Hyperaktive børn: Traume eller barndomsstress

· januar 29, 2019
Hyperaktive børn bliver ofte diagnosticeret med ADHD. Men det er ikke nødvendigvis altid korrekt. Sommetider kan det være et traume, der ligger bag.

Det kan være skrøbelige realiteter, der ligger til grund for hyperaktive børn. Og somme tider medicinerer vi blot denne adfærd. Så slående som det kan synes, gør vi dette uden først at forstå de faktorer, der ligger til grund for visse typer adfærd. Nogle børn lider af stress, kommer fra et dysfunktionelt hjem eller har tilknytningsproblemer.

Før vi starter, er det vigtigt at pointere, at dette er et meget følsomt emne. Det er følsomt for sundhedspersonale og komplekst for familier med børn med diagnosen ADHD. Først og fremmest er der mange psykologer, psykiatere og neurologer, der ikke mener, at opmærksomhedsforstyrrelseslidelse, med eller uden hyperaktivitet, overhovedet eksisterer.

Dette adfærdssyndrom viser sig på mange forskellige måder og påvirker mellem 2 og 5% af alle børn. Det kan vise sig før 7-års alderen. Hvis det ikke bliver diagnosticeret og behandlet korrekt, er der stor sandsynlighed for, at disse børn udvikler lidelser, såsom angst eller depression, som voksne.

Siden det 19. århundrede har vi kendt til tilfælde af opmærksomhedsforstyrrelses- og hyperaktivitetslidelse. Den britiske børnelæge, Sir George Frederic Still, (1868-1941) var den første, der beskrev denne lidelse. Indtil nu, forsvarer både kliniske psykologer og psykiatere eksistensen af ADHD. 

Der er dog noget, de understreger frem for alt andet: Betydningen af en korrekt diagnose.

En dreng snørrer sine snørrebånd

Hyperaktive børn har ikke nødvendigvis ADHD

Der er nervøse børn, der udviser en udfordrende, voldelig og forstyrrende adfærd i skolen. På samme tid er der børn, der er rastløse og ude af stand til at vise deres fulde kognitive potentiale på grund af nogle forhold i klasseværelset, der ikke passer til deres uddannelsesmæssige behov.

Altså har vi to vidt forskellige virkeligheder, der umuligt kan klassificeres på samme måde under navnet ADHD. Ikke alle studerende, der er dovne, uretfærdige, forstyrrende eller tilbøjelige til at få raserianfald, falder under samme kategori. Disse børn ville drage stor nytte af en specifik uddannelses- og læseplan tilpasset deres adfærdssyndrom.

Samtidig har andre børn brug for andre typer hjælp. I nogle tilfælde, ligger der muligvis en form for traume bag hyperaktive børn. Der kunne eksempelvis være voldelige, kaotiske eller ødelagte familiesituationer. I disse tilfælde vil hverken tilpassede uddannelsesplaner eller medicin hjælpe.

En kendt undersøgelse

Nicole Brown er en børnepsykiater, der arbejder på Johns Hopkins Hospital i Baltimore. Hendes undersøgelse blev udgivet af mange forskellige medier, af en enkelt årsag: At skabe opmærksomhed om behovet for mere præcise, følsomme og tilstrækkelige diagnoser.

Dr. Brown præsenterede den information hun havde samlet, til et årligt møde hos Pediatric Academic Societies. Hun forklarede, at mange af de børn, der er diagnosticeret med ADHD, ikke er hyperaktive børn. De er derimod hyperårvågne og stressede. Med andre ord, viser de tegn på traume.

I disse tilfælde virkede hverken adfærdsterapi eller stimuleringer. Det var mere sarte eller sårbare situationer. Hun fandt frem til, at det var intet mindre end dysfunktionelle familier eller traumatiske begivenheder, der var skyld i børnenes hyperaktivitet.

Dysfunktionelle familier kan være skyld i hyperaktive børn

Betydningen af en korrekt diagnose

Lægerne, Marc Ferrer, Oscar Andión og Natalia Calvo, udførte en interessant undersøgelse. Formålet med undersøgelsen var at skelne symptomatologi i voksenalderen fra traumer, borderline personlighedsforstyrrelser og ADHD.

Vi ved, at traumer kan forårsage en adfærd, der minder om hyperaktivitet. I takt med, at barnet bliver ældre, bliver virkningerne mere og mere ugunstige.

  • Derfor er det essentielt at opdage sådanne realiteter så tidligt som muligt.
  • Uopmærksom, impulsiv og nervøs adfærd er ikke altid et tegn på ADHD. Det er noget lærere, og alle andre, der arbejder med børn på daglig basis, bør vide.
  • Nogle gange ligger modgang, familielidelse og barndomsstress til grund for hyperaktive børn.
  • Derfor ved gode professionelle børnepsykiatere og kliniske psykologer, at de også skal evaluere et barns familie og det komplekse miljø, de lever i.
En smilende pige spiller skak

Ligeledes bør vi også pointere endnu et vigtigt aspekt. Forældre til børn, der på korrekt vis er blevet diagnosticeret med ADHD, ved, at det ikke er dem, der er skyld i syndromet. De har dog en svær process foran dem. Med hjælp fra skolen, skal de tage sig af de hyperaktive børns særlige behov.

  • Brown, N. M., Brown, S. N., Briggs, R. D., Germán, M., Belamarich, P. F., & Oyeku, S. O. (2017). Associations Between Adverse Childhood Experiences and ADHD Diagnosis and Severity. In Academic Pediatrics. http://doi.org/10.1016/j.acap.2016.08.013

  • Ferrer, M., Prat, M., Calvo, N., Andión, Ó., & Casas, M. (2013). Prevención del trastorno límite de la personalidad del adulto: tratamiento de los adolescentes con síntomas límites. Prevention of Adult Bordeline Personality Disorder: Treatment of Adolescents with Bordeline Symtoms. http://doi.org/10.1021/pr070007g