underskud: Dette problem udspringer, når personen ikke har et tilstrækkeligt, socialt, støttende netværk. Som konsekvens, vil følelser af ensomhed og isolation opstå. I det tilfælde, kan interpersonel terapi hjælpe os med at finde vores eget, sociale rum, og forbedre vores sociale evner, blandt andre ting.
Disse variabler er ekstremt vigtige, i konteksten af depression, fordi, når én af dem kommer i spil, risikerer folk at falde ned i en “vital krise”. Disse kriser giver anledning til et utal af psykiske problemer, hvoraf et af de mest almindelige er depression.
Dog, er denne form for intervention ikke blot effektiv mod depression. Eksempelvis, er interpersonel terapi en effektiv behandling til spiseforstyrrelser.
Interpersonel terapi i barndommen og ungdommen
Ifølge eksterne, er interpersonel terapi effektiv i behandlingen af depression hos voksne og teenagere. Det er vigtigt, fordi det understreger vigtigheden af at have evnen til at håndtere sociale relationer. Ligelgedes, er det lige så vigtigt, at kunne håndtere de følelser, der kan opstå på baggrund af vores relationer.
Det er vigtigt at huske, at vi lever i et socialt miljø, der konstant ændrer sig, og vi er nødt til at tilpasse os det. Vi skal lære at konfrontere vores sociale problemer og forstå, at vores følelser bliver påvirket af sociale årsager.
Det betyder, at vi er nødt til at forbedre vores evne til at håndtere vores problemer. Depression behøver ikke at være et personligt eller indre problem. Det kan være et kontekstuelt eller relationelt problem.
