Hvad man skal gøre, hvis man føler sig mindreværdig

Nogle gange kan det faktum, at man har været udsat for et misbrugsforhold, give en person mindreværdsfølelser. Det er sår i selvværdet, som skal repareres. Vi ser nærmere på det.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 14 april, 2023

Det er ret almindeligt, at man føler sig mindreværdig, og føler, at man ikke er i stand til at gøre noget som helst. Faktisk udviser selv tilsyneladende selvsikre og velorganiserede mennesker ofte dette nærmest ætsende lave selvværd, som begrænser deres liv.

Foragt for sig selv, følelser af utilstrækkelighed og overdrevne krav til sig selv. Selv om de fleste af os straks kan identificere træk ved det klassiske mindreværdskompleks, som Alfred Adler definerede, er det i virkeligheden noget mere komplekst. Faktisk kan mange af disse tilfælde føre til selvskadende adfærd.

Hvis du føler, at du er mindre værd end andre mennesker, finder ud af, at du sammenligner dig selv med dine søskende, venner og kolleger, og ser dig selv som mere akavet, mindre kompetent eller mindre attraktiv, kan du ende med at hade dine omgivelser. Du kan også blive offer for følelser af isolation og endda depression.

Lad os se nærmere på det.

Karakteristika og håndteringsstrategier for, når man føler sig mindreværdig

Hvis man føler sig mindreværdig, inkompetent og fejlbarlig, lever man med voldsomme indre fjender. Disse er dit sind, din indre dialog og virkelig skadelige tidligere erfaringer. De slukker enhver antydning af selvværd og enhver styrke i selvopfattelsen.

Du lever derefter med tabker som “jeg kan ikke”, “jeg må hellere lade være at prøve” og “det er bare ikke noget for mig, fordi alle andre er så meget bedre”, hvilket skader og udmatter dig.

Som nævnt blev mindreværdskomplekset oprindeligt opfundet af den østrigske læge Alfred Adler, en elev af Freud. Ifølge ham blev alle børn defineret af dette træk på grund af deres underlegenhed på næsten alle områder (størrelse, alder, følelse af magt). Han bemærkede også, at denne følelse af underlegenhed kunne fungere som en stimulans og impuls, der skulle overvindes dagligt.

I dag ved vi, at ikke alle børn accepterer tanken om at være underlegne i forhold til deres forældre. For eksempel genkender vi nu kejser-syndromet eller tyranbarnet. Faktisk var det Gordon Allport, der påpegede, at følelsen af mindreværd opstår som følge af dårlige oplevelser, der er gennemlevet på et hvilket som helst tidspunkt, og den måde, de fortolkes på.

Denne form for oplevelse kan trænge dybt ind i dig, stagnere dig og kaste dig ned i en negativ og varig følelsesmæssig tilstand. Lad os se nærmere på de udløsende faktorer og de tilhørende håndteringsstrategier i hver situation.

Strategier til håndtering af mindreværdsfølelser, der stammer fra barndommen

At vokse op i et familiemiljø, hvor du sjældent fik positiv forstærkning, forringer din selvopfattelse. Hvis du desuden havde en søskende, der altid fik ros, eller hvis du tilbragte dine tidlige år i et krævende eller foragteligt miljø, ville din selvopfattelse og dit selvværd være blevet dybt såret.

Hvad kan du gøre?

• Omformulér, adskil og omskriv. Når din barndom er defineret af mangel på noget, må du omformulere og omskrive alt det, du har fået overført, følt og lært af andre. Det indebærer i realiteten en næsten konstant omstrukturering af dine tanker. Hvis din mor overbeviste dig om, at du ikke var god nok, er det på tide at ændre den tanke. Spørg dig selv, hvorfor du ikke skulle være god nok. Hvem siger det? Hvad hvis du virkelig prøvede?
• Selveffektivitet. Hvis du fortæller dig selv, at du føler dig ringere end andre, betyder det, at du har en virkelig lav følelse af selfeffektivitet. Det skyldes sandsynligvis, at du som barn fik indtryk af, at du var klodset, fejlbarlig, doven, uduelig osv. For at styrke dit selvværd skal du arbejde med selfeffektivitet. Til det skal du sætte dig små mål og opgaver for at vise dig selv, hvad du kan.

Misbrugte forhold

At have et følelsesmæssigt forhold til en narcissist. At leve i årevis med en person, der har mishandlet dig. Endelig beslutter du dig for at forlade et forhold, der var baseret på afhængighed. Alle disse former for oplevelser kan skade din selvopfattelse, indtil du bliver en anden person: En person, der er defineret af din frygt.

Hvad kan du gøre?

Når man føler sig mindreværdig på grund af race, fysiske udseende, handicap eller specifikke begrænsninger

Det er almindeligt at opleve mindreværdsfølelser på grund af sociale, fysiske, kulturelle aspekter osv. F.eks. at være overvægtig, at have en bestemt hudfarve, være på autistisk spektrum,  lide af et handicap osv. Enhver af disse tilstande kan få dig til at føle dig dårligt stillet.

Hvad kan du gøre?

• Pas på med selvopfyldende profetier. Følelser af usikkerhed og utilstrækkelighed giver uundgåeligt næring til selvopfyldende profetier. Hvis du derfor tager det for givet, at du ikke vil få det pågældende job, fordi du er for lille, overvægtig eller har en anden religion osv., og du beslutter dig for ikke engang at søge af disse grunde, begrænser du dig selv. Hvis du har et lavt selvværd, forventer du lidt af dig selv og intet af dine omgivelser. Du skal ændre denne tilgang og give dig selv muligheder.
• Du er mere værd, end du tror, og du skal først bevise det over for dig selv, før du bekymrer dig om andre mennesker. Essensen af et mindreværdskompleks indebærer, at man bliver fanget i en cyklus af negative tanker, følelser og adfærd. Derfor skal du begynde at skabe nye tanker og fodre nye følelser. Fortæl dig selv, at du ikke behøver at bevise over for nogen, hvad du er værd, og at du ikke må sammenligne dig selv med andre. Begynd at investere i dig selv.

Følelser af mindreværd og psykiske lidelser

Et sidste aspekt, som man ikke bør ignorere, er, at mindreværdsfølelser også forekommer i forbindelse med flere psykiske lidelser. Faktisk viser undersøgelser som dem, der er udført på universitetet i Hamborg af Dr. Stephen Moritz, at mindreværdsfølelser også har en tendens til at optræde hos patienter med skizofreni.

Desuden kan personer med en afhængig personlighedsforstyrrelse eller en undgående personlighedsforstyrrelse også udvise mindreværdsfølelser. De kan også være til stede bag selvskadende adfærd eller spiseforstyrrelser.

I disse tilfælde bør man søge specialiseret professionel hjælp. Det skyldes, at det at nære konstante følelser af uduelighed og føle, at andre er overlegne, begrænser vores livskvalitet. Derfor er psykologisk terapi vigtig for at omdefinere idéer, helbrede selvværd og styrke selvopfattelser.